10-01-2024 16:04:33

Colt National Match .38 Special Mid Range. Pæn stand. Varenr.: P10289


Colt National Match fra 1966 i den sjældne .38 special kaliber.

Her er tale om en top konkurrence pistol der ikke alene ligner, men er en ægte Colt. Den milde .38 Wadcutter giver ikke alene super præcision, men også blød rekyl. Perfekt til 15 og 25 meter men rækkevidden er nok maksimalt omkring 50 meter på grund af det tromleformede projektil.

Den klassiske Colt blånering på siden af slæde og ramme. Matchgreb med fast håndballestøtte i størrelse medium og Millet mikrometer visir fuldender billede af noget særligt. Specialist pistol der kræver dygtighed fra brugeren for at fungere optimalt, men til gengæld kan levere resultaterne.

Brugt men pæn, men dog med spor efter brug. Der er lidt små ar på slæden, samt den næsten obligatoriske 'streg' efter slædestoppet. Grebet er ret slidt og tilpasset den tidligere ejer. Venstre grebsskal har været flækket, er limet og holdes samme med en skrue bag magasinudløseren. Pistolen leveres et magasiner og uden tilbehør.

Colt National Match .38 S&W Wad.Pris 8.980,-
Pibelængde 12,7 cm.Totallængde 23,5 cm.Vægt 1.124 gram.

Lidt historik og teknik: Efter anden verdenskrig blev match skydning meget populært i USA og hurtigt begyndte de førende fabrikker Colt og Smith & Wesson, at fremstille specielle pistoler til dette formål. I 1957 kom Colt med deres National Match i kaliber .45ACP og i 1961 kom denne variant til. Fra 1970 ændredes betegnelsen til Gold Cup National Match.

Patronen .38 Special Wadcutter er egentligt beregnet til revolver og der er indført væsentlige konstruktions mæssige ændringer for, at få den til at fungerer i en automat pistol. Piben kører lineært tilbage uafhængigt af slæden. En lille ekstra fjeder under piben, samt tvær rillet kammer hjælper til at sikre slæden først åbner når trykket er lavt nok, men reelt er der tale om en blowback pistol. Magasinet er kun til 5 patroner og der er hele 4 fjedrende føderlæber.

Der finder kun to yderligere pistoler der anvender denne patron; Smith & Wesson 52 og SIG Hämmerli 240. Hvis man vil kunne skyde hul i hul på 15 meter, så er det udvalget.

Pris: 8.980,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste