Dette er en af de nyeste udgaver af de klassiske model 60 i kaliber .357 Magnum. En helt igennem smukt designet revolver. Den har double action med det legendariske S&W knivskarpe aftræk, 2 1/8" pibe, 5 skuds tromle, stiftet korn og fast bagsigte.
Revolveren er stort set som ny og med det originale Uncle Mike 'banangreb'. Den leveres i original plastæske.
Smith & Wesson M.60-9 .357 Magnum Pris 7.980,-
Pibelængde 5,5 cm. Totallængde 17,2 cm. Vægt 640 gram.
Denne revolver kan ikke opfylde de Danske regler om min. længde på 21cm.
Historik:
Revolveren blev i l949 udviklet som tjenestevåben for civilklædt personel. Udgangspunktet var S&W´s lille kaliber .32 revolver, den såkaldte J-ramme. Den blev forsynet med kaliber .38 pibe og tromle. Hermed blev der kun plads til 5 kamre.
Det er den første Smith & Wesson med spiralfjeder i stedet for bladfjeder for slagmekanismen. Revolveren blev fremstillet i mange versioner bl.a. som hammerless og med forskellige pibelængder. Indtil 1965 var alle disse Chiefs Special (model 36, 37, 38 og 49) fremstillet i stål eller letvægtsmateriale.
Fra 1965 blev modellen også fremstillet i rustfrit stål, som model 60. Dette var en verdenssensation og begyndelsen på, at fremstille våben i dette herlige, men også teknisk problemfyldte materiale.
Pris:
7.980,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk