Old Army .44 blåneret

Ruger Old Army Kaliber .44. Desværre har Ruger den ikke mere på programmet. Vi har et lille udvalg brugte, se her: https://huntershouse.dk/kat836-Ruger-brugtliste/

En af de mest præcist skydende sortkrudtsrevolvere. Den robuste ramme med top-strap, som Remington M.1858 eller Rodgers & Spencer, gør den ideel til hårde ladninger.
En mere robust forladerevolver findes ikke. En virkelig gennemprøvet veteran.

Pibelængde 7,5” stemplet: Sturm Ruger & Co.Southport Conn.U.S.A.
Rammen er stemplet: Ruger Old Army.
Grebskaller i valnød med Rugers bomærke ilagt.

Justerbart viser monteret på topstrappen, der er designet som en Colt SAA Flattop Target
Anbefalet projektil eller kuglestørrelse .457.

I begyndelsen af 1970´ne besluttede Bill Ruger sig til at fremstille en forladerevolver. Udgangspunktet var, at den skulle være særdeles solid og særdeles velskydende.
Det skulle være ikke mindre end den bedste forladerevolver verden endnu havde set. Grundlaget for konstruktionen var Rugers Super Blackhawk.

Under prøveskydningerne, skulle også styrken af tromlen testes. Der blev brugt Bulleye pistolkrudt - den hurtigste nitro pistolkrudt - svarende til Norma R1 eller Vithavoury 310.
Krudtladningen blev øget og øget. Tomlen holdt. Til slut kunne der ikke være mere krudt og alligevel holdt cylinderen. (ref.: Ruger & His Guns, p.126)
Som erfarne skytter vil vide, vil en fordobling af en hård ladning, med ovennævnte krudttyper, til f.eks. .38 Spl. højest sandsynligt vil medføre en tromlesprængning på gængse skytteforeningsvåben.

Så dette testresultat er mere end bemærkelsesværdigt. Så bemærkelsesværdigt, at ovenstående bestemt ikke kan anbefales gentaget. Tromlen er da også stemplet: "For Blackpowder Only"

Tromlen har også en anden god detalje. Mellem hver perkussionsnippel er der en særdeles solidt designet udskæring, således, at hanen kan hvile mellem to kamre. Så er tromlen solidt låst, indtil hanen spændes.

Revolveren har været fremstillet i 4 udgaver: Blåneret med faste sigtemidler. Rustfrit stål med faste sigtemidler. Rustfrit stål med justerbare sigtemidler. Rustfrit stål med triggerguard og backstrap i messing.
Revolveren blev introduceret i 1972 og fremstillingen fortsatte indtil 2006. Man kan kun håbe på, at den en dag igen kommer på programmet.

Efterskrift. Den tekniske forklaring på, at tromlen holdt til, en helt forkert og alt for stor ladning er, at nitrokrudet simpelt hen ikke brændte.
Al nitrokrudt, er i sin grundopbygning i princippet ens. Forbrændingshastigheden er alt for høj. For at ændre forbrændingshastigheden, bliver de enkelte krudtkorn bejdset med en brændhæmmende coatning. Jo tykkere coatning, jo langsommere relativ brandhastighed.

Nitrokrudt er således vanskeligt at antænde. Der skal da også en hel del energi til at få tændt nitrokrudt. En nitrofænghætte har, groft sagt, samme energi som en salonriffelpatron. Så meget skal der til, for at tænde nitrokrudt.
I Rugers forsøg, viste det sig, at en perkussionshætte simpelthen ikke leverede energi nok, til at tænde krudtet. Pistonerne blev ændret, således at en nitrofænghætte kunne monteres.
Kraften i denne er så tilpas stor, at projektil og krudtladning blot er blevet skubbet frem i piben. Herved blev afstanden mellem de enkelte krudtkorn så stor, at kun en mindre del blevet forbrændt. Krudtet blev blæst ud - meget uforbrændt.
Fænomenet kendes f.eks fra, at en jæger har brug for en løs patron. Det er en nærliggende løsning, blot at fjerne haglladningen og affyre resten af patronen.
Resultat: Fænghætten tænder naturligvis. Da der ikke er noget modhold. bliver forladning og krudt alt for hurtigt skubbet over i løbet. Afstanden mellem krudtkorne bliver for stor, og kun en meget lille del af krudtet brænder. Ingen knald og løbet flyder med uforbrændt krudt.
Affyres en skarp patron herefter, kan man få en løbssprængning - forladningen sidder jo i løbet og virker som et fremmedlegme!
Det samme fænomen har genladere af hagpatroner erfaret. Hvis lukningen af af en haglpatron ikke har modhold eller fordæmning nok, til at krudtet kommer op i temperatur og tryk, kan man få et skud, der dårligt nok kan række 5-10 meter førend haglene er faldet til jorden.

Vores opfattelse er således, at havde Rugers testafdeling sørget for modhold nok,
var tromlen blevet sprængt - naturligvis.