Margolin/Baikal historik

Margolin MCM + Baikal IJ35 (Vostok).

Margolin og Baikal pistoler i .22lr er de mest kendte på vores breddegrader. Det er slidstærke og velfungerende pistoler, der samtidigt er meget præcist skydende.

Den tidligeste og mest udbredte er Margolin MCM (russisk: МЦМ, Пистолет Марголина Целевой). Pistolen er konstrueret af Mikhail Margolin i 1948 og blev præsenteret for den vestlige verden ved verdensmesterskaberne i Venesuela i 1954. Op gennem 50'erne og 60'erne blev der vundet både VM og Olympiske lege med denne model.


Margolin MCM. Pistolen ses her uden mundings vægt/kompensator.

Pistolen fungere og skyder særdeles godt, men er dog i denne udgave ret let og dermed livlig. Foretrækker man en tungere pistol, så kan den leveres med pibevægt og håndballestøtte.


Margolin MCM med løbsvægt og håndballestøtte.

Den kan virke lidt gammeldags. Med kan reelt alt hvad en sportsskytte har brug for med hensyn til præcision, samtidigt med den i modsætning til mange nyere konstruktioner er særdeles driftsikker og robust.

Sigtemidlerne på disse pistoler er noget helt særligt. For det første er de fremstillet helt i stål og indstillingen er opdelt således, at højderetningen indstilles ved kornet (drej mod uret for at skyde højere) og sideretningen indstilles ved visiret (drej med uret for at flytte skudbillede til højre). Opdelingen betyder, at sigtemidlerne er særdeles robuste, de kan indstilles uden brug af værktøj og kornet kan micro justeres over et stort område. En sådanne fin håndværkskrævende løsning findes ikke på moderende pistoler - uanset pris.

Med til historien er, at Mikhail Margolin var blind gennem hele sin karriere - han formåede dog at konstruere denne driftsikre og pålidelige pistol.

En anden finesse er den enkle adskillelse.

I begyndelsen af 1978 kom Baikal IJ35. Denne pistol medvirkende til, at det russiske skyttehold igen vandt adskillige guldmedaljer. Den blev senere ændret og hermed modelbetegnelsen IJ35M eller IZH 35M.


ISH 35 M - Baikal - Vostok.

Baikal ISH 35 M matchpistol er af bedste russiske kvalitet. Oprindeligt konstrueret til det russiske landshold som et prestigeprojekt. Et rigtigt godt bud på en konkurrencepistol til en fornuftig penge.

En særdeles slidstærk og pålidelig pistol også til foreningsbrug. Gode sigtemidler med justerbart microvisir. Justerbart aftræk, fortræk, aftræksstop og vægt, desuden kan aftrækkeren flyttes inden for 25 mm. Manuelt slædestop - pistolen står ikke åben efter sidste skud. Pistolen har omvendt hanefald, der reducerer rekylen uden brug af kontravægte eller kompensator. God balance og godt greb med justerbar håndballestøtte.

En klage over disse pistoler var den udprægede Russiske finish. At dette reelt ikke havde nogen betydning, hverken for præcision eller funktion var uden betydning for os dekadente vesterlændinge. Dette har resulteret i en række stort set identiske 'tunings' projekter hvor Walther står for den udvendige finish, samtidigt med der monteres slædestop og et af Walthers fremragende matchgreb i laminattræ. Den mest kendte udgave er Walther KSP 200.


Walther KSP 200. På denne model er slædestoppet den sorte knap man kan se på siden af slæden.

En anden kendt model er Frankonia Favorit


Walther/Baikal ISH 35 M Frankonia Favorit. Her sidder slædestoppet på venstre side i form af en pal der skubbes op.

Disse modeller findes under Walther - Walther brugtliste, på listen til venstre.

Som altid med Russiske våben er betegnelserne særdeles svære og gennemskue. Tilsyneladende anvendes ord navne som Vostok, Baikal og 35M temmelig tilfældigt, så oplysningerne på denne side vil være under stadig opdatering, efterhånden som vi finder nye oplysninger.

Izmash Weapons Factory -Izhevsk, Russia = IZH forkortet. Fabrikken ligger ved Baikalsøen, heraf kaldenavnet.

Manual til Margolin Klik her

Manual til ISH35M Klik her

Der er ikke nye pistoler fra Baikal for tiden.
Se vores brugtliste til venstre.

Her en modificeret Magolin til Steel Challenge med rødpunkt sigte og kompensator, bruges af en af Danmarks bedste Steel Challenge skytter Frants Petersen.

Jon C. Branch forfatter

Da jeg begyndte at konkurrere med pistolskydning i begyndelsen af halvfjerdserne, var navnet Margolin kendt som et af de bedste valg, du kunne træffe for din Olympic Rapid Fire-pistol og til din pistol til Standard Pistol Match. Der var tre konkurrencedygtige valg på det tidspunkt for Olympic Rapid fire, Margolin MTsU, Walther OSP og Hammerli. Margolinen stammede fra USSRs Tula-værker, og pistoler derfra kan findes mærket med Baikal- eller Vostock-navnene. Hvad de fleste mennesker ikke vidste om Margolin var, at dens designer, Mikhail Margolin, var blevet blindet under den russiske borgerkrig i 1922 og havde opnået bedriften at blive skydevåbendesigner, efter at han var blevet blindet.

Den unge Mikhail Margolin havde nået at få tre års formel uddannelse forud for udbruddet af den russiske borgerkrig og var selv som teenager blevet fascineret af skydevåben og deres design. Han havde været assistent for drejebænke i en alder af nitten. I sin værnepligt havde han tjent i Sortehavet og haft ansvaret for en deling. Det var i løbet af den tid, han var i stand til at håndtere og undersøge forskellige skydevåben, herunder pistoler amerikanske producenter som Smith og Wesson foruden den russiske Nagant-revolver.

Efter at han mistede synet, gjorde Mikhail Margolin en solid indsats for at få den uddannelse, han skulle bruge for at blive våbeningeniør. Han lærte blindeskrift, og ved hjælp af venner lærte han den relevante matematik, og hans kone læste for ham fra bøger om skydevåben, så han udviklede en teoretisk viden. Udover dette begyndte han at samle skydevåben og øvede sig i at skille dem ad og sætte dem sammen igen - alt sammen ved berøring. Men han syntes at blive blindet som deprimerende til det punkt, hvor han gik på et sanatorium for en pause og forfriskning. Mens han var der, blev han introduceret til modellering af plasticine og ler. Det var en åbenbaring, og det var et kort spring derfra til at modellere med træ- og papdele fastgjort med søm for at modellere skydevåbendele, og så til at have en skruestik og arbejde med metaller som aluminium.

Til sidst blev Mikhail Margolin tilbudt et job på Tula våbenfabrik. Der fik han al hjælp, så han kunne designe og formidle sine designs. Han var ikke i stand til rent faktisk at tegne sine designs, han var nødt til at bruge modeller og beskrivelser, så hans assistenter kunne sætte hans ideer på papir og designerne bragt i produktion.

Til at begynde med arbejdede Margolin på en semi-automatisk .22 rimfire riffel og på en .22 rimfire version af den sovjetiske Degtarev trommeføde maskinpistol. Dette omfattede skabelsen af ​​magasiner, der kunne fodres pålideligt, hvor det største var et magasin med 35 runder. Men Margolins reelle interesse var i skabelsen af ​​en sportspistol, en målpistol, og da han fik grønt lys, begyndte han at arbejde på det projekt, der begyndte med et design baseret på Tokarev. Anden Verdenskrig greb dog ind, og Margolin arbejdede på andre projekter for krigsindsatsen, indtil han i slutningen af ​​krigen var i stand til at vende tilbage til sit målpistolprojekt. På dette tidspunkt havde han et par år til at tænke over designet, og han kasserede sit originale Tokarev-baserede design og skabte noget helt nyt. Dette var MCM-pistolen, og den blev færdig i 1948.

Margolins MTsU Olympic Rapid Fire-pistol har en række funktioner, der var nytænkning i efterkrigsverdenen med olympisk pistolskydning. Trommesigterne er mikrometer justerbare både for og bag, og er bevidst monteret lidt højt på aktionen for at få skytten til at placere pistolen på en sådan måde, at rekylen kommer lige tilbage på hans/hendes armlinje. Det bagerste sigte er ikke fastgjort til slæden, men til rammen og er dermed upåvirket af slædens bevægelse. Rekylfjederen sidder under løbet i en styrestang, og ved mundingen af ​​løbet er der en kompensator til både at tilføje vægt til mundingen og for at frigive mundingsblæsningsgasserne opad og bagud for at reducere mundingsflip så tæt på nul som muligt. Pistolen har et ry for nøjagtighed og pålidelighed, der er andet end nogen af ​​sine samtidige. Denne pistol i hænderne på sovjetiske skytter gav Sovjetunionens guld ISSF verdensmesterskaberne, da de fik deres konkurrencedebut i 1954. Pistolerne havde sat deres præg, og mange seriøse konkurrenceskytter søgte at erhverve sig en.

Blandt de mest berømte pistolskytter, der opgraderede til Margolin MTsU, var ungareren Károly Takács, som allerede havde overvundet oddsene og havde vundet en olympisk guldmedalje ved både de olympiske lege i 1948 og 1952 i 25 meter Rapid Fire Match. Károly Takács er ikke kun legendarisk, fordi han formåede at vinde 25 meter Rapid Fire-guldmedaljen ved to på hinanden følgende olympiske lege, men også fordi han oprindeligt havde været en højrehåndsskytte, men havde fået alvorlige skader i højre hånd under sin militærtjeneste. Ikke længere i stand til at skyde med sin højre hånd Károly Takács trænede i hemmelighed til at bruge sin venstre hånd. Da han fik overrakt sin guldmedalje ved OL i 1948, overraskede han publikum ved at producere en forberedt sejrstale fra lommen.

Margolin blev ikke kun lavet som en olympisk Rapid Fire Match-pistol med kammer til .22 Short-patronen. Den blev også lavet i en lidt anderledes form til ISSF Standard Pistol Match i .22 Long Rifle. Da reglerne for Standard Pistol Match er forskellige, er Margolinen for den kamp noget anderledes.

Der blev også lavet to andre versioner af Margolin-pistolen; Baikal Margo som var et uformelt mål og selvforsvarspistol i .22lr, og MP-449 som lignede Baikal Margo men lavet i .25ACP kaliber.

Disse pistoler, Margolin MCM, MTsU, Margo og MP-449 er de skydevåben, som Mikhail Margolin er mest husket for. Men han skabte endnu en pistol, der tog skydesporten med storm. Faktisk skabte det sådan en storm, da det debuterede ved de Olympiske Lege i Melbourne, Australien i 1956, at det kontrollerende organ ændrede reglerne for 25 meter Rapid Fire Match efter disse spil, så Margolins nye design ikke kunne bruges. Denne kontroversielle pistol var MTsZ-1. For at skabe det vendte Mikhail Margolin bogstaveligt talt op og ned på sit auto-loading pistoldesign.

Mikhail Margolin, selv om han i starten blev afskrækket af at blive blind, tillod ikke det at afslutte hans produktive liv. På trods af indlæringskurven og de enorme vanskeligheder, han stod over for, blev han i stedet en af de mest indflydelsesrige designere af konkurrencedygtige pistoler i verden. Ligeledes gik en mand, der brugte en af Margolins pistoler, den ungarske olympier Károly Takács gennem tabet af brugen af sin højre hånd og trænede til at bruge sin venstre for at vinde guld ved OL, ikke bare én, men to gange i træk. Når vi står over for vanskeligheder og prøvelser, vil vi gøre klogt i at huske disse to mænd og huske, at prøvelser frembringer udholdenhed, udholdenhed frembringer tålmodighed, og tålmodighed frembringer karakter.