Brugt bockbüchsflinte i god stand. Model ES 67 er en videreudvikling af de første modeller, hvor man i denne version begyndte at fremstille dem i "store" kalibre. Tidligere havde man fremstillet BBF i små kalibre til råvildt, ræv og mindre vildt, men i takt med at efterspørgslen steg, begyndte man at lave dem i kalibre, der også kunne tage det større vildt. Denne model blev fremstillet fra 1967-1988, hvor den udgik til fordel for nyere modeller. Det er dog en solid konstruktion, og den tekniske kvalitet er meget høj! Ligesom Blasers andre våben er der her tale om en hanespænder, hvor man aktivt spænder mekanismen. Er hanen ikke spændt, kan et utilsigtet skud ikke gå af. Dette er verdens sikreste system. Systemet er magen til den moderne BBF-95, hvor man mekanismen afspændes efter første skud. Dette sikrer, at man ikke får sendt en riffelkugle efter en fasan, eller et haglskud efter en kronhjort. Dette eksemplar er standardmodellen med blank bascule. Den har et mørkt skæfte med flotte åretegninger, der dog har lidt mærker og brugsspor. Kolben er afsluttet med en ventileret kolbekappe af gummi, og rembøjler er monteret på kolbe og pibe. Våbnet bliver leveret med en 3-9x56 Blaserkikkert i aftagelig recknagel-montage - et smart system af højeste kvalitet. Kikkerten kan nem pilles af, så man kan benytte korn og kærv - desværre er kornet mistet. Kikkerten har det traditionelle tyske stolpesigte, og lever fuldt ud op til de krav, man kan stille til jagt under danske forhold. Generelt bærer dette våben præg af at have været med på jagt, men uden at affyre særligt mange skud. Låsestol og piber ser ud som nyt, men skæftet har som før nævnt nogle mærker og brugsspor. Kan man leve med dem, får man et højkvalitetsvåben til en relativt beskeden pris. For flere detaljebilleder se længere nede på siden. |
Før:
39.800,-
Nu:
14.600,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk