17-03-2009 19:33:37

Om Victorinox



Victorinox er Europas største producent af knive.
Hver dag producerer de 1000 medarbejdere 200.000 knive, som eksporteres til det meste af verden. Halvdelen er de kendte Swiss Army knive.
Disse knive har igennem mere end 100 år bevist deres kvaliteter og er nu at finde overalt lige fra NASA's rumfærger til Museum of Modern Art.


En kniv skal passes.
En Victorinox kniv er garanteret mod fejl og mangler i udførelsen af kniven. Det betyder dog ikke at den er helt vedligeholdelsesfri.
Langt de fleste skader på kniven kan undgåes, hvis kniven havde fået et minimum af vedligeholdelse.
Rengøring : skidt samles let imellem værtøjerne og mellemlæggene, hvor det så hindrer at værktøjerne kan foldes uhindret op og i. Når kniven skal renses, kan den vaskes i  lunkent vand med lidt opvaskemiddel tilsat. Alle værktøjerne åbnes og lukkes mens evt snavs børstes ud. Kniven tørres med alle dele foldet ud. Når den er helt tør olieres de bevægelige dele i samlingerne med lidt syrefri olie. Især frugtsaft kan, når det tørrer op, klistre en kniv så meget sammen, at bladene bliver næsten umulige at folde ud. Dette kan forhindres ved at tørre knivbladet af straks efter brug.
Saltvand kan angribe mellemlæggene, som er udført i anodiseret aluminium. Kniven bør altid skylles grundigt i ferskvand efter enhver kontakt med saltvand.
Varme: Hvis kniven efterlades i ekstrem varme over en længere periode f. eks i en bil på en varm sommerdag, kan plasten blive så varm at den mister formen. Kniven kan dog reddes med et par nye skaller, som kan købes hos alle vore forhandlere. Kogevask og tørretumbling giver samme resultet.
Slibning:  Det er meget forskelligt hvor hurtigt bladene mister deres skarphed. Det afhænger meget af hvad kniven bruges til. Ofte er det dog kun æggen, der har lagt sig, og i stedet for at slibe bladet, kan en tur med et almindeligt strygestål i mange tilfælde hjælpe. Det har den fordel at der ikke slibes noget af stålet og æggen bibeholder sin oprindelige vinkel. En slibesten eller diamant slibestål vil altid slibe en smule af stålet, og overdreven slibning vil uungåeligt medføre mindre og mindre knivblad. Hvis bladet hurtigt føles sløvt,kan man forsøge at lave en mere stump vinkel, som også er mere robust. Jo spidsere vinkel på skæret, jo lettere lægger æggen sig ved brug.
Batteriskift: Ved alle modeller med elektronik som anvender batterier, skal man være opmærksom på at udskifte batterier så snart de er tomme, da de ellers kan forårsage skader på elektronikken. 



Våbenloven.
I 2003 blev der foretaget ændringer i den del af våbenloven, som omhandler knive:

På steder hvortil der er offentlig adgang er det forbudt at bære kniv med mindre det sker under udøvelse af bærerens erhverv eller fritidsinteresse. Undtaget herfra er foldeknive med en bladlængde på max. 7 cm  som ikke kan fastlåses i udfoldet stand. Dette betyder at såfremt man normalt altid går med sin Schweizerkniv på sig, skal man vælge en model på max 91 mm. Disse har alle en bladlængde på 65 mm og ingen af dem kan låse bladet. For de større knive , låseknive og multitænger betyder det at kniven kun kan medtages offentligt i forbindelse med udøvelsen af erhverv eller fritidsinteresse. Man kan altså eksempelvis transportere sin kniv hjemmefra og til lystfiskerpladsen, men hvis man på vej hjem får lyst til at fejre fangsten på en café, er det ikke tilladt at bære kniven der. Det er heller ikke tilladt at lade en sådan kniv ligge i bilen med mindre man kan godtgøre at den er en relevant del af ens arbejdsværktøj eller fritidsudrustning og er undervejs mellem hjemmet og destinationen hvor den lovligt kan anvendes. Desuden er sikkerheden i de fleste lufthavne skærpet meget igennem de seneste år, så selv en lille schweizerkniv må ikke medbringes i kabinen men skal checkes ind med bagagen.

Ovenstående er i store træk de konsekvenser, som ændringerne i våbenloven har haft for brugere af schweizerknivene. Våbenloven i sin fulde ordlyd kan findes på www.retsinfo.dk

Kontakt os via e-mailmail@huntershouse.dk

Se andre produkter fra samme mærke
Victorinox

Indkøbsliste