Nambu Type 14 8x22 mm. Varenr.: P17121

Nambu Type 14 8x22 mm. Pris 9.980,-
Pibelængde 11,5 cm. Totallængde 23 cm. Vægt 897 gram.

Pistolen er i rigtig god stand overalt med næsten al den originale blånering intakt og blank pibe. Den fungerer som den skal. Det er nødvendigt at genlsde patronerne - det er langtfra et standard kaliber her til lands.

Tilbud, pistol incl. nedenstående projektiler, hylster og diesæt 12.000,-
415 stk. .320/8mm Nambu 83 grn TCJ RN projektil fra Graf, værdi 830,-
115 stk. nye 8mm Nambu hylster fra Graf værdi 920,-
60 stk. engangs afskudte 8mm Nambu hylster fra Graf værdi 240,-
17 stk. 8mm Nambu patroner med ukendt ladning.
1 RCBS diesæt 8mm Nambu, incl. hylsterholder med fod, værdi 1.300,- ialt ammo: 3.400,-

Historik.
Nanbu kenjuu/Nanbu ōgata jidou-kenjuu) er en serie af halvautomatiske pistoler produceret af det japanske firma Koishikawa Arsenal, senere kendt som Tokyo Artillery Arsenal.
Serien har tre varianter, Type A, Type B (også kendt som Baby Nambu) og Type 14 (十四年式拳銃, Jūyon nen shiki kenjū).
Nambu-pistolerne blev designet til at erstatte Japans tidligere servicepistol, Type 26-revolveren.

Pistolerne blev designet af Kijiro Nambu og så omfattende tjeneste i det japanske imperium under den anden kinesisk-japanske krig og stillehavskrigen.
Den mest almindelige variant, Type 14, blev mest brugt af betjente, som selv skulle betale for deres pistoler.

Før designen af Nambu var den eneste pistol i japansk tjeneste Type 26-revolveren, som tjente med udmærkelse under den første kinesisk-japanske krig (1894-1895).
I 1890'erne begyndte semi-automatiske pistoldesigns at dukke op, blandt dem Mauser C96. Sidstnævnte havde stor indflydelse på konstruktionen Nambu. Den bruger den samme låsemekanisme som C96, og Nambu var designet kort efter, at en japansk kommission havde rapporteret om den europæiske militære udvikling.

Den første Nambu, Type A, stod færdig i 1902. Denne version blev aldrig approberet , men nogle blev solgt til Kina og Siam.
Type B blev adopteret af den kejserlige japanske flåde og den kongelige thailandske hær i løbet af 1920'erne.
Den senere type 14 blev vedtaget i 1926 (Taishō 14) som tjenestepistol for den kejserlige japanske hær indtil  overgivelsen i 1945.
Nambu-pistoler var symboler på prestige, ofte båret i fantasifulde hylstre.
Den blev brugt mere som et middel til pynt og status snarere end til kamp.
Japan producerede omkring 400.000 Nambu-pistoler i løbet af krigen, samtidig med at USA fremstillede over en million M1911-pistoler.

Ved siden af andre japanske våben, såsom guntōs og Arisaka-rifler, tog mange amerikanske soldater Nambu-pistoler med sig hjem som krigstrofæer.
Produktionen af Nambu-pistoler ophørte efter krigens afslutning, og Nambu-pistoler blev erstattet af M1911A1'er leveret af USA til Japans selvforsvarsstyrker og politi.

Nambu-pistolen er en rekylbetjent, låst, halvautomatisk pistol. Type A og 14 Nambus har magasinkapacitet på otte patroner mens Type B har syv.
En almindelig fejl i serien var, at pistolens sikkerhedslås og dens magasinudløsning ikke gjorde det muligt for magasinet at glide ud af pistolen, når det var tomt,.
Det  tvang oskytten til at arbejde imod vægten af rekylfjederen og bladfjederen, hvilket gjorde genladning svært.

Magasinlåsen blev fjernet fra Type 14. Et andet problem med sikkerheden var, at den er placeret lige over aftrækkerskærmen, hvilket betyder, at den ikke kan aktiveres med den samme hånd, som holder pistolen.

Grebet på Nambu'en er skråtstillet, hvilket gør ladning af magasinet til en delikat procedure. Magasinfjederen er kun omkring 60 % effektiv. Samtidig med at ammunitionen  der bevæger sig mod magasinets vægge, forårsager friktionstab.Det svækker funktionen yderligere.
Desuden skal projektilernes størrelse være nøjagtig; kugler med blød spids og støbt bly kammer ikke ordentligt.

Nambu-pistolen bruger 8×22 mm Nambu-patronen, hvilket gjorde den væsentligt svagere end andre håndvåben.
8 mm rundens mundingsenergi er mindre end halvdelen af 9×19 mm Parabellum
(brugt i Walther P38) og 7,62×25 mm Tokarev (brugt i TT-33).

Type 14 Nambu har fået sit navn fra det år, den blev produceret - det 14. år af Taishō-æraen, eller 1926. Den blev designet til at hjælpe med at sænke produktionsomkostningerne for Nambus, og ligesom Type A affyrer den 8×22 mm Nambu.
Fra 1927 var det en standardudgave sidearm for officerer og blev solgt for 78 yen i 1939.
Det menes, at der blev produceret omkring 400.000 Type 14 Nambus, men det nøjagtige antal er ukendt, da japanske soldater betragtede deres våben som kejserens ejendom.
Mange soldater valgte at ødelægge deres pistoler eller kaste dem i havet for at undgå, at de faldt i fjendens hænder.

Senere produktionsmodeller har en lavere aftrækkervægt efter klager fra soldater udstationeret i Manchuriet om, at det var svært at affyre aftrækkeren, mens de havde handsker på.
Nogle af disse modeller har også en riflet stålspændeknop i stedet for den standard
"slottede" spændeknop.
Efter 1940 blev der tilføjet en ekstra magasinfjeder for at hjælpe med omladning. En redesignet spændeknop blev implementeret i 1944 for at forenkle produktionen.
Type 14 mangler også den grebssikkerhed, der blev brugt på de tidligere modeller.

Type 14'ere fra før 1937 er godt lavet, med et mærkbart fald i kvalitet efter krigens begyndelse, for at imødekomme krigstidens produktionskrav.
Imidlertid forblev senere Type 14'ere for det meste funktionelle på trods af den forringede kvalitet. Hylstrene til pistolerne skulle også ændres for at tage højde for krigstid.
En mangel på tilgængelige råmaterialer resulterede i et skift fra hylstre lavet af læder til gummieret lærred.

Pris: 9.640,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk