10-03-2022 13:55:54

Ruger M77 Laminate Compact

En af Rugers frækkeste rifler. M77 Compact er mekanisk identisk med den almindelige M77, dog med kort pibe og kompakt skæfte. Den ringe totallængde, på 90 cm, gør riflen utroligt handy, og nem at håndtere. Meget af kompaktheden, stammer fra den korte pibe på 41 cm.

Kaliberen .308 Winchester egner sig rigtig godt til korte piber, dog er den optimale længde omkring 50 centimeter. Dette påvirker ikke riflens præcision, men vil give krudtafbrædning ved mundingen - dette betyder lysglimt og et højere knald ved skudafgivelse. Ammunitions fabrikanten RWS har med deres nye "Performance Line" skabt en .308 som brænder endnu hurtigere, så den er optimeret til disse ekstra korte piber.


Lamineret skæfte i grålige nuancer og halvmat finish. Teknisk set et af de bedste skæftematerialer der fås. Skæftet er afsluttet med sort gummikolbekappe og monteret med rembøjler. Høj skæfteryg for korrekt anslag med kikkert monteret. Et meget velforarbejdet og knaldstærkt skæfte.

Denne model er i rustfrit stål, hvis egenskaber til længere tids udendørs brug er indlysende rigtige. Den rustfri finish er i en utrolig høj kvalitet. For såvel formgivning som finish, henledes tanken nærmest på lækkert kunsthåndværk. Blot en detalje som den rustfri aftræksbøjle med smukt svungen magasinbund er bemærkelsesværdig - nærmest smuk.

 


Låsestolen er præcisionstrykstøbt. Det har blandt flere andre konstruktionsmæssige fordele betydet, at de integrerede baser for kikkertringene kan placeres lavere end på nogen anden riffel. Naturligvis har Rugers kikkertringe, i poleret stål, indbygget rekylstop, svarende til tværudfræsningen på låsestolen!

Riflen er på lager i .308 Win.
Vægt 2,7kg. pibelængde 41cm, totallængde 90 cm.

1 stk. på lager med kulørt Camo skæfte, blåneret låsestol og pibe - i kaliber .223

Pris: 13.695,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste