18-02-2020 16:38:54

Chapuis et Fils dobbeltriffel 9,3x74R Varenr.: R6061

Chapuis et Fils dobbeltriffel, 9,3x74R

En dobbeltriffel i højeste kvalitet, såvel teknisk som finishmæssigt. Et helt igennem håndgjort stykke, fremstillet af mesterbøssemagere.

Piberne fremstår i højglans blåneret finish. Løbslængde: 56 cm. Piberne er forsynet dels med faste sigtemidler og dels med klassisk EAW einhackmontage.
Baserne til montagen er elegant nedfældet i den bageste del af sigteskinnen, således at korn og kærv kan benyttes.

Basculen, der er som på en kaliber .20, lille og elegant, er rigt udsmykket med hånd graveringer. (ikke syreætsninger)

På venstre side et velvoksent vildsvin i en skovkant. På højre side en kronhjort, ligeledes i en skovkant, der stiller sin tørst i et vandløb. Graveringerne er udført i en fin streg.

Undersiden af baskulen er i samme fine streg udført i scroll og med floralmotiv i form af en buket.

Beslagene til forskæfter er tilsvarende graveret.

Gravøren har signeret undersiden ved aftrækkerbøjlen: P.Chapuis

Basculet er indvendigt signeret med:
Chapuis et Fils, BREVETE SGDG

Skæfterne er forsynet med ultra fin netskæring.
Træet er med god åretegning og fremstår i en ganske særlig attraktiv lød.

Skæftet er afsluttet med en robust, men rekylreduserende kolbekappe i sort nupret gummi.

Forskæftet har på kunstfærdig vis fået ilagt silhuetten af en kronhjort.
En helt igennem elegant og handy dobbeltriffel i luxuskvalitet. Intet er sparet.

Med riflen følger to gode sigtemidler:
Aimpoint 3000 & Pecar Berlin 1,5-4x20
der begge passer i kikkertringene.
Totallængde: 97cm Vægt 3,1 kg.

På højre side, det smukke håndgravede motiv af en stor kronhjort.

Skæftet er med flad ryg og pistolgreb. Her ses tydeligt de langsgående åretegninger i skæftet.

EAW einhack montagen får riflen til at se elegant ud, selv med påmonteret optik. Her ses også tydeligt det flotte arbejde der er lagt i graveringerne. Dette er en eksklusivt dekoreret dobbeltriffel, med detaljer som man kan fordybe sig i, i timevis.

Baskulen er håndgraveret og afbilleder et vildsvin der går rund i et flot landskab, på den venstre side.

Riflen har et bredt forskæfte hvori der er indlagt en stål-silhuet som afbilleder en kronhjort.

Med riflen medfølger to sigter.
Aimpoint 3000, som ses øverst på billedet, for afgivelse af hurtige skud.
Pecar Berlin 1.5-4x20 som ses nederst på billedet, er til jagtsituationer
hvor der er bedre tid og længere distancer.

Det eneste der mangler, er et sæt ekstra montageringe,
så der kan foretages hurtigskift af sigtemidlerne.

Pris: 79.800,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste