Kamre

Klassiske geværer – kamre.
Indtil 1970-80´ne var rullelukkede haglpatroner ikke ualmindelige. Haglpatroner var  mest almindelige med rullelukke indtil WWII. At lukningen på en haglpatron er ganske afgørende for patronens virkemåde, er ikke mange bekendt. Lukningen er mindst lige så vigtig som krudtladningen.
Patronerne med rullelukke var som hovedregel fremstillet med paphylstre. Generelt havde dette lukke ikke særligt stor styrke, her forstået som modhold. Det medførte, ved affyring, at krudtladningen ofte ikke kom tilstrækkeligt op i tryk og temperatur, inden patronen lukkede op. Ikke alt krudtet blev brændt af. Heraf fulgte meget uensartede skud. Mange med alt for lav udgangshastighed og dårlig haglfordeling.  Hermed var skuddet nærmest værdiløst.
Som følge af, at det var vanskeligt at forstærke rullelukket, så man fik det rigtige modhold, anbragte man modholdet i kammeret. Det modhold patronerne savnede, blev tilvejebragt med modhold i form af et ganske snævert kammer. Hermed var problemet løst. De rullelukkede haglpatroner virkede som de skulle.
I nyere tid er det blevet sædvanligt med haglpatronhylstre i plastik. Tilmed anvendes et stjernelukke, der fuldt og helt giver patronen det korrekte modhold. Hvad er så problemet?
Når man anvender ældre geværer, så er kamrene ofte ganske snævre. Et 2 1/2” eller 65 mm kammer vil ved kontrolmål sjældent opfylde de moderne CIP specifikationer. Målt med retvisende måleværktøj, vi de som hovedregel være en hel del kortere. Kammerlængder fra 45 – 55 mm er ikke sjældent forekommende!
Hvilken betydning har det, at en moderne patron affyres i et kammer beregnet for rullelukkede patroner?
Det er ganske enkelt. Et snævert kammer medfører, at  kammertrykket øges ganske betragteligt. Der kan være tale om en fordobling af trykket eller mere, i værste fald. Det har sjældent betydning for skyttens sikkerhed. Kammeret holder, viser erfaringen. Derimod bliver geværet svært overbelastet. Hovedbolten bliver nedslidt i ekspresfart. De afskudte hylstre tenderer til at sidde godt fastklemt i kamrene. Heraf følger udtræksfejl og ejectorfejl. Lukkebeslaget til forskæftet, der er fastloddet under piberne, bliver rykket løst af sin lodning. Ved hurtig skudafgivelse, bliver der afsat for megen varme i kammerenden af løbet. Varmeudviddelsen kan gøre det vanskeligt eller umuligt at åbne geværet, førend det er afkølet. Skruerne i baskulen vil lide overlast og knække. Skæftet bliver overbelastet af det noget skarpere rekyleforløb. Er skæftets anlægsflader ikke helt iorden, kan skæftet tage ubodelig skade. Patronhylstret bliver også overbelastet. Patronhylstret skal forstås som en funktionel del af våbnet i skudøjeblikket. (pakningen bagtil) Nogle patronhylstre kan briste og en del af det bristede hylster kan blive afsat længere ude i løbene. Hermed er der en riciko for løbssprængning, hvis ikke hylsterresterne fjernes før ny skydafgivelse. (husk: pust og kig i løbene før nye patroner isættes)
Kort og godt – det er rent hærværk at benytte dejlige gamle geværer med moderne ammunition, med mindre man har fået kamrene reguleret til moderne standard. CIP regnlerne er ligetil: 12/70 kamre skal være minimum 20,30 og max. 20,40 mm. i 70 mm dybde.
OBS. Ændring (regulering)  af kamre er som en hjerteoperation. Det kræver en rigtig dygtig bøssemager og rigtigt godt kvalitetsværktøj.
Kammersprængninger er utroligt sjældet forekommende. Når de forekommer, er det altid som følge af et meget for højt kammertryk. Deriomod er løbssprængninger ikke så sjældne. Løbssprængninger skyldes som altovervejende hovedregel fremmedlegemer i løbet. En kraftig bule er også at opfatte som et fremmedlegeme i denne forbindelse.
W.W. Greener fra Birminghem undersøgte styrken af løb tidligt i begyndelsen 1900 tallet. Det overraskende resultat var, at gode engelske løb kunne klare 16 gange  brugstrykket førend de sprængtes. Billige belgiske løb kunne klare 8 gange brugstrykket. Disse resultater forklarer, hvorfor løb ikke sprænger p.g.a. for højt tryk.

Her i butikken har vi et representativt udvalg af løbssprængninger, der hver på sin måde er interessante. Derimod er der ingen kammersprængninger i samlingen. Til trods for 45 års levende interesse for emnet, har denne tekstforfatter kun haft lejlighed til personligt at inspicere to "friske" kammersprængninger. En fra en riffel og en fra et haglgevær. Det sidste var med 65mm kammer. Det havde nået at affyre ca. 45.000 skud med 70mm patroner, førend det blev mørt og gav efter. Det var endda med en monoblok konstruktion, der bestemt ikke gør løbene stærkere, tværtimod.