Kal. 6,5 x 55
Brugt
Tysk riffel i absolut topkvalitet.
59 cm pibe der er i original blånering. Korn og visir. Helt uden ridser og mærker. Piben fremstår som ny.
Skæftet er oliebehandlet valnød med kindpude. Bakelitbagkappe. Rembøjler monteret. Traditionelle tyske netskæringer. Fin åretegning. Enkelte små trykmærker i skæftet.
Låsen er af den cylinderiske type med facetslebet lås og slankt låsegreb. Aftageligt magasin i stål. Sidesikring. Låsen fremstår i oprindelig blånering og helt uden nogen form for mærker.
En virkelig tysk kvalitetsriffel der idag ville koste det samme som en Steyr d.v.s. ca. kr. 16.000 men her får man en riffel der mekanisk og stort set finishmæssigt fremtræder som så godt som ny.
Historik:
Krico er det varenavn Kriegeskorte GmbH benyttede. Firmaet så først dagens lys i 1878.
Grundlæggeren var Robert Kriegeskorte født i 1853 i den lille tyske by Rönsahl.
Efter sin skoletid blev han lærling hos det lokale firma der handlede med krudt.
Efter endt uddannelse blev han repræsentant for firmaet Cramer & Buchholz
og flyttede til Esslingen nær Stuttgart..
I 1878 grundlagde han firmaet Junghans & Kriegeskorte in Esslingen am Zollberg.
Firmaet handlede med krudt, dynamit, ammunition og våben.
Han byggede et magasin for opbevaring af krudt. De lokale beboere og myndighederne fandt at oplaget af krudt var for farligt.
Robert Kriegeskorte flyttede til Cannstatt, i dag en del af Stuttgart. Firmaet blomstrede.
I år 1918 tog han søn Max Kriegeskorte over og drev firmaet. Efter WWI blev våbenfabrikation forbudt. Firmaet fremstillede herefter andre metaldele herunder cykler.
I 1928 blev firmaet Junghans & Kriegeskorte omdannet til et privat ejet firma med navnet Kriegeskorte & Co. GmbH. Max Kriegeskorte fik firmaet til at vokse.
Max Kriegeskorte begyndte en omfattende mekanisering af virksomheden i 1939.
Verdenskrigen der brød ud i 1939 kom i vejen. Max’s sønner Rolf og Arndt Kriegeskorte skulle tage over. Rolf blev hårdt såret under krigen og han bror Arndt blev dræbt i 1944.
Max Kriegeskorte afgik ved døden i Juni 1945.
Firmaet blev fortsat af Rolf Kriegeskorte og hans moder Emma Kriegeskorte.
Efter krigen blev våbenfremstilling forbudt af de allierede og firmaet begyndte at fremstille husholdningsprodukter.
1947 blev der givet tilladelse til fremstilling af slagtevåben. I 1949 blev der givet tilladelse til at fremstille løsskudsvåben. Herefter blev der givet tilladelse til at fremstille luftvåben og året after kunne firmaet fremstille småkalibrede rifler.
I 1954 begyndte fremstillingen af model 400 rifler i kaliber .22Hornet og .222 Rem.
Efterfølgende blev Krico optaget at at ændre tidligere militærvåben til brug for jagt og sportsskydning.
I 1963 blev Krico model 600 og 700 i større jagtkalibre udviklet.
Arndt Kriegeskorte overtog firmaet i 1986 og flyttede virksomheden til Fürth i Bavaria. Firmaet deltog i et joint venture projekt med Dynamit Nobel med udviklingen af
O/U geværet Rottweil Paragon i 1988. Projektet udartede ikke godt og salget stagnerede. Det medførte meget store tab og endte med en konkurs.
Rottweil Paragon er et over/under-haglgevær , som er kendt for sin høje kvalitet og præcision. Anvendt især til konkurrenceskydning og sporting clays. Det er et med et aftageligt aftrækkerhus og en selektiv enkeltaftrækker, der bruger et unikt gasdrevet ejectorsystem. Tysk fremstillet.
Krico flyttede herefter til Vohburg-lrsching, hvor firmaet langsomt blev genopbygget.
I 1997 blev Krico model 90 udviklet af Arndt Kriegeskorte og sat i produktion i Italien.
I 1999 blev Krico sluttet sammen med Kongsberg Small Arms Company i Norge.
Markedet for kvalitets jagt rifler i lille kaliber var blevet for lille til en rentabel produktion Fremstillingen af model 902 stoppede i 2005.
Et andet tysk firma Anchütz med kvalitetsvåben satsede på sportsskydning med små kalibre. Det var et bedre valg. Anchütz er nu toneangivne for hele skydesporten med .22 lr.
Firma Krico GmbH & Co. KG lever videre men nu alene som formidler ved import- og eksport af våben.
Pris:
9.900,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk