09-10-2025 12:18:19

Krico M.600, .222 Rem. Varenr.: R08683

Krico M.600 i kaliber .222 Rem.

Krico har tradition for at lave lækre våben, og dette er absolut ingen undtagelse, her får du et "High-End" våben til skikkelig pris.

Lækkert Bavarian type skæfte, i oliebehandlet valnøddetræ, der står med lidt brugsmærker. Skæftet er afsluttet med sort bakelit kappe samt hvid skive, og er monteret med rembøjler.

Blåneret pibe med få brugsmærker og originale åbne sigtemidler. Cylindrisk bundstykke i facet poleret finish, med en rigtig lækker låsegang. Låsen er en ægte "micro lås", som passer i længden til den lille kaliber. Snelle aftræk, hvor man spænder snellen ved at tage bagerste aftrækker. Med aftagelig magasin.

Total længde: 112 cm. Pibe længde: 60 cm.

Historik:

Krico er det varenavn  Kriegeskorte GmbH benyttede. Firmaet så først dagens lys i 1878.
Grundlæggeren var Robert Kriegeskorte født i 1853 i den lille tyske by Rönsahl.

Efter sin skoletid blev han lærling hos det lokale firma der handlede med krudt.
Efter endt uddannelse blev han repræsentant for firmaet Cramer & Buchholz
og flyttede til Esslingen nær Stuttgart..

I 1878 grundlagde han firmaet  Junghans & Kriegeskorte in Esslingen am Zollberg.
Firmaet handlede med krudt, dynamit, ammunition og våben.
Han byggede et magasin for opbevaring af krudt. De lokale beboere og myndighederne fandt at oplaget af krudt var for farligt.
Robert Kriegeskorte flyttede til Cannstatt, i dag en del af Stuttgart. Firmaet blomstrede.

I år 1918 tog han søn Max Kriegeskorte over og drev firmaet. Efter WWI blev våbenfabrikation forbudt. Firmaet fremstillede herefter andre metaldele herunder cykler.

I 1928 blev firmaet Junghans & Kriegeskorte omdannet til et privat ejet firma med navnet Kriegeskorte & Co. GmbH. Max Kriegeskorte fik firmaet til at vokse.

Max Kriegeskorte begyndte en omfattende mekanisering af virksomheden i 1939.
Verdenskrigen der brød ud i 1939 kom i vejen. Max’s sønner Rolf og Arndt Kriegeskorte skulle tage over. Rolf blev hårdt såret under krigen og han bror Arndt blev dræbt i 1944.
Max Kriegeskorte afgik ved døden  i Juni 1945.
Firmaet blev fortsat af Rolf  Kriegeskorte og hans moder Emma Kriegeskorte.

Efter krigen blev våbenfremstilling forbudt af de allierede og firmaet begyndte at fremstille husholdningsprodukter.
1947 blev der givet tilladelse til fremstilling af slagtevåben. I 1949 blev der givet tilladelse til at fremstille løsskudsvåben. Herefter blev der givet tilladelse til at fremstille luftvåben og året after kunne firmaet fremstille småkalibrede rifler.
I 1954 begyndte fremstillingen af model 400 rifler i kaliber .22Hornet og .222 Rem.

Efterfølgende blev Krico optaget at at ændre  tidligere militærvåben til brug for jagt og sportsskydning.

I 1963 blev Krico model 600 og 700 i større jagtkalibre udviklet.

Arndt Kriegeskorte overtog firmaet i 1986 og flyttede virksomheden til Fürth i Bavaria. Firmaet deltog i et joint venture projekt med Dynamit Nobel med udviklingen af
O/U geværet Rottweil Paragon i 1988. Projektet udartede ikke godt og salget stagnerede. Det medførte meget store tab og endte med en konkurs.

Rottweil Paragon O/U
Rottweil Paragon er et over/under-haglgevær , som er kendt for sin høje kvalitet og præcision. Anvendt især til konkurrenceskydning og sporting clays. Det er et med et aftageligt aftrækkerhus og en selektiv enkeltaftrækker, der bruger et unikt gasdrevet ejectorsystem. Tysk fremstillet.

Krico flyttede herefter til Vohburg-lrsching, hvor firmaet langsomt blev genopbygget.
I 1997 blev Krico model 90 udviklet  af Arndt Kriegeskorte og sat i produktion i Italien.

I 1999 blev Krico sluttet sammen med Kongsberg Small Arms Company i Norge.
Markedet for kvalitets jagt rifler i lille kaliber var blevet for lille til en rentabel produktion Fremstillingen af model 902 stoppede i 2005.

Et andet tysk firma Anchütz med kvalitetsvåben satsede på sportsskydning med små kalibre. Det var et bedre valg. Anchütz er nu toneangivne for hele skydesporten med .22 lr.
Firma Krico GmbH & Co. KG lever videre men nu alene som formidler ved import- og eksport af våben.

Pris: 8.400,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste