09-04-2024 14:31:21

Luger P08 9x19. DWM 1917 i pæn stand. Varenr.: P10798


Deutsche Waffen- und Munitionsfabriken eller DWM Luger P08 pistol fra 1917.
Den er produceret under første verdenskrig (WW1).
Pistolen er ombygget "renoveret" som sportspistol. Der er sat en ny pibe på og det ser ud til at det er en artilleripibe der er kortet af: Herefter er der monteret en kornfod med mulighed for sidejustere kornet. Piben er flot indvendigt.
Pistolens finish er oppoleret og står i pæn blåneret blank finish.
Faktisk er det et nydeligt restaureringsarbejde der er udført, så pistolen igen er blevet særdeles attraktiv.
Ved polering er de originale stempler m.m. poleret ned,  så de kan være vanskelige at se.

Men de er der når man ser godt efter.
I skrivende stund er pistolen 107 år gammel, stadigt fuldt funktionsdygtigt klenodie
fra første verdenskrig.
Et ekstra sæt grebskaller medfølger. Det er et target greb med tommelfinger hylde
og fine net skæringer.

Leveres med et nyere Mec-Gar magasin og uden tilbehør.

DWM Luger P.08 9x19 Pris 9.980,-
Pibelængde 10 cm. Totallængde 21,8 cm. Vægt 906 gram.

For god ordens skyld, skal det nævnes, at vi har et særdeles godt reservedelslager, som vi overtog fra Bådsmandsstrædets Kasserne i forbindelse med lukningen.

Denne pistoltype hører til i rækken af tidlige selvladepistoler. Oprindeligt konstrueret af Georg Luger i slutningen af 1890´ne på baggrund af Borchards konstruktion. Denne Parabellum pistol blev først antaget af hæren i Schweiz i år 1900. Senere blev den antaget af bl.a. den tyske flåde som P.04 og senere af den tyske hær som P.08. Den er i et et ganske særligt design, der selv efter mere end hundrede års forløb virker dragende på folk med interesse i våben.

Pris: 9.980,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste