Enfield M.1861 modellen her i 2 band modellen fra Parker-Hale:
Rifle Volunteer Percussion Target Rifle med 84 cm. pibe i kaliber .451
En velproportioneret riffel til præcisionskydning i kaliber .45.
Lås og hane er i den gode gammeldags colourcasehardnede finish. Det ses ellers ikke på replicavåben.
Bagest på låsen er den engelske Imperiekrone med P - H stemplet nedenunder. Under pistonen er signeringen Parker Hale.
Forgyldt piston - guldbelægningen beskytter mod tæringer fra fænghætten.
På venstre side er serienummeret ihugget: H1876
Aftrækkerbøjle i poleret messing med rembøjle monteret.
Enfield M.1853 viser modificeret er påskruet piben.
Her med galgeviseret opklappet.
Ringkorn monteret i sidejusterbar svalehale. Ladestok i stål.
Forreste løbsring er monteret med rembøjle.
Forendebeslag i poleret messing.
Kolbekappe er fremstillet i poleret messing.
Skæftet med netskæringer svarende til forskæftets.
Skæfte i valnød med en god nøddebrun lød - og småskrammer.
Parker Hale riflen 'Volunteer Target' kom på markedet i 1976.
Denne Parker Hale Enfield 1861 Volunteer Target .451 riffel er brugt med heraf følgende brugsspor.
Den er i ualmindelig god stand, med blank pibe og så godt som al blåneringen i behold.
Den kan registreres til sortkrudtsskydning via en SKV våbenlegitimation.
Historik:
I slutningen af 1850´ne opstod der frygt for, at Frankrig ville invadere England.
Frankrig havde udvidet sin flåde ganske meget siden 1855.
Der var blevet forsøgt et attentat på Napoleon III af Felice Orsini den14 Januar 1858.
Bomben var fremstillet i England. Nogle toneangivende franske officerer slog til lyd for, at England skulle invaderes.
I 1859 besluttede den engelske regering at oprette borgerværn i form af frivillige korps. Englands National Rifle Association var hurtig til at organisere riffelskydning landet over. Allerede i 1860 var der over 100.000 skytter organiseret. Et antal, der i de kommende årtier, blev fordoblet.
Regionale og lokale mesterskaber blev afholdt. Det betød, at der var tusindvis af frivilligt organiserede riffelskytter, der kunne komme til hjælp i tilfælde af trusler.
De frivillige korps var bevæbnet med samme slags våben som hæren, altså Enfield 1853 riflen.
Det blev undervejs til model Enfield 1861 Volunteer Target i kaliber .577 og .451.
Skydning blev trænet og konkurrencer blev afholdt på afstande op til 1.000 yards.
Det blev de private bøssemagere, der fremstillede disse rifler. I kaliber .451 blev de kaldt for small bore. Alle riflerne fulgte principperne udviklet af Joseph Whitworth.
Blandt de mange bøssemagere der fremstillede riflerne kan nævnes: Baker, Beasley, Bissel, Crockart, Edge, Henry, Kerr, Lancaster, Newton, Parsons, Rigby, Turner og naturligvis Whitworth.
I Danmark havde vi haft denne tradition med borgerværn siden vikingetiden. Her skulle alle bevæbnede våbenføre mænd stille på kongens bud.
Efterhånden som byerne voksede kom der borgervæbning til i form af frivillige korps.
Nogenlunde samtidig som i England blev DDSG&I i 1861 stiftet i Danmark.
Begrundelsen var, at man i tilfælde af krig kunne mobilisere soldater. Man kunne på kort tid lære disse nye soldater at marchere og være iklædt uniform. På kort tid kunne man derimod ikke lære disse nye soldater at skyde. Det tager mere tid.
Ved at oprette skytteforeninger kunne man have rigtig mange danske borgere, der kunne håndtere en riffel. De kunne så i tilfælde af krig mobiliseres. En udvidet form for borgervæbning i foreningsregi, der blev understøttet finansielt af staten til indkøb af rifler og ved uddeling af præmierifler..
De private danske korps eksisterede indtil 1930´ne, hvor de blev afskaffet.
Frygten var de bevæbnede brunskjorter i Nazi Tyskland. Noget sådant skulle ikke ske her.
Enfield 1853 .577 eller .58
Denne riflede musket blev udviklet på Enfield fabrikken i begyndelsen 1850´ne.
Fabrikken RSAF = Royal Small Arms Factory blev taget i brug i 1816.
Lokationen var 12 mil nordøst for det centrale London ved floden River Lea.
Så var der vandkraft til maskineriet og bekvem transport ad vandvejen.
Foto Royal Small Arms Factory år 2007
Riflen blev brugt i Imperiets krige, som Krim krigen, Filibuster krigen, og under det indiske oprør og mange andre uroligheder som Second Opium War, New Zealand Wars, Taiping Rebellion, Boshin War, Satsuma Rebellion Paraguayan War, Fenian raids, Red River Rebellion, den anden Slesvigske krig. Riflen var de tidligere geværer langt overlegen.
Enfiel 1853 riflen blev også anvendt under den amerikanske borgerkrig.
Såvel Nordstaterne som Sydstaterne indkøbte store mængder af Enfield 1853 riflen.
Det var den næstmest almindelige riffel under borgerkrigen.
På førstepladsen var naturligvis Springfield Model 1861riflen.
Et skøn siger, at der blev importeret i størrelsesordnen 900.000 Enfield 1853 rifler til borgerkrigen. Til at begynde med var ca. 70% af geværene glatløbede som M.1842 Springfield. I slutningen var det ca. 75% af geværene ,der var Enfield 1853 rifler.
Billede efter træfningen den 3.maj 1863. Sydstats skyttegrav og stensætning ved Marye's Heights, Fredericksburg, Virginia. Her ses Enfield 1853 rifler.
Efter borgerkrigens afslutning blev store mængder af Sydstaternes beholdninger
af Enfield 1853 riflerne solgt til Japan under dynastiet Tokugawa shogunate.
Enfield 1853 fremstilles den dag i dag som replica af Davide Pedersoli og Armi Chiappa (Armi Sport) De tidligste og første replicaer blev fremstillet af Parker Hale i England.
Small Arm Ammunition pattern 1853. For forstørrelse af originalt billede: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7d/1853_Enfield_Cartridge_Poster.png
Pris:
9.950,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk