13-12-2019 14:57:30

77 Hawkeye .375 Ruger - .416 Ruger


Ruger 77 Hawkeye .375 Ruger.
Riflen er grundlæggende som de øvrige model 77 rifler, men her som en nyhed i kaliber .375 Ruger, med en nye typer skæfter og et nyt patenteret aftræk : LC 6TM.
Kaliber .375 Ruger er udviklet af Hornady. Det er en noget kortere version end den velkendte .375 H&H.
Den en anelse kraftigere, oven i købet med en kortere (mere handy) pibe og låsestol.
Et kaliber der er velegnet til større vildt og storvildt.
Riflen er her i African modellen med 23" pibe (58 cm) og traditionelle åbne sigtemidler i en særdeles god kvalitet. Stor gedigen kornfod i stål og med det fældbare og justerbare viser` monteret på en tilsvarende gedigen stålkornfod. Helt igennem klassiske sigtemidler. Aftrækket er lige hvad man kan ønske - kort, kontant og helt rent.
Blåneringen fremstår i mat finish. Magasinbunden er dekoreret med Rugers bomærke.

Skæftet er en anelse slankere end det traditionelle Ruger skæfte i valnød.
Netskæringen er ført hele vejen rundt på forskæftet. Dette ergonomisk behagelige skæfte er lidt mere afrundet i sin form langs piben, i bunden af skæftet og på overkanten af pistolgrebet. Som noget nyt for Ruger er der benyttet den klassiske engelske Silver-type gummikolbekappe i orangerød med sort spacer. Skæftet er forsynet med en Rigby rekylbolt og forsynet med rembøjler. Vægt: 3,5 kg Kr. 14.960,-



Alaskan modellen har for metaldelenes vedkommende samme specifikationer,
dog er piben lidt kortere, kun 20" (51 cm.)
Skæftet er af typen Houge, OverMolded TM Et kunststofskæfte beklædt med gummi.
Det giver et godt greb. Blød gummikolbekappe, der effektivt reducerer den følte rekyle. (ikke som de mere stive man almindeligvis ser anvendt)
Et særdeles praktisk skæfte, man ikke behøver at være så nærtagende med.
Tilmed er det i en høj teknisk kvalitet!
Rembøjler medfølger. Vægt 3,6 kg. Kr. 14.960,-
(se standardmodellerne under 77 RPF og iøvrigt under 77 teknik & brug)

 

Alaskan som de øvrige modeller, men med piben på 23" (58 cm.) total længde 110,5 cm.
Samme længde som African. Denne modelversion er udført i targetgrey rustfrit stål.

 

Lamineret skæfte i grålige nuancer og halvmat finish. Teknisk set et af de bedste skæftematerialer der fås. Skæftet er afsluttet med sort gummikolbekappe, man kunne godt have ønsket sig den tykkere og blødere, for at rekylen ville blive mere behagelig. Monteret med rembøjler. Høj skæfteryg for korrekt anslag med kikkert monteret. Et meget velforarbejdet og knaldstærkt skæfte.

Et særdeles praktisk skæfte, man ikke behøver at være så nærtagende med.
Tilmed er det i en høj teknisk kvalitet!
(se standardmodellerne under 77 RPF og iøvrigt under 77 teknik & brug)

.375 Ruger HawkEye left hand, links Standard version med skæfte
i amerikansk valnød er på lager ( # 07180) kr. 14.960,-



Til venstre: 2 stk. .375 Ruger og
til højre 2 stk. .375 H&H patroner.
Holland & Holland kalibret så dagens lys i 1912.
Gennem årene har det været anset for det bedste all-round mediumkaliber for jagt på større vildt, ikke mindst i Afrika. Hylstret har været grundlaget for talrige wildcat patroner og for nogle af Weatherby´s kalibre.
Fordelen ved det nye .375 Ruger kaliber er det lidt kortere hylster, der gør, at man kan anvende en kortere låsestol. Desværre er kalibret kraftigere!

Hvis patronen lades som f.eks. en 9,3x62 patron, vil man opnå en meget mere behagelig rekyle og dermed en væsentlig bedre træfning. For ubehagelig rekyle giver simpelthen ringere præcision.
Den ekstra kraft kompenserer langtfraden ringere træfning. Så et velment råd er, at lade patronen ned. Det vil give et langt bedre jagtresultat.
Sådanne patroner vil kunne bestilles hos:
Mogens Jørgensen,Thorup Genladning, Thorup Bygade 21, 5220 Odense SØ,
T:6597 2954 M: 2835 5893 Fax.8832 6584 www.explosive.dk, mj@explosive.dk

Pris: 14.960,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste