20-02-2023 10:39:41

Varberger 717 Lux (Kongsberg, Lakelander) 6,5 x 55 Varenr.: 5609

Varberger 717Lux.Riflen er bygget på den klassiske riffellås designet af Lars Andersson.

Finske våben ( og ammunition) har altid haft en særlig høj kvalitet.
Måske fordi Finland altid har været under pres fra Rusland.
Piberne er skåret og poleret. Samme gammeldags fremstillingsproces som hos
Schultz & Larsen - piber i verdenskvalitet.

Piben er 62 cm. lang. Den fremstår i højglansblånering med et par ubetydelige mærker.
Låsestolen, der er med sidesikring,  fremstår i matblåneret finish og stemplet:
Varberger,  Made In Sweden.
Skæftet er luxus typen fra Schultz & Larsen, Danmark. Det svarer til grade 2 eller 3.

Det har en god mørk lød og rosentræsafslutning ved forenden og pistolgrebet, der har håndudfyldning.
Ventilleret Wegu gummikolbekappe. Rembøjler er monteret.
God og meget præcist udført netskæring.
Riflen er i særdeles god stand overalt. Den har ikke set megen brug.

Et særligt eksempel på en Nordisk riffel, med gode bidrag fra Norge, Sverige og Danmark.

Låsen blev opfundet i 1975 af Lars Andersson der fik guldmedalje på opfindermessen i Bruxelles for netop denne lås.
Den er blevet kaldt den vigtigste opfindelse siden Mausers 98'er.

Tampereen Asepaja der var den første lille fabrik, beliggende i Tampere, Finland, der fremstillede disse rifler  fra 1975.

Efterfølgende blev riflen fremstillet som Varberger 757, 717, 711 og777.

Også Kongsberg i Norge har fremstillet Lakelander 389 og slutteligt som  Kongsberg 393.

Forskellene på Varberg, Lakelander og Kongsbergversionerne er mere eller mindre kosmetiske. Kongsberg riflerne har integrerede Weaver dimensionerede baser  på låsestolen, mens Varberg modellen har påskruede.

Pris: 7.980,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste