Steyr Mannlicher i kaliber .30-06 Sprg.Denne Steyr har tilhørt tidligere Statsminister Poul Schlüter, og det er selvfølgelig med samtykke fra Schlüter selv, at vi oplyser dette.
Denne riffel er lige som hans andre våben, blevet vedligeholdt og serviceret efter alle kunstens regler, og våbnet står i "mint condition".
En ualmindelig velholdt riffel både mekanisk og i finish, hvilket vidner om at han har været en pertentlig herre.
En eksklusiv riffel som har en historie, til den kvalitetsbevidste jæger med hang til klassiske rifler.
Aftrækket er med to aftrækkere, hvor man stikker den bagerste som snelle, og skyder med forreste aftrækker. Låsestolen er blåneret og bundstykket poleret. Sidesikring. Rullemagasin i kunststof. Låsen fremstår som ny.
Kikkerten er en Bushnell Banner, med 4x zoom. Monteret i Steyrs originale sving montage.
Skæfte af Monte-carlo typen med kindpude i mørk lækker oliebehandlet valnød, med meget flotte spejlskårne åretegninger. Steyrs klassiske netskærringer på forreste del af skæftet samt på pistolgreb.
Skæftet er afsluttet med hvid mellemlægsskive og brun ventileret gummi kolbekappe. Pistolgrebet er afsluttet med hvid mellemlægsskive og ædeltræs grebsmanchet.
Rembøjler monteret. Skæftet fremtræder faktisk som nyt uden mærker.
Blåneret pibe med den velkendte koldhamrede og snoede overflade - Steyrs klassiske varemærke. Oprindelige korn og kærv er bibeholdt. Ingen mærker i blåneringen.
Forenden på skæftet er afsluttet med en blåneret metal kappe.
Pibe længde: 50 cm. Total længde: 101 cm. # 18391
Pris:
18.500,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk