Fremstillet i 1970 hos Carl Walther fabrikken i Ulm og en klassiker fra Walther. Dette er udgaven med ramme i stål. Lidt større end PPK'eren, men stadigt en meget lille pistol og samtidigt særdeles velskydende.
Pistolen er stort set som ny. Der er f.eks. stort set ingen slidmærker på piben eller i rammen hvor slæden kører og piben er stadigt blåneret indvendigt. Grebsskaller i valnød (K.Nill ), disse har dog lidt småskrammer. Aftrækket er særdeles godt i single action.
Leveres med et magasin og ellers uden tilbehør.
Walther PP .22lr. Pris 3.980,-
Pibelængde 9,7 cm, Totallængde 17,3 cm. Vægt 642 gram.
P.g.a. sin ringe størrelse, kan den ikke registreres til sportsskydning i Danmark.
Kun versioner med den noget længere sportspibe, kan opfylde minimumslængden her til lands.
Historik: PP pistolen (Polizei Pistole) var ved sin fremkomst i 1929, nærmest en sensation. Den er med udvendig hane og doubleaction. Alle anmeldere var fulde af lovord. Det har siden vist sig at være rigtigt og til fulde.
Pistolen blev fremstillet i .22lr, 6,35, 7,65 og 9mm Kurtz.
I 1931 fremkom en variant af pistolen model PPK - Polizei Pistole Kriminal. Den er lidt mindre, hvilket betyder at den kan indeholde 1 skud mindre. Den blev fremstillet i samme kalibrer.
Pistolen har i begge versioner været anvendt af det danske politi i et halvt århundrede.
Pris:
3.980,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk