12-04-2023 16:45:06

FAS SP602 .22lr. Pæn stand. Varenr.: P14363

Italiensk kaliber 22lr. matchpistol er i samme klasse som Pardini SP. originalt FAS skæfte i størrelse medium. I dette tilfælde meget Italiensk med blå eloxeret underramme og grøn eloxeret overramme.

Pistolen har et enkelt lille hak forest på venstre side af aftrækkerbøjlen (synligt på billede). Desuden er der lidt blankekanter forest på pibevægten. Aftrækket er meget fint, sigtermidlerne er gode. Grebet er et originalt fra FAS og pænt i træet, men modificeret af den tidligere ejer. Magasin kapaciteten er til 6 patroner.

Leveres i sort plast kuffert med et magasin og ellers uden tilbehør

FAS SP602 .22lr. Pris 4.580,-
Totallængde 29,7 cm. Pibelængde 15 cm. Vægt 1.104 gram.

Vigtigt: Adskillelse og samling af FAS pistoler. Pistolen adskilles som Walther GSP med en en lever på venstre side af rammen ved piben. På FAS peger leveren fremad når den er låst og bagud når den er åbnet. Man kan så trække piben fremad ud af rammen og resten af pistolen falder fra hinanden hvis der ikke holdes sammen på den. Det er vigtigt at bemærke, at man kan indstille hvor stramt piben sidder i rammen på en skrue foran på 'løbsvægten' under mundingen. Der må KUN drejes på denne skrue når leveren er løsnet og stilles den for stramt, så kan det være vanskeligt at adskille pistolen.

FAS introducerede det topladede magasin cirka 20 år før Walther SSP. Der er en række åbenlyse fordele ved dette system. For det første får man mulighed for at udforme grebet præcis som man ønsker, kombineret med en pibe længde på de maksimale 152 mm. Ydermere får men en meget lavtliggende sigtelinie. Alle disse fordele opnår man med væsentligt mindre kompliceret teknik end f.eks. på Match Gun MC2 pistolerne.

Pris: 4.580,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste