O/U artikel af Torsten Wegner

Amerikanerne har ikke nogen stor tradition for at producere ædle haglbøsser ? det er som regel forholdsvis enkle, robuste brugsvåben, der kommer fra over there. Rugers nydelige over/under model KRL-1226 repræsenterer både tradition og fornyelse. Haglbøssen viste sig som et overraskende positivt bekendtskab med enkelte skønhedsfejl. Amerikansk, når det er bedst.

Artikel fra Jæger Tekst og foto Torsten Wegener
I sit brochuremateriale kalder Sturm, Ruger & Co. selv deres haglbøsser for »de bedste amerikanskproducerede over/under-haglbøsser i dag«, og det var derfor med lidt blandede følelser, jeg åbnede æsken med prøveeksemplaret af model KRL-1226. Men jeg vil ikke gøre nogen hemmelighed af, at jeg fra første øjeblik var positivt overrasket over, hvad jeg fik i hænderne.
Amerikanskproducerede haglbøsser er primært fremstillet med tanke på, at de skal kunne tåle at skrumle rundt i bunden af en pickup truck i dagevis, og at brugerne sjældent prioriterer skønhed frem for brugsegenskaber. I det hele taget er det min erfaring, at designmæssig skønhed ikke er det, der springer mest i øjnene, når man har med amerikanske industriprodukter at gøre. Selvom jeg ikke vil kalde Rugeren en skønhed, må jeg dog indrømme, at den jubilerende virksomhed har formået at masseproducere et våben, hvor udseendet må betegnes som ganske imødekommende.
Haglbøsserne i Rugers KRL-serie fremtræder som klassiske europæiske over/undere, der låner designelementer fra både italienske og britiske forbilleder.Jeg tror såmænd også, at amerikanerne har skelet lidt til svenske Caprinus (omtalt i Jægers september-nummer), da KRL-serien blev skabt.
ét karaktertræk fra den svenske klassiker går i hvert tilfælde igen ? anvendelsen af rustfrit stål.

Bearbejdet støbegods
Oplysningen om, at Ruger-bøssen er fremstillet med omfattende brug af støbeteknik, gav mig på forhånd en vis skepsis med hensyn til mekaniske tolerancer og våbnets »smidighed«. Støbegods forbindes som regel med relativt simpel mekanik, store tolerancer og en kluntet fremtoning.

Boxlåsen er Rugers eget design.Alt er fremstillet i rustfrit stål
Man kan dog ikke påstå, at det er gældende for Rugeren. De fleste mekaniske dele er efter støbningen bearbejdet på alle »aktive flader« i en fræser eller på drejebænk. Teknisk fungerer bøssen derfor i det store og hele som et traditionelt maskinfremstillet produkt ? bortset fra en enkelt kedelig »tolerancefejl« på den ene ejektor på prøveeksemplaret.
Låsen er (så vidt jeg kan bedømme det) Rugers eget design. Det er en meget kompakt konstruktion, som resulterer i en ganske lav låsehøjde ? kun knap 60 mm på det højeste sted. Udvendigt fremtræder låsen helt uden udsmykning, blot glat, børstet stål, og det er en løsning, fabrikken scorer mange point på hos mig. Jeg bliver aldrig rigtigt gode venner med »fidusgraveringer«.Man bemærker også,
at låsen udvendigt fremtræder helt

Sikringspalen fungerer også som
løbsomskifter. Det gør, at palen står skråt
i enten den ene eller anden retning.
uden synlige skruer eller andre tegn på den indre mekanik
De enkelte dele i låsen er tydeligvis støbte, idet alle ikkebearbejdede kanter er bløde og afrundede. Det rustfri stål får derved en næsten sølvagtig fremtoning, og låsen kommer på den måde til at se »ædlere« ud, end den måske er.
Der er flere utraditionelle løsninger i låsekonstruktionen, og igen er det, som om man har hentet inspiration hos forskellige af de bedste europæiske konstruktioner ? især italienske. Hanerne drives af en skruefjeder, og der er mekanisk omskiftning på enkeltaftrækket. Løbsomstilleren er indbygget i sikringspalen. Afhængig af hvilket løb der står til at affyres først, skråtstilles palen til den ene eller anden side. Det fungerer o.k., men ser unægtelig lidt ufikst ud.

Backborede piber Ruger har valgt at benytte det såkaldte backbore-princip i deres bøssepiber. Dette system indebærer, at piberne »overbores« med 0,5 mm i hovedparten af løbslængden. Systemet skulle angiveligt reducere friktionen mellem hagl og løb med bedre skudbillede og lavere rekyl til følge. Hvorvidt det virker i praksis, ved jeg ikke, men teorien er sikkert god nok. Der medfølger 5 stk. trangboringsbøsninger til model KRL-1226. De er tydeligt mærket med rangboringsgraden (amerikanske angivelser),

Ejektorerne måtte gerne være lidt mere kontante. Tilpasningen på prøvebøssen var desuden ikke god nok.

og der er heldigvis intet at være i tvivl om eller tage fejl af.
Jeg savner hakmarkeringen i kanten af bøsningerne, så man kan se, hvad det er for en trangboring, man har skruet i bøssen, uden at behøve at tage bøsningen ud. Skrueværktøjet er i øvrigt et nummer for primitivt, synes jeg, men ellers kun ros i denne sammenhæng.
Aftrækket er relativt hårdt og noget ujævnt, men rimeligt kontant. Til gengæld er bøssen nem at åbne, og man mærker ikke megen modstand, når hanerne spændes. I det hele taget har jeg ikke mange indvendinger imod teknikken i denne bøsse ? bortset fra ét punkt: ejektorerne. Fjederen, der driver dem, finder jeg en anelse slap. Så meget, at det i visse tilfælde kniber med at få de afskudte hylstre kastet ordentligt ud. Efter mine begreber skal ejektorerne kaste de tomme hylstre helt fri af bøssen med et smæld, uanset om det regner, eller man har affyret et dusin æsker patroner med bøssen, siden den sidst blev trukket igennem.
På prøveeksemplaret var højre ejektor tillige så løst tilpasset, at den et par gange under prøveskydningen smuttede uden om hylsterranden. Problemet kan næppe rettes på anden måde end ved at udskifte ejektoren, og det vidner om, at metoden med bearbejdet støbegods ikke er ufejlbarlig. Den venstre ejektor passede stramt og fint og viste ikke samme uheldige tilbøjelighed.
Rustfrit stål
Lås og aftrækker på KRL-serien er fremstillet i rustfrit stål, men en helt rustfri model er netop blevet introduceret på det danske marked. Den bærer betegnelsen KRLP-1236 og er udstyret med et skæfte af uforgængelig polymer. Det er et temperamentsspørgsmål, om KRLP-modellen er grim eller ej (jeg synes det ikke), men praktisk er den uden tvivl. Blot tror jeg, at andejægeren står sig ved
at male piberne matsorte, for de stråler ligesom resten af de rustfrie stålflader som nypudset sterlingsølv i måneskin.

Baskylen er helt uden udvendige skruer
eller gennemboringer.
Det ses tydeligt, at der er anvendt støbeteknik ved fremstillingen.
Træskæftet på KRL-serien er amerikansk stil i europæisk design ? det vil sige med neutrale mål og uberørt af menneskehånd i fremstillingsprocessen, men slankt og elegant. Netskæringerne er fræst på en computerstyret maskine, så her er ikke en eneste skæv linie noget steds. Der er for så vidt intet i vejen med det, men det giver skæftet et lidt »maskinelt« udseende og trækker derved helhedsindtrykket en smule ned, og det er synd. Træet er amerikansk valnød af udmærket kvalitet.
Kolbefoden er forsynet med en kappe af relativt blødt gummi, som er tilbøjelig til at hænge fast i tøjet. Den ville jeg skifte ud med en med en glat overflade.
Testskive
Bøssen er prøveskudt mod en skive på 30 meters afstand med tre forskellige patrontyper. Jeg har kun benyttet modified trangboring, svarende til ca. 1/2 trangboringsgrad med europæisk angivelse. Resultaterne fremgår af skemaet.
Skudbillederne med stålhagl var jævne, men en anelse tynde i dækningen. Impact Tungsten viste de samme tilbøjeligheder, som jeg efterhånden har observeret en del gange: en meget ujævn dækni ng. Bismuth-patronerne satte nogle nydelige, jævne skudbilleder.
Jeg anvendte også Rugeren til en del af testen af Eley Bismuth Impax med filtforladning (se andetsteds i dette nummer af Jæger), og denne kombination gav generelt nogle fine skudbilleder.

Skydebane
Jeg har afprøvet KRL-1226 på skeetbanen (der medfølger nemlig to skeet-boringer). Min skeetskydning er ikke længere, hvad den var engang, men det var ikke Rugerens skyld ? tværtimod. Faktisk lykkedes det mig at pulverisere begge de lynhurtige duer på standplads otte mere end èn gang, hvad jeg ellers har svært ved, og det tilskriver jeg Rugerens glimrende balance.
Som nævnt har jeg også anvendt bøssen til en patrontest, og jeg har derfor affyret ganske mange skud med den. Generelt har jeg kun positive ting at sige om brugen af våbnet i praksis ? bortset fra de mindre overbevisende ejektorer, og småproblemer med at gummibagkappen generer mere end den gavner.


KONKLUSION
Som det fremgår, var jeg positivt overrasket over Ruger model KRL-1226, da jeg pakkede den ud, og det er jeg i det store og hele stadig. Jeg synes, det er en elegant bøsse at se på, fin at håndtere og rar at skyde med.
Ejektorerne er for slatne efter min smag, og jeg ville overveje kraftigere fjedre eller et andet design. Den dårlige tilpasning af den ene ejektor på prøvebøssen, finder jeg uacceptabel, og forhåbentlig er det et engangstilfælde. Skæftet ville vinde ved at blive netskåret i hånden, gerne med en finere liniering, og langt de fleste skytter vil have behov for en tilpasning af målene, især lidt cast off.
Men ellers: hatten af for amerikanerne i denne sammenhæng. Jeg ville ikke være spor ked af at bære rundt på en Ruger, uanset i hvilket selskab jeg måtte befinde mig.
PRODUKT-FAKTA

Type:	Over/under-haglbøsse.
Kaliber:	12, 76 mm (3?) kammer.
Lås:	Boxlås af fabrikkens eget design, uden gennemgående hovedbolt. En underliggende og to bagudrettede låseknaster. Ejektorer: Børstet rustfrit stål uden udsmykning.
Piber:	66 cm. Udskiftelige trangboringer (5 stk. medfølger: full, modified, imp. cylinder og 2 stk. skeet).
Aftræk:	Singleaftræk, trykpunktstype. Aftræksvægt hhv. 2,47 og 2,65 kg. Mekanisk omskiftning. Løbsomstiller kombineret me d sikring.
Sikring:	Automatisk skydesikring på kolbehals.
Sigtemidler:	81/2 mm ventileret rillet sigteskinne. Messingsigtekorn.
Skæfte:	Oliebehandlet amerikansk valnød. Lige kolbe uden kindpude. Neutral cast off. Pistolgreb med stålknap. Maskinfræst netskæring, 20 linier/tomme. Ca. 15 mm tyk gummibagkappe. Ca. 36 cm aftrækslængde.
Rembøjler:	Ikke standard.
Vægt:	Ca. 3,6 kg.
Importør:	Hunters House, København.