24-06-2020 12:17:37

SIG P210, historik og modeller & reservedele.

SIG logoSIG P.210

SIG P.210 blev udviklet i Schweitz som ny pistol til den Schweiziske Arme under og lige efter WWII.
Den grundlæggende konstruktion bygger på Petters patent, der var konstruktør af den franske MAB P35. Konstruktionen blev videreudviklet til 9xl9 patronen. Det ganske særlige er, at styreskinnerne er udfræset inden i rammen og ikke som sædvanligt udvendigt. Lukkemekanismen bygger på Brownings princip fra FN HP. Også aftrækket er af en usædvanlig konstruktion. Det er bygget i en udtagelig enhed.

I 1949 blev pistolen udvalgt som den nye armepistol i Schweitz. Dengang have den modelbetegnelsen SIG SP47/8.
SIG = Schweizerische Industri-Gesellschaft. SP = Selbstladepistole. Tilnavnet Neuhausen er navnet på den by, hvor fabrikken havde til huse.

Også myndighederne i Tykland og Sverige købte pistolen. Det danske forsvar havde oprindeligt udvalgt FN HP pistolen som kommende armepistol. Da vi skulle indkøbe maskinkanoner af fabrikatet Orlik, blev "betingelsen" fra Schweitz, at vi også købte SIG pistolen. Det gjorde vi heldigvis - en armepistol med skiveskydningsegenskaber i rigt mål og tilmed nærmest uopslidelig.

En krølle på historien er, at maskinkanonerne efter ganske få år blev udfaset. Heldigvis havde vi da pistolen. Den findes i følgende versioner. Disse modelbetegnelser kom først til i 1957, da SIG P210 blev registreret som varemærke.

Her er de vigtigste varianter af pistolen:

P.210-1 – den kommercielle version der fremstår i blank blåneret finish.
P.210-2 – som de militære typer SP47/8, men med rammen i blåneret glasblæst finish.
P.210-3 – versionen for Schweitzisk Politi, som P.210-1 men uden ring for fangsnor.
P.210-4 – versionen for bl.a. det Tyske Grænsepoliti, BGS. Uden ring for fangsnor.
P.210-5 – sports versionen med justerbare sigtemiddel og forlænget pibe ( 150 mm)

P.210-5 Sport, som P.210-5 med en tungere ramme: Heavy Frame, m. side mag. knap. P.210-5 LS – som P.210-5 med med forlænget slæde til 6" (150mm) ca. 200 stk. fremstillet.
P.210-6 – sports versionen med justerbare sigtemiddel, standardpibe 120mm.

P.210-6Sport - som P.210-6 men med en tungere ramme: Heavy Frame m. side mag. knap.
P.210-7Sport - eller træningsversionen i .22lr, findes med forskellige pibelængder.
P.210-8 – ændret sportsmodel, magasinudløser som Brownings Colt 1911= side mag. knap.
P.210 Legend er bygget på Heavyframe - iøvrigt som P.210-8, men af SIG-Sauer i Tyskland.

Der er naturligvis flere varianter. F.eks har de tidlige typer indikator for, om der er patron i kammeret, typisk på SP47/8 og P.210-3 der blev anvendt af Politiet i Schweitz samt på de tidlige M.49 fra den danske hær. P.210-4 BGS (det tyske grænsepoliti) er uden ring til fangsnor, osv.

Pistolerne er hovedsagelig fremstillet i 9mm para (9x19) med også kaliber 7,65 Para blev fremstillet. Patronen har samme bund, så der skal blot skiftes pibe og rekylfjeder for at skifte kaliber. Heavy frame rammerne er også fremstillet i flere varianter.

Alt i alt må det siges, at P.210 er verdens eneste armé pistol med sportskydnings egenskaber m.h.t. præcision. Dette oven i købet i en sådan grad, at det ikke overgås af nogen sportspistoler, selv mere end et halvt århundrede senere.

SIG pistolerne er fremstillet med de mindste tolerancer af de bedste råmaterialer og med den kompromisløse schweiziske finmekaniktradition, hvor der ikke bliver skelet til tid eller omkostninger, når der som her, skal opnås et enestående resultat.

Pistolerne er finishmæssigt håndslidte, men heldigvis er de mekanisk nærmest uopslidelige. Vi sælger naturligvis også disse pistoler med fuld nygaranti.

Indkøbsliste