04-03-2009 12:50:33
Sauer 80
Varenr.: 3903
Kal. 8 x 68S
Brugt
Pibelængden er 65 cm. Højglansblåneret uden mærker eller ridser. Korn og kærv. En enkelt plet i blåneringen på kærvfoden.
Skæftet er i dejlig mørk lød. Oliebehandlet valnød med kindpude og ventileret gummibagkappe. Rosentræsafslutninger ved pistolgreb og foran. Ved pistolgreb er ilagt Sauer logo. Fine netskæringer og gode åretegninger. Rembøjler monteret.
Låsen er cylinderisk med en sublim låsegang. Blankpoleret bundstykke. Sikring på kolbehalsen. Aftageligt magasin. Mulighed for at aflade i sikret tilstand. Snelleaftræk af stiksnelletypen med 1 aftrækker der skubbes frem for at aktivere snellen.
Riflen fremstår iøvrigt nærmest som ny mekanisk og finishmæssigt.
Kaliberet klarer på forebilledligvis alt hvad man måtte komme ud for , undtaget “The big Five”
Historik.
Da Sauer i Eckenförde i 1970 konstruerede riflen, var det virkelig en nyskabelse. Andre producenter flokkedes om også at producere riflen eller at købe den med eget navn.
Riflen blev markedsført i USA fra 1973 til 1985 som Colt. Browning fremstillede en specialmodel med stålpaneler fra 1979 - 1984.
Da Husqvarna og Carl Gustaf ophørte med egen riffelproduktion, købte foretagenet Sauer rifler i hel- og halvfabrikata, men altid med Sauer bomærke på låsestolen. Luxusmodellerne var helt og holdent fremstillet i Eckenförde. Standardmodellerne blev bygget på Sauer låsestole med Carl Gustaf piber og skæfter i MonteCarlo udgave.
Sauer 80 modellen blev markedsført som Carl Gustaf M.3000 og Sauer 200 som Carl Gustaf 4000.
Da Carl Gustaf i slutningen af sidste århundrede besluttede sig til, at genoptage egen produktion af model 2000, blev restlageret solgt til Danmark for at undgå markedsforstyrrelser! Her var vi glade for gode rifler til små penge!
I 1982 kom Sauer 90. Den er grundlæggende magen til, med nogle mindre mere kometiske ændringer. Riflen er hele tiden blevet fremstillet i 3 låsestørrelser, small, medium og magnum.
Vejl.pris:
19.498,-
Nu:
15.750,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk