77 artikel af Jens Perto

William »Bill« Ruger er en driftig herre. Han blev født i 1916 og allerede i 1931 begyndte han at designe våben, og som 16-årig indsendte han sin første patentansøgning på et maskingevær, han havde konstrueret. Under Anden Verdenskrig fik han arbejde i forbindelse med en række forsvarskontrakter - ligeledes med design af automatvåben. Her lærte han tillige en masse om produktionsteknik - bl.a. om præcisionsstøbning, hvilket senere skulle få afgørende betydning for hans karriere.
Umiddelbart efter krigen startede han en lille virksomhed, hvor han sammen med partneren Clements producerede komponenter til pladespillere og tilsvarende varer. Firmaet gik imidlertid snart fallit. Men inden det kom så vidt, havde Bill Ruger i sin sparsomme fritid designet en automatpistol i kal. .22 LR. Hans plan havde været at starte en produktion af pistoler, men Clements havde været imod det. I 1949 mødte Ruger en anden våbenentusiast, Alexander McCormick Sturm, der var af velhavende familie. Han indgik partnerskab med Bill om at producere den lille pistol - og investerede 50.000 dollars i foretagendet. Sturm døde få år senere af leverbetændelse og kom derfor aldrig til at opleve den enestående succes, som firmaet udviklede sig til.

50 år senere har Sturm, Ruger & Co. produceret over 16 mio. våben. Firmaet har i dag over 2.000 ansatte, som på fire fabrikker i New Hampshire og Arizona fremstiller over 50 forskellige våben i flere end 300 forskellige afskygninger. Omsætningen er næsten 200 mio. dollars årligt.

Støbte dele
Bill Rugers filosofi vedrørende kvalitet og pris er lidt usædvanlig: »Et våben skal naturligvis være pålideligt, præcist, sikkert og fornuftigt. Og salgsprisen skal være så rimelig, at jeg ville ønske et - selvom det var lavet af en konkurrent.«
For både at kunne lave høj kvalitet og flot finish til moderate priser må man bruge anderledes produktionsmetoder end konkurrenterne. Og det har Ruger gjort, siden han grundlagde firmaet. Normalt fremstilles f.eks. en låsestol af et råemne, der formgives ved en lang række spåntagningsprocesser. Ved traditionel fremstilling er udgangspunktet således en 3,5 kg tung klump sænksmedet stål. Gennem flere end 100 forskellige spåntagningsprocesser fjerner man omkring 3 kg materiale, før låsestolen er færdig.
Langt størstedelen af disse processer kan imidlertid elimineres gennem moderne og avanceret støberiteknik. Og det er netop på den måde, Ruger kan opretholde både en høj kvalitet på sine

Magasinet åbnes med en pal indbygget i aftrækkerbøjlen.

Kornrampen monteret på en ring omkring piben bidrager til riflens klassiske linier.
våben og en relativt lav pris. Ved hjælp af en speciel teknik kaldet præcisionsstøbning (eng: Investment Casting) kan man formgive meget komplekse emner i krom-molybdænstål, så der bagefter kun behøves et minimum af overfladebearbejdning. I modsætning til støbning med støbejern bliver krom-molybdænemnerne ikke skøre, og styrken er mindst lige så stor som hos tilsvarende sænksmedede emner - og ofte større.
Besparelsespotentialet i produktionsmæssig henseende er indlysende. Men det kræver stor erfaring med avanceret støberiteknik, før kvaliteten er tilstrækkeligt høj, og tolerancerne for det færdige produkt tilstrækkeligt små til, at støbte våbendele er både brugbare og har en acceptabel finish. Men man må konstatere, at Rugerfabrikken behersker denne teknik til fulde.

Rifler
Rugers våbenproduktion begyndte med pistoler, fulgt af grovkalibrede revolvere og siden halvautomatiske rifler. Hans første design af en decideret jagtriffel er et godt eksempel på, hvor forudseende Bill Ruger har været. Trekvart århundrede efter de var gået af mode, lancerede han i 1966 en enkeltskudsriffel med en moderniseret faldbloklås. Den blev døbt Ruger No. 1 og har opnået en forbløffende popularitet især i USA, men også til dels i Europa.
Hans næste jagtriffel kom to år senere. Det var en repeterriffel med en modificeret mauserlås, fast magasin og kolbehalssikring. Låsestolen var øverst forsynet med udfræsninger, så ringene til en sigtekikkert kunne monteres direkte på riflen. Med denne detalje blev de traditionelle montagebaser overflødiggjort, samtidig med at man opnår den lavest mulige kikkertmontage. Ruger døbte riflen model 77, fordi den skulle tage konkurrencen op mod både Remingtons model 700 og Winchesters model 70. Det lykkedes. I årene indtil 1990, hvor M77 blev afløst af Mark II, fremstillede Ruger næsten 1.090.000 repeterrifler. Låsen blev fremstillet i to længder, og riflerne kunne fås i et utal af kalibre fra.22-250 rem. til.458 Win.
Skæfterne var allerede i 1968 af det klassiske design, som i dag er ved at fortrænge Monte Carlo-faconen. Bill Ruger tilføjede riflen endnu en detalje, som er typisk for hans evne til at kombinere funktion og produktionsteknik, så begge dele går op i en højere enhed. Pasningen mellem skæfte og låsestol er afgørende for riflens præcision. Traditionelt sidder den forreste skæfteskrue vinkelret gennem magasinbrøndens underbeslag og op i låsestolen. Herved bliver de to dele alene spændt sammen i det lodrette

I trepunktssikringens midterstilling kan låsen åbnes, og patronen fjernes fra kammeret, mens riflen stadig er sikret.
plan, mens udskæringen i skæftet må sikre mod bevægelser i det vandrette plan. Ruger valgte i stedet at give skruen en skrå vinkel, så den på en gang trækker låsestolen både nedad og bagud og herved forankrer den imod udskæringen i skæftet. Denne detalje er med til at sikre en lille egenspredning uden den »bedding«, som mange andre fabrikanter har fundet nødvendig af hensyn til præcisionen.

Mark II
Anden generation af repeterrifler fra Ruger blev introduceret i 1989 og blev døbt Ma rk II. Der er stadig tale om en modificeret mauserlås af præcisionsstøbt stål og klassiske linjer.
De væsentligste ændringer blev foretaget på udtrækkersystem, sikring og aftræk. Hertil kom, at riflerne tillige kunne fås i rustfri udgave med enten trælaminat- eller kunststofskæfte.
På grund af de amerikanske produktansvarsregler turde man ikke længere forsyne riflerne med et indstilleligt aftræk. Til gengæld er det nye sprødt, forholdvis let og uden slæb.
Sikringen er af trepunktstypen. Den kan om nødvendigt betjenes fuldstændigt lydløst (med to fingre) og låser bundstykket i bageste position. I midterstillingen kan man aflade våbenet i sikret stand, hvilket er en klar sikkerhedsfordel.
Paradoksalt nok bestod den sidste væsentlige ændring af en tilbagevenden til fortiden. Den hidtidige, lille fjederbelastede kloudtrækker blev udskiftet med en traditionel, lang og fast udtrækker - nøjagtig som den Peter Paul Mauser designede i 1880'erne. Herved opnåede Ruger den »kontrollerede patronfødning« hele vejen fra magasin til kammer, som entusiaster verden over stadig både sukker efter og skamroser - ganske uanset at senere udviklede udtrækssystemer nu har fungeret upåklageligt i mere end et halvt århundrede.
Riflerne i Mark II kan om ønsket også fås med åbne sigtemidler. Perlekornet står på en rampe, der er loddet fast til en ring omkring piben. På tilsvarende vis er kærven placeret på en elegant rampe. Begge dele bidrager til Rugerriflernes klassiske linjer. Det samme gælder det faste magasin, hvis udløserpal er indbygget i aftrækkerbøjlen.
Skæfterne på de ikkerustfrie modeller er af en god kvalitet amerikansk valnød uden særlige åretegninger. Netskæringerne er rene og skarpe. Linierne er klassiske, uden kindpude men med en kraftig gummikappe og en oval metalroset til afslutning af pistolgrebet.
Der findes to luksusudgaver: Express og Magnum, hvor den sidste har en lidt længere lås, så den kan håndtere patroner i kaliber .375 H&H og.416 Rigby. Skæftetræet er her af kaukasisk valnød og forsynet med en afslutning af ibenholt.

M77 Mark II har klassisk mauserudtrækker og såkaldt »kontrolleret patronfødning.« Bemærk også udfræsningerne til Rugers specielle kikkertmontage, der overflød iggør montering af baser med skruer. Den forlængede solbryderskinne, hvorpå sigtekærven er monteret, er tillige på traditionel vis fremstillet sammen med piben af ét stykke metal. En smuk og (unødvendigt) stærk konstruktion som på de bedste håndlavede våben.

Funktion
Rugers M77 Mark II fås til næsten alle tænkelige fabrikspatroner. Hertil kommer et utal af udgaver og udførelser - både fuldskæftede, letvægtere, rustfrie våben med skæfte af kunststof og konkurrencerifler med laminatskæfte. Venstrehåndsskytterne kan glæde sig over, at M77 Mark II også fås i en reel linksudførelse, der vel at mærke ikke koster ekstra, om end disse rifler desværre kun fås i.30-06 og.300 Win. Mag.
Den klassiske skæfteform giver en god rekyloptagelse, men vælger man en letvægtsudgave med kunststofskæfte, betaler man naturligvis prisen i form af en øget rekyl. Låsegangen er overraskende blød og let, på trods af at der er tale om støbte dele. Generelt er alle kanter og relevante flade r poleret til en grad af finish, man normalt kun ser ved langt dyrere våben.
Rugerriflerne præsterer - ligesom stort set alle andre jagtrifler på markedet - en rigeligt lille egenspredning til almindeligt jagtbrug. Hvorvidt egenspredningen ligger omkring to eller fire cm, er her sædvanligvis mere et spørgsmål om valg af ammunition, end om den måde, riffelen er produceret på.
Fraværet af baser til montageringe muliggør en meget lav montering af sigtekikkerter, hvilket er en skydeteknisk fordel. Der er ikke boret gevindskårne skruehuller til andre typer af montageringe end Rugers egne af massivt stål. Men eftersom ringene fås i både bruneret og rustfri udgave med både 25,4 og 30 mm diameter-endda til den overkommelige pris af 950 kr.-er der heller ingen grund til at anvende andre montager end de originale. Systemet er solidt og velfungerende, og ved hjælp af en mønt eller tilsvarende metalskive kan man på et øjeblik på- eller afmontere en sigtekikkert. Erfaringsmæssigt giver det ikke nævneværdige afvigelser i træfpunktet, når man igen sætter kikkerten på.

Generelt indtryk
Rugers våben har hidtil ført en temmelig anonym tilværelse herhjemme. Den tidligere importør, Parbst & Søn, slog ikke noget videre på tromme for sine produkter. Men ef ter agenturet er blevet overtaget af Hunters House på Frederiksberg, er der sandelig sket noget. På grund af den direkte import er prisen på de enkelte modeller nu overordentlig konkurrencedygtig, når man sammenligner med rifler af tilsvarende kvalitet.

Mark 77 Magnum er forsynet med både en, fast sigtekærv og to fældbare.
Det eneste alvorlige kritikpunkt er den manglende mulighed for at justere aftrækket. Mig selv ville det ikke volde problemer at skyde med de rifler, jeg har prøvet, men har man behovet, kan man uden større omkostninger forsyne Rugerriflerne med et justerbart match-aftræk fra fabrikken. Et billigere alternativ kunne være at få det ordinære aftræk finjusteret efter ønske. Det vil skønsmæssigt kunne gøres af en bøssemager for 300-500 kr.
I tillæg til deres høje grad af funktionalitet synes jeg, at Ruger har haft held til at lave smukke våben med rene linjer. Riflerne giver et indtryk af at være både solide og gennemtænkte i deres desig n - uden nogen dikkedarer. Funktionen er upåklagelig og koncepterne gennemprøvede. I modsætning (desværre) til de fleste europæiske riffelkonstruktører-er Ruger tydeligvis optaget af enkle design for at opnå maksimal funktionssikkerhed. Derfor kan hans rifler eksempelvis ikke fås med løst magasin. Løse magasiner kan naturligvis være praktiske på drivjagter, hvor man ofte skal lade og aflade riffelen. Men netop fordi de er løse, er der en unødvendig risiko for, at man mister dem-og dermed fordelen ved en repeterriffel.
Når man til alle de ovennævnte kvaliteter lægger, at Rugerriflerne kan fås til moderate priser i både standard- og magnumkalibre, er jeg overbevist om, at vi i de kommende år vil se mange af dem herhjemme.

PRODUKT-FAKTA