09-01-2021 10:18:09

Ruger 96 Leveraction

Ruger 96 Leveraction

Denne riffel er fremstillet for de skytter der ønsker at repetere hurtigt.
Ladegrebet har en repetérvinkel på kun 54 grader. Helt anderledes end andre leveractionrifler. Det betyder, at genladningen foretages med et vrik med håndleddet, uden at man skifter skydestilling og uden at man slipper målet af syne.
Det er næsten lige så hurtigt som ved en halvautomat.

Riflen er den seneste leveraction, der er konstrueret i U.S.A., nemlig i 1996.
Det er en meget enkel og pålidelig konstruktion.
Magasinet er også særligt. Det er det klassiske Rugermagasin. Det har en indvendigt roterende snegl, der medvirker til problemfri patronfødning. (som på de gode gamle Steyr-Mannlicher rifler). Magasinet er fremstillet i polymer og patronlæberne er fremstillet i en gedigen rustfri stålkonstruktion. Det er helt indbygget i skæftet,
så man ikke kan støde til det, ved et uheld.

Desværre har Ruger stoppet produktionen af denne lækre leveraction. Vi har med sjældne mellemrum en brugt til salg. Oftest er de velholdte og da riflerne fra starten er af god kvalitet, fremstår de mange gange som nye.
Se vores liste med brugte leveractions, eller skriv os en mail, hvis du er interesseret i disse lækre rifler.

Teknik:
Magasinet rummer i.22 lr. 10 patroner. Med.22 mag. og.17 mag.er antallet
9 stk. og i 44 Mag. udgaven 4 stk.
Med kikkertskinnen monteret, kan korn og kærv anvendes.
Kærven (viseret) er juster- og fældbart.
Manuel sikring, tværstillet i aftrækkerbøjlens forreste del.
Magasinudløser foran aftrækkerbøjlen.



Ruger 96/22. Skæftet er fremstillet i amerikansk hardwood. Det fremstår i en halvmat finish, der fremhæver træet. Skæftet er afsluttet med en praktisk og traditionel kolbekappe i polymer for leveractions. Viseret er justerbart og kornet har kornbeskytter. Montageskinne til Rugers kikkertringe medfølger.
Kaliber.22 lr.


Ruger 96/22 mag. Skæftet er fremstillet i amerikansk hardwood. Det fremstår i en halvmat finish, der fremhæver træet. Skæftet er afsluttet med en praktisk og traditionel kolbekappe i polymer for leveractions. Viseret er justerbart og kornet har kornbeskytter.
Montageskinne til Rugers kikkertringe medfølger. Kal. .22 mag.

Ruger 96/44 mag. Skæftet er fremstillet i amerikansk hardwood. Det fremstår i en halvmat finish, der fremhæver træet. Skæftet er afsluttet med en praktisk og traditionel kolbekappe i polymer for leveractions.
Viseret er justerbart og kornet har kornbeskytter. I låsestolen, der er af stål, er integreret udfræsninger for Rugers kikkertringe. Kal. .44 mag.



Ruger 96/17 mag. (HMR)

Skæftet er fremstillet i amerikansk hardwood. Det fremstår i en halvmat finish, der fremhæver træet. Skæftet er afsluttet med en praktisk og traditionel kolbekappe i polymer for leveractions. Viseret er justerbart og kornet har kornbeskytter.

Denne riffel er specielt bygget til de jægere, der har brug for et mindre kaliber til skydning på lange hold. Her er kaliber .17 HMR en rigtig god mulighed. Det er.22 Magnum i ændret form. Hylstret er "necket" ind til kal.17. Projektilet har højere energi og hastighed end.22 magnum.
Efter ændringen af bekendtgørelsen, er kalibret lovligt til jagt i Danmark.

Montageskinne til Rugers kikkertringe medfølger. Kaliber.17 mag.:


Indkøbsliste