10724 emner
Geværfabrikken i Otterup blev etableret i 1889 af Hans Schultz. Fra starten blev der fremstillet trævarer. Hans Schultz var en ivrig skytte, og det varede ikke længe, inden han fremstillede justerbare sigtemidler til andre skytter. Herfra gik det slag i slag med reparationer og udskiftning af piber. Alt hvad der kunne forbedres på rifler, blev lavet og udført med omhu. Til at begynde med, var det især M.1867 Remingtonrifler, der blev tilrettet til konkurrencebrug. Senere blev det den nye militære lås M.1889, der med piber, sigtemidler og skæfter blev trimmet til skarpskydning.
For at give skyttesagen et løft, og samtidig gøre forretning, blev Dansk Ammunitionsfabrik etableret i 1911som et aktieselskab med Hans Schultz som den drivende kraft.
Dansk Ammunitionsfabrik blev bygget i umiddelbar nærhed af Geværfabrikken i Otterup.
Her kunne afskudte hylstre blive genladt. Det holdt prisen på et mere moderat niveau for skytterne.
Omkring dette tidspunkt kom Niels Larsen til Geværfabrikken. Han var også en usædvanlig god skytte og havde ligeledes en høj grad af håndværksmæssig snilde.
I 1916 blev han gift med Ellen Schultz, datter af Niels Schultz. Niels Larsen blev naturligt nok kompagnon og heraf navnet Schultz & Larsen.
Markedet dengang, var hovedsagelig for skytteforeningsvåben og militære våben. Begge markeder blev plejet. Der blev fremstillet riffelpiber til militærvåben i stor stil. Ligeledes blev der i samarbejde med den store tyske konstruktør Bergmann fremstillet maskinkarabiner og maskingeværer. En lang række forsøg i samarbejde med Herman Gerlich, blev gjort med højhastighedsprojektiler og særlige panserbrydende projektiler. Noget der var langt forud for sin tid. Geværfabrikken var helt igennem "fremme i skoene". Det var i en sådan grad, at fremmede landes agenter snusede rundt i Otterup.
Markedet for præcisionsrifler blev ligeledes dyrket. Det bidrog i høj grad til renomeet at Niels Larsen vandt både sølv og guldmedajler ved OL i Belgien. Hidtil havde Geværfabrikken indkøbt låse til at bygge geværer på. Der var tale om låse som M.89, Martini og Mauser blandt flere andre. I 1924 fremkom Schultz & Larsen med sin egen låsestol M.24 til salonrifler. Den kom til at tjene den danske skyttesag i mange årtier.
I 1938 blev riffellås M.38 færdig. I store træk er den den vi kender i dag, især fra jagtriflerne. Kendetegnet er, at det er en særdeles stiv lås, der kun giver sig minimalt i skudafgangen. Det var også denne lås der blev brugt til fremstillingen af RPLT 42 karabinen til Rigspolitiets kystbevogtning.
Hans Schultz døde i 1938 og Niels Larsens helbred gik ned ad bakke efter afslutningen af krigen. Ledelsen famllieforetagenet blev således gradvist overtaget af Uffe, Fritz, Torben og Sigurd Schultz Larsen.
En lang række skytteforenings rifler blev introduseret. Der var tale om rifler bygget på Mausers 98 system. De blev benævnt M.52, M.58 og M.69 i kal. 6,5 x 55 og .308 Win. Der blev fremstillet/ændret et megst stort antal af disse rifler til brug under DDSG&I.
Matchgeværene M.54, M.61 og M.62 blev fremstillet med Schultz & Larsens egen lås, en videreudvikling af M.38 låsen.
Kortdistanceriflerne gennemgik også en udvikling af M.24 låsen. Det blev til M.58, M.70 og M.77 og til sidst M.88.
M.24 låsen blev også anvendt i forskellige versioner til jagtvåben, både glatløbede og riflede. Altid som enkeltskudsvåben.
Det traditionelle militære marked var efter krigen nærmest udbrændt. Det førte til, at der på jagtområdet blev der udviklet nye modeller. Videreudviklingen af M.38 blev til M.54J (jagt) I samarbejde med Norma og Sharps & Hart fik man adgang til det amerikanske marked, der dengang var afgørende. Adgangsbiletten var her 7 x 61 patronen, der var epokegørende. Det førte i sin tur til et samarbjede med Weatherby.
Der blev udviklet model 56A (Amerika) der har en lidt større lås, der kan kamre Weatherbys magnumpatroner. Samarbejdet holdt desværre ikke og der blev kun fremstillet nogle få hundrede rifler, især i kaliber .378 Weatherby.
Udviklingen fortsatte med model 60, (1957) der blandt flere andre ændringer, blev forsynet med et dobbeltradet indbygget magasin, istedet for det hidtil anvendte enkeltradede.
Seks år senere fremkom M.65 og i 1966 så M.68 dagens lys. Forkellen er i store træk en ændring af den horisontale tre-punktssikring til en to-punkts vertikal vippesikring.
Fremstilingen af disse rifler ophørte i 1970.
I begyndelsen af 1980´ne blev der igen fremstillet jagtrifler, nu på Mausers 98 låsesystem fra fabrikken Santa Barbera. Skæfterne blev indkøbt i Tyskland og piberne blev fremstillet i Otterup. Den blev døbt M.84 i standardudgaven. En særlig "Jubilæumsriffel" med ekstra udsøgt skæfte blev fremstillet i anledning af Dansk Jagtforenings 100 års jubilæum.
I 1990 fremkom M100 riflen. (ovenover) Den er meget magen til M.68, men låseknasterne blev flyttet frem, så bundstykket låser direkte i piben. Der blev kun fremstillet 300-400 af disse rifler.
De var kostbare som følge af den meget traditionelle fremstillingsmetode, der var baseret på godt gammeldags håndværk.
Se nedenstående dejlige nærbillede af præcist og veludført håndværk.
(M.100, skæfte fra S&L, Rask Mølle)
Udover de anførte modeller, blev der fremstillet ganske små serier af jagtrifler.
M.99 blev bygget på en Voer Titanlås og der blev fremstillet rifler på Mausers system, der ikke fik modelnummer. De var blot individuelle.
Da vi i 1993/94 i flere omgange købte Geværfabrikkens prøvesamling, blev der også fremstillet et mindre antal rifler til os bygget på Mausers system. Den blev kaldt M.94.
Det var en "priskonkurrence model".
Fremstillingen var ikke rentabel og de sidste af riflerne måtte vi selv samle og færdiggøre her i vort bøssemageri. De fik benævnelsen M.94 Lux.
Som et kuriosum kan det nævnes, at låsestolen var graveret "Schultz & Larsen".
Lidt mangel på pli, når vi udførte arbejdet. Men vi var "pavestolte" af at have færdiggjort Schultz & Larsen rifler i en super kvalitet. Her var det heller ikke rentabelt.
Der medgik simpelthen formange bøssemagertimer pr. riffel. Men dejlige blev de!
Herunder er en M.100:
Gennem årtier manglede man på Geværfabrikken i stort omfang føling med markedet og visioner for fremtiden. Det blev derfor en utaknemlig opgave for Eskil Schultz Larsen, da han tiltrådte i 1985.
Hele fremstillingen af konkurrencevåben var på vej til ophør. Dette skyldes, at DDSG&I gjorde aftaler med Anchütz og Sauer om rifler. De traditionelle markeder var væk, især fordi Schultz & Larsen gennem en lang årrække ikke havde fulgt med udviklingen, såvel produktionsteknisk som markedsmæssigt.
Tilbage var en stærkt reduceret pibeproduktion og de sædvanlige reparationsarbejder.
Det førte til, at virksomheden i 1994 blev solgt til skæftemager Jørgen Nilesen.
I samarbejde med Mogens Krogh og dennes søn, Morten, lykkedes det at få fabrikken til at fortsætte i Rask Mølle.
Nyt maskineri, nytænkning og masser af gåmod har bragt Schultz & Larsen på fode igen. Riffelbænkene til rifling af løb er dog de samme gode gamle, til skårne og polerede riffelgænger.
Stadigvæk betjent af en af de allerdygtigste bøssemagere fra Otterup, Frank Andersen.
En helt ny fabrik er blevet etableret på Agerbakken 17, 8362 Hørning. Her er bedre plads til alt det nye maskineri.
Nu er fabrikken igen "fremme i skoene" og præsterer udvikling og driftighed som i den tidligere guldalder. Særligt skal fremhæves Schultz & Larsen der er i verdensklasse.
Vil De vide mere, kan bogen om Schultz & Larsen, Otterup Geværfabrik være særdeles spændende og underholdende læsning. Den kan varmt anbefales. Se den her-
Annonce fra april anno 1993
Indkøbsliste