No. 1 Artikel af Jens Perto

Den positive udvikling i råvildtbestanden har bevirket, at flere jægere end nogensinde før går på jagt med riffel - både på deres hjemlige revir og under jagtrejser i udlandet. Ikke overraskende har udviklingen tillige øget interessen for specielle rifler til jagt på rå- og småvildt. De fleste råvildtentusiaster vælger en almindelig repeterriffel af lille kaliber specielt til denne brug. Men stadigt flere jægere bliver opmærksomme på de små, korte og ofte meget elegante enkeltskudsrifler, som er særligt egnede til pürschjagten, hvor man ofte tilbagelægger et pænt stykke vej til fods, og hvor der normalt kun opstår en enkelt skudchance per jagt - om nogen overhovedet.
Under både pürsch og de fleste andre former for råvildtjagt får man sjældent brug for at afgive mere end ét skud. Alligevel er enkeltskudsriflerne ikke særligt udbredte herhjemme - endnu da. årsagen er ikke mindst, at de fleste enkeltskudsrifler, som har været udbudt på markedet, traditionelt har været meget dyre knæklåsrifler - oftest af tysk eller østrigsk oprindelse.
Men der findes et alternativ til de dyre knæklåsrifler. Det er rifler med faldbloklås, som er langt enklere og billigere at fremstille.
Den eneste af disse rifler på markedet er i dag den amerikanske Ruger No. 1. Den fås til gengæld i en række modeller og kalibre. Og alle til en langt mere overkommelig pris end knæklåsriflerne - typisk omkring en tredjedel eller endnu mindre.
Den rigtige støbning
Den amerikanske våbenproducent Bill Ruger har i over 50 år været en fremragende våbenkonstruktør samt formået at forudse markedsudviklingerne og ikke mindst forny moderne håndvåbenproduktion ved at udnytte andre produktionsteknikker end de traditionelle med spåntagende maskiner. Disse egenskaber har gjort ham ejer af en fabrik, som har vokset sig større end selv navnkundige producenter som Remington og Winchester.

Ruger anvender en speciel stålstøbeteknik, hvor de enkelte støbeforme skabes ved hjælp af kerner af specialvoks, der påsprøjtes tre forskellige lag af opslæmmet sand, hvorefter vokset smeltes og efterlader det ønskede hulrum til støbestålet. Teknikken gør det muligt at reducere efterbearbejdningen af de enkelte dele til et minimum. Tricket er at beherske støbeteknikken så godt, at man kan overholde de snævre tolerancer som våbenproduktion kræver. Kan man det, er der store økonomiske gevinster at hente, eftersom der kan opnås store gevinster i form af sparede udgifter til råvarer, bearbejdningsmaskiner og arbejdstid.
No. 1
Herhjemme er Rugers repeterriffel M77 nok den bedst kendte (tidligere omtalt i Jæger 10/99). Der er tale om en moderniseret mauserlås, og som følge af den beskrevne støbeteknik får man også her høj kvalitet til moderat pris.
Men karakteristisk nok for Bill Ruger, så var den traditionelle repeterriffel ikke hans første entré på riffelmarkedet. Han har altid været interesseret i klassiske våben og ejer personlig en stor samling. Han var særligt betaget af de kompakte enkeltskudsriflers elegante linier. Før forrige århundredeskifte var de fleste konkurrence- og præcisionsrifler af enkeltskudstypen. Derfor begyndte Ruger allerede i starten af 1960?erne at designe sin egen enkeltskudsriffel på baggrund af studier af de gamle mestres værker. I 1967 lancerede han så resultatet, der blev kaldt Ruger No. 1.
Navnet skyldtes velsagtens, at der var tale om hans første ?rigtige? jagtriffel, eftersom produktionen indtil da udelukkende havde bestået af pistoler og revolvere samt en enkelt halvautomatisk salonriffel og en karabin i revolverkaliberet.44 magnum.
Resultatet af Rugers anstrengelser blev meget vellykket. Indflydelsen på låsekonstruktionen er tydeligvis fra den skotske bøssemager Farquharson, der var berømt for sine enkeltskudsrifler sidst i 1800-tallet, mens skæftet er inspireret af den ligeledes skotske bøssemager Alexander Henrys arbejde. Ruger No. 1 har en faldbloklås, som er en af de allerstærkeste låsekonstruktioner på markedet - et princip, som også er anvendt i mange kanonbundstykker. Betegnelsen faldbloklås skyldes, at man ved at aktivere håndtaget under aftrækkerbøjlen får det kraftige bundstykke til at glide lodret op eller ned i en udskæring i låsestolens massive ramme.
I modsætning til de oprindelige forbilleder er Rugers moderne faldbloklås forsynet med et fuldt indstilleligt direkte aftræk. Sikringen er som oprindeligt manuel og placeret der, hvor en sikring bør sidde: oven på kolbehalsen.

Skæftet er lavet af amerikansk valnød og er af den klassiske type med næsten vandret kolberyg og en karakteristisk tværgående udskæring nær ved spidsen af forskæftet. Bagtil er kolben forsynet med bagkappe af massivt gummi, og pistolgrebet er afsluttet med en metalroset forsynet med Rugers logo i messing.
Hvis det er en model, som er forsynet med åbne sigtemidler, er sigtekornet placeret på en elegant rampe, som tillige udgør et bånd omkring piben. På samme måde er forreste rembøjle fastgjort på en ring, der omslutter piben cirka midtpå. Bagerst på piben er en kort skinne fastgjort - en såkaldt quarter rib - som er forsynet med udfræsninger til en kærv og Rugers egen kikkertmontage. Heri er også monteret den fældbare og indstillelige kærv af eget fabrikat.
Generelt indtryk
Ruger No. 1 er præget af samme gedigenhed som alle andre våben fra samme producent. Ingen dikkedarer eller delikate konstruktioner her, men god, solid kvalitet til hård arbejdsbrug - om nødvendigt.
Fordelen ved faldbloklåsen er, at den er 10-12 cm kortere end en mauserlås. Rifler med faldbloklås er derfor korte og kompakte - selv med en relativt lang pibe. Faldbloklåsens konstruktion gør den også helt uafhængig af patronens længde, hvilket sammen med låsens store styrke er årsagen til, at Ruger No. 1 er populær hos de mange ?wildcatters? - riffelentusiaster, der selv designer deres patroner ved at nedkalibrere et hylster til en mindre kaliber . Alt, hvad der behøves her, er en opboring af kammeret eller i værste fald en ny pibe.
Måske er der nogen, som ville kvie sig ved at gå på jagt efter større arter - endsige decideret storvildt - med en enkeltskudsriffel. Men det er der masser af jægere, som har gjort med stort held, deriblandt så kendt et navn som F.C. Selous (efter hvem nationalparken i T anzania er opkaldt). Han brugte en enkeltskudsriffel af mærket Gibbs-Me tford i kaliber .450 BPE.
Men der er som bekendt altid en slange i paradiset. For naturligvis er det ikke helt den samme vare, man får, hvis man vælger en Ruger No. 1 i stedet for en knæklåsriffel. Rugerens solide konstruktion gør, at den aldrig kan blive helt så kort og langtfra helt så let som de bedste knæklåsrifler på markedet. Men en alt for kort og især let riffel er meget vanskelig at skyde præcist med - i særdeleshed uden anlæg - hvilket jeg selv lærte på den hårde måde, da jeg fik bygget min første knæklåsriffel tilbage i starten af 1980?erne. Dens efterfølgere er følgelig blevet forsynet med længere og kraftigere pibe, da en lidt ?snudetung? riffel er lettere at styre, når der skal tages et fritstående skud på moderat hold.

Godt og ondt Teknisk er der ikke meget at udsætte på No. 1. Aftrækket er kontant og sprødt, og det rette skæfte gør den oplevede rekyl moderat - om end jeg ikke har affyret en No. 1 i kraftigere kalibre end.45-70. Sikringen er lidt støjende, men som ved så mange andre sikringer bliver den næsten lydløs, hvis man presser sikringspalen hårdt ned med tommelfingeren under betjeningen. I kraft af udtrækkerens konstruktion er man med No. 1 - i modsætning til knæklåsriflerne - ikke henvist til at bruge en randpatron for at få en fuldstændig sikker udtrækning af det tomme hylster efter affyring. Alle patrontyper fungerer upåklageligt i No. 1, mens der ikke skal meget snavs til at blokere den spinkle fjederbelastede pal, som udgør udtrækkeren i en knæklåsriffel til rillepatroner. Udtrækkeren på Rugers No. 1 er baseret på en vippearm, og ved at fjerne den ene skrue, som fastholder forskæftet, kan man uden videre justere skruen til vippearmens fjederbelastning og herved efter ønske indstille riflen til at have ejektor eller blot udtrækker.

Toppen af faldblokken er formet som en hulning, så patronerne lettere glider ind i kammeret. Ved at fjerne forskæftet og dreje en stilleskrue, kan man efter ønske regulere ejektoren så den i stedet kun fungerer som udtrækker.

Det er en fordel - ikke mindst for håndladerne, som nødigt vil have deres hylstre griset til med sand fra skydebanen. En rigtig håndlader er som bekendt kendetegnet
ved, at han samler det tomme hylster op, inden han ser, om han ramte bukken!
Alle Rugers rifler er forberedt til kikkertmontager af eget design. Denne montage er fortrinlig, men det siger noget om Bill Rugers selvopfattelse (og forretningstalent?), at skinnen ikke også er forsynet med gevindhuller, så man frit kan benytte andre montagesystemer.

Ikke fritliggende - men dog præcis
Besynderligt nok var piben på prøveeksemplaret ikke fritliggende. Selv om dette fænomen generelt tillægges noget større betydning end problemet ofte berettiger til, så er der ingen grund til, at piben ikke er fritliggende. Jeg er da også vidende om, at No. 1-entusiaster ?glass-bedder? deres rifler med en lidt speciel teknik på grund af den metalarm, som forskæftet er fastskruet til.

Præcisionen på de tre rifler, jeg ved forskellige lejligheder har haft lejlighed til at prøve, har dog været udsøgt. Selv den danske prøveriffel, som ikke havde fritliggende pibe, kunne på 100 meters afstand og med tilfældigt valgt fabriksammunition præstere skudgrupper på mindre end 2,5 cm.

Riflen har klart potentialet for høj præcision, hvilket da også er grunden til dens store popularitet i USA - og dens forgængeres tilsvarende popularitet i anden halvdel af 1800-tallet.
I en let kaliber - såsom.223 Rem.,.22-250 Rem. eller.243 Win. - er der lagt op til gode dage både på jagt efter råvildt og ræv eller til en udfordrende regulerin g af de mange kragefugle på vintermarkerne.

Selv synes jeg bedst om model Light Sporter på grund af dens klassiske linier med de åbne sigtemidler - som man ganske vist næppe nogensinde vil få brug for. Desværre er.243 Win. det mindste kaliber, denne udgave findes i - men det er bestemt heller ikke det ringeste valg til en allround-småvildtriffel - specielt ikke hvis man lader ammunitionen selv.
Er man virkelig entusiast, laves No. 1 i et hav af større kalibre (desværre dog ikke i 6,5x55), og her vil et fremragende allroundvalg til europæisk jagt være 7x57. Så entusiastisk er dog kun de færreste. Vil man kun have én riffel, vil jeg anbefale en repeterriffel. Er man derimod allerede den lykkelige ejer af en sådan i et af de populære mellemkalibre, vil jeg ikke tøve med at anbefale Ruger No. 1, hvis man vil have en småkalibret riffel nummer to.
Enkeltskudsriffel med faldbloklås samt indstillelig ejektor/udtrækker efter ønske.
Forberedt til kikkertmontage af Rugers eget design. Fås i rustfri udgave i visse kalibre.
Aftræk: Fuldt indstilleligt direkte aftræk.
Sikring: Manuel kolbehalssikring.
Skæfte: Klassisk type af amerikansk valnød. Riflen fås også fuldskæftet.
Den rustfrie model har lamineret træskæfte.
Pibelængde: Fra 55-66 cm - afhængigt af model og kaliber .
Totallængde: Fra 92-107 cm - afhængig t af model.
Vægt: Fra 3.300-4.000 gram - alt efter kaliber samt pibelængde og diameter.
Kalibre: 24 forskellige: fra .22 Hornet til.458 Win. Mag, alt efter model.