25-10-2009 12:12:50

Historisk oversigt

Engelske våben. Historie - kort fortalt.

Flintlås - knaldpille 1808 - perkussion 1830'ne - Pinfire 1850- centraltænding ca. 1860 - nitrokrudt 1865.

Joseph Manton
Det kan ofte være vanskeligt at finde et passende sted, historisk set, at begynde en historisk oversigt. I dette tilfælde er det ligetil at begynde med Joseph Manton, der var sin tids mest fremragende bøssemager.

Joseph Manton forlod sin læreplads, (efter udstået læretid) hos sin broder John Manton. Sidstnævnte havde selv været i lære hos de berømte bøssemagere John Dixon og John Twigg. Joseph Manton åbnede eget værksted i London i 1789, som han drev til sin død i 1835.

Manton flintlåsdoubletFor J. Manton kunne intet blive godt nok. Alt hvad han stod for, skulle være den ypperste kvalitet. Flintelåse skulle være meget hurtigtvirkende og pålidelige ect. for at skytter kunne skyde til flyvende vildt. Før de hurtigtvirkende flintlåse, var den almindelige jagtform at skyde til vildt, der befandt sig på jorden eller i træer.
De høje idealer om smukke og velfunktionerende jagtvåben betød bl.a., at Manton ansatte gravører, der var vant til præcisionsarbejde som kobberstik o.l.
Før Mantons tid var graveringer på våben ofte noget grove og knap så kunstnerisk udført.

Blandt medarbejderne hos Manton, der havde været med til at skabe den ekstremt høje standard var blandt andre: Thomas Boss, James Purdey, William More og William Grey.
Ovennævnte bøssemagere grundlagde alle deres egne værksteder, og i sin tur blev de læremestre for rigtigt mange af de kendte bøssemagerenavne vi ser på jagtdoubletter, der er i brug den dag i dag. I flæng kan nævnes Stephan Grant (driftleder hos Boss) Frederich Beesley (der designede Purdey´s låsestol i 1880) Henry Atkin, William Evans og James Woodward.

Purdey hanedoubletEn morsom historie er, at William Evans, da han startede egen virksomhed, undertegnede sig: “William Evans from Purdey´s„ Det faldt James Purdey for brystet og han sendte sine advokater til W.Evans. Evans forklarede sig. Advokaterne vendte tilbage til Purdey med det ene centrale spørgsmål: Da du forlod Manton og startede for dig selv, brugte du da navnet “James Purdey from Manton´s„?. Herved endte denne sag.
A. J. Forsyth
I udviklingen af skydevåben, var et af de allervigtigste spørgsmål, hvordan man fik tændt krudtladningen. Et af de store skridt blev taget med A.J.Forsyths patent på et gevær, der som tænding brugte knaldpiller. Forsyth ansatte James Purdey til at perfektionere geværtypen.

Det helt store gennembrud kom dog først henmod 1830, da knaldpillen blev lagt i et lille bitte kobberbæger - den såkaldte perkussionsfænghætte. Jagtvåben med perfektionerede flintlåse var i stand til at ramme 8 ud af 10 fugle. Med perkussionsbøsser blev tallet 10 ud af 10. Hertil kommer at geværerne var meget enklere at fremstille, og i løbet af nogle få år overtog perkussionssystemet hele markedet for nybyggede våben. Jagtformen ændrede sig, nu var der for alvor kommet gang i jagten på flyvende vildt.

Dreyses tændnålkarabin

Nikolaus Dreyse
For fuldstændighedens skyld skal Dreyse fra Preussen nævnes. Allerede i 1830 konstruerede han verdens første våben til enhedspatroner. Det var en patron i karduspapir med en tændsats dybt inde i krudtladningen. Tænding skete ved, at en lang nål i bundstykket, kunne trænge gennem karduspapiret og krudtladningen og tænde knaldpillen. Heraf navnet tændnålsgevær. Konstruktionen forblev en velbevaret hemmelighed i Preussen indtil 1848.Projektil, Forladning, fænghætte, krudtHerefter var geværet en af grundpillerne i samlingen af de tyske stater. Dreyses gevær i riffelversionen blev til forfaderen for alle boltactionrifler, som vi kender dem idag. Den blev perfektioneret af hr. Mauser. Videreudviklingen af patronen blev til de hagl- og riffelpatroner, vi bruger idag. Det er nærmest utænkeligt, at Dreyses opfindsomhed ikke skulle have inspireret de engelske bøssemagere.

Casimir Lefaucheux
Et tilsvarende stort skridt i udviklingen blev Lefaucheux præsentasion af pinfiredoubletten på verdensudstillingen i London i 1851. (franskmanden Lefaucheux´s første patent var fra 1834). Der var tale om et bagladegevær med haner og underlukke, der kunne åbnes ved at løbene faldt forover og ned - ligesom i dag.Lefacheux pinfiredoubletDet var naturligvis en lettelse, at man under jagten ikke skulle lade sin forlader, men blot kunne sætte friske patroner i kamrene. Patronerne kunne man i fred og ro lade hjemme eller blot anskaffe færdige.
Nogle engelske bøssemagere tog straks ideen til sig, andre var sendrægtige. F.eks. skrev W.Greener (W. W. Greeners fader - sønnen havde den modsatte opfattelse) : „Der er ingen mulighed for, at en bagladerdoublet nogensinde kan komme til at skyde så godt som en forlader!„ og til slut: „Der er ingen grund til at frygte, at bagladedoubletterne nogensinde vil vinde synderlig udbredelse„.

Lefaucheux gevær blev dog hurtigt forsynet med tekniske forbedringer af bl.a. Purdey, J. Blanch, Daw og Joseph Lang. Purdeys første bolt (lukkebarren i låsen der fastgør løbenes knaster til basculen) kom i 1857 og i sin endelige form i 1867. Det er det lukkesystem, som snart sagt alle side by side geværer har i dag.

I 1862 bragte Westley Richards toplukkesystemet til verden. I 1871 fremstillede T. Murcott den første hammerless, hvor hanerne blev spændt, når geværet blev åbnet.

Da Daw og C. Lancaster begyndte med centraltændingspatroner omkring 1860, blev det nødvendigt med en udtrækker/ejector. Afskudte pinfirepatroner kunne nemt fjernes fra kammeret ved hjælp af stiften på patronen. Udtrækkeren var en uomgængelig nødvendighed - ejectoren kom senere til.
Som det ses, var udviklingen præget af store tekniske landvindinger, men også af mindre. Fra 1857 til 1867 blev der udtaget ikke mindre end 50 patenter til fastgørelse af løbene til basculen, før Purdey´s bolt(eller låserigle) løb af med sejren. Mere end 700 patenter, vedr. forbedringer af våben, blev udtaget i perioden 1850 til 1890.
Husqvarna hanedoubletLangt hovedparten fik ingen blivende betydning, udover at de bidrog til kapløbet om at perfektionere den engelske jagtdoublet. Som et kuriosum kan det nævnes, at Husqvarna helt til 1956 fremstillede et hanegevær i Lefaucheux´s perfektionerede system i centraltænding med underlukke. Der er tale om et solidt gevær velegnet til brug i ekstrem kulde. Fryser låsene, kan geværet “motioneres„ ved hjælp af de udvendige haner, og isen brækkes så geværet bliver funktionsdueligt igen.
Choke.

Den ballistiske fordel ved at indsnævre doublettens løb ved mundingen, den såkaldte trangboring eller choke blev opfundet at W.R.Pape, Newcarsel on Tyne. Da denne ikke fornyede patentet, gik W.W. Greener i gang med at udvikle opfindelsen og den blev naturligvis straks en succes, da den blev bragt på markedet i 1874. Blandt W.W.Greeners mange andre bidrag til udviklingen, skal nævnes Greenerbolten (bolten der går igennem basculens top) eller som han beskrev systemet: Wedge-fast„

Røgsvagt krudt.
Det første røgsvage krudt kom fra Tyskland i 1860´erne. I 1869 var Schultze krudtet som det hed, nået til England. Der var tale om en meget simpel krudttype: nitrocellulose - det var nitreret savsmuld. I løbet af de følgende årtier kom der et halvt hundrede fabrikat til, og krudtet blev stadig bedre. Først år senere begyndte Proof House i London & Birmingham at prøveskyde med røgsvagt krudt - Nitro Proof. Pudsigt nok, var det officielle prøvestempel i begyndelsen herfor: “SCH„.

oles-hi.jpg

alex-henry-hi.jpg

w-og-c.jpg
Anson & Deeley
Indtil 1875 var så godt som alle side by side geværer med sidelåse og haner. I dette år bragte W.Anson og J.Deeley (begge ansat hos Westley Richards) boxlåsen på markedet, eller som den stadig kaldes i England Anson & Deeleylåsen.

Der var tale om et kvantespring. Den var enklere at fremstille. Mekanismen blev spændt ved løbenes fald, når den blev åbnet. Den fik straks stor popularitet - alle englands bøssemagere kunne benytte patentet mod betaling af royalty.

For mange mere konservative jægere var hammerless (indvendige haner) for meget - man kunne jo ikke se om hanerne var spændt! Mange forsøg på at udbedre denne “mangel„ blev lanceret. Den havde som i dag toplukke og Purdeybolt.
Signalvisere blev monteret udenpå låsen (op til 2 cm. lange!) eller låsen blev forsynet med halve haner, hvis eneste funktion var, at man kunne se om mekanismen var spændt. I sidelåse blev der endog monteret små krystalruder.
Der ses stadig en del dejlige side by side geværer med disse pragtfulde anordninger.

Udover Anson & Deeley låsen, lagde de to konstruktører også navn til lukkemekanismen på forskæftet. Ansonlukket er det kendte med en knap på forkanten. Deeley lukke er betegnelsen for lukket, det består af en i forskæftet nedfældet spændearm.

Historisk baggrund
På kun 30-40 år blev bagladedoubletten udviklet til perfektion, stort set udelukkende af engelske bøssemagere. Hvordan kunne det lade sig gøre i datidens England?

Der er blandt mange forklaringer tre væsentlige årsager. Samtidig med Verdensudstillingen blev det engelske patentsystem fornyet. Det blev forholdsvist billigt at udtage et patent. Til gængæld var de årlige afgifter stigende. Kunne patenter ikke udnyttes på økonomisk forsvarlig vis, kunne man blot lade det udløbe før tid. Den nye patentlovgivning gav et ekstra skub til opfindere og konstruktører.

Det Britiske Imperium var i sin bedste tid. Der var enorme indtægter fra kolonierne. Også industrialiseringen, hvor England var førende, bragte stor velstand.

For at forstå tiden fra 1850-1900 skal man forestille sig en verden uden alle de hjælpemidler og bekvemmeligheder vi har i dag. Der var ikke TV, radio, opvaske- og vaskemaskiner, ingen biler. Opvarmning skete ved hjælp af kakkelovne.

Lerdue i form af glaskugle

ligowsky patent lerdue
Transport var til fods, til hest, hestevogn og nogle få strækninger med damplokomotiv. Cykler begyndte at vinde udbredelse hen mod slutningen af 1800 tallet og var almindelige omkring århundredeskiftet.
Da prins Albert fra Tyskland kom til England i 1840 for at blive gift med Dronning Victoria, bragte han sine interesser for skydning og jagt med sig. Det varede ikke længe før Prins Albert fik fremstillet jagtvåben hos de engelske bøssemagere. Det smittede naturligvis af. Hvad de kongelige foretog sig, var dengang stærkt toneangivende. Adlen skulle ligeså. Borgerskabet fulgte med. Der kom gang i skydning og ikke mindst flugtskydning.
Der opstod flugtskydningsklubber landet over. Disciplinen dengang var skydning til levende duer. Det stod på i en lang årrække. Ved et større stævne med tilskuere, landede en vingeskudt, dygtigt blødende due i skødet på en prinsesse. Det blev startskuddet til vor tids lerduer. Afløseren var i første omgang farvede glaskugler, lidt større end en tennisbold.
I kuglen var lagt nogle fjer, senere noget savsmuld. Glaskuglerne var upraktiske i mange henseender. De blev afløst af lerkugler. Herefter kom en den egentlige lerdue, fremstillet i rødligt ler, og nogenlunde i den form vi kender i dag.

E.J.Churchill
For nye bøssemagere i 1900 tallet var det vanskeligt at skabe sig et navn, så man kunne leve af sit fag. Det lykkedes dog for E.J.Churchill så sent som i 1910.
Churchill fremstillede rigtigt gode geværer, men det han slog igennem med, var rigtigt overbevisende resultater på skydebanerne. Churchill havde udviklet en skydeteori, der gjorde det betydeligt nemmere at opnå gode resultater. Den lærte han skytterne, der skød med hans geværer. Som i dag var opfattelsen, at dem der vinder må have gode geværer - de måtte være bedst.

London - Birmingham bøssemagere
Som følge af industrialiseringen og specialiseringen blev svært for mindre bøssemagere at følge med i forholdet pris/kvalitet.
London og Birmingham, der naturligt havde været centre for våbenfremstilling i århundrede, fik gjort dere position stadig stærkere. Mange kendte bøssemagere etablerede tillige forretninger i London. Bøssemagerne i London åbnede butikker i Paris og New York og andre steder.
Kendte og mindre kendte bøssemagere købte geværer i Birmingham og solgte dem i eget navn. Der kunne f.eks. være tale om geværer fra W. Baker, Birmingham. Han var en af Englands bedste konstruktører og bøssemagere. I en periode fremstillede han bl.a. et lightweightgevær i en særdeles udsøgt kvalitet. Geværet i kal. 12 vejede nogenlunde det samme som en kal. 20 bøsse ellers gjorde. Geværene blev solgt af Englands bedste bøssemagere som Harrison & Hussy, William Powell, Stephan Grant, E.J.Churchill med flere. Charles Lancaster fik dog størst succes med geværet, selvom det var magen til det, de øvrige solgte. Det skyldtes den udmærkede modelbetegnelse : 12/20, samt at han præsterede den bedste markedsføring.

Boss var firmaet, der skabte begrebet:„ Makers of best guns only„ havde naturligvis det samme problem som de øvrige bøssemagere. Nogle kunder efterspurgte geværer, der var i en mere ydmyg prisklasse. Problemet blev løst ved, at Boss solgte geværer signeret med forretningsførerens og partnerens navn :„ J. Robertson, London„. En del af disse geværer kom utvivltsomt fra dygtige bøssemagere i Birmingham.

westley richards. Bar in wood - ændret fra pinfire til centraltænding

Ligeledes har Holland & Holland købt geværer i Birmingham og solgt dem i eget navn eller med en inskription:„ Shot and regulated by Holland & Holland„. En pudsig historie i denne forbindelse er, at Holland & Holland måtte betale et tillæg på Webley & Scott´s engroprisliste på 25% for at få leveret geværer i eget navn. Begrundelsen var, at Webley & Scott mistede good-will når geværene ikke blev solgt med deres eget navn! Det kan være svært at forstå i vor tid, men det er meget sigende om handelsforholdene før i tiden i England.
Da Webley & Scott ophørte med geværfremstillingen i 1979, dannede en gruppe af bøssemagerne en ny virksomhed, hvor de tog det gamle hæderkronede navn W&C Scott. Virksomheden blev drevet indtil Holland & Holland overtog den i 1985. Den klassiske Anson & Deeley lås blev fornyet og markedsført som Hollands model Chevallier. Ligeledes fremstilledes en model Northwood her indtil 1989.
Tingenes tilstand ændrer sig på nogle områder kun langsomt. Den dag i dag, kan der være kapacitetsproblemer hos de kendte bøssemagere. Man koncentrerer sig om nybygninger på egne værksteder og sender reparationer ud “in the trade„. Kunsten er nøje at kende hvor og af hvem, man kan få den rigtige kvalitet. Det har de engelske bøssemagere kunnet gennem århundrede.

Fine gamle våbenDet 20´ne århundrede
Guldalderen varede frem til 1914. Indtil første verdenskrig stortrivedes de engelske bøssemagere. Krigen satte forståeligt nok et afgørende stop. Efter krigen kom der kun langsomt gang i fremstillingen af geværer. Folk havde i almindelighed fået nok af skydevåben. Særligt var sportsskydning hårdt ramt. Et årti senere blev verden ramt af den største depression nogensinde. Da virkningerne begyndte at fortage sig, startede en ny verdenskrig. Efter denne krig gentog historien sig.
Efterspørgslen har gennem hele 1900 tallet været faldende, med større og mindre opsving.
En af de vigtigste forklaringer, på den faldende produktion af nye geværer, har været, at levetiden for de engelske geværer er så enormt lang.
De engelske bøssemagere, har så at sige, savet den gren over, som de selv sad på. Hvorfor købe et nyt gevær, når man kan få et velholdt brugt for en brøkdel?
Priserne på nye engelske geværer var før, som nu astronomiske. F.eks er prisen på en ny Holland & Holland model Royal 34.000 eng.pund + moms. Det svarer til 500.000 kr. For denne sum kan man få to sæt parbøsser i kuffert og et ekstra gevær, når man vælger velholdte brugte. Tilmed er de nye geværer meget nye (næsten ferske) - de mangler historiens vingesus og en anelse håndslid!
Aktuelle produktionstal har gennem tiderne været omgærdet med en del hemmelighedskræmmeri.

Sidelocks & boxlocksDet er dog oplyst, at den nuværende produktion hos Boss er ca. lo geværer årligt. Virksomheden ernærer sig hovedsageligt ved vedligeholdelses- istandsættelse- og reparationsarbejder.
For James Purdey der i guldalerperioden fremstillede op til 400 geværer årligt, har
tallet siden 1940/50 ligget på omtrentlig 60 stk. årligt i gennemsnit. Sammenlægninger, ophør og overtagelse har naturligvis altid eksisteret for engelske bøssemagere. Tendensen blev blot forstærket af det 20 århundrede. F.eks blev Woodward i 1947 blot overdraget til Purdey kvit og frit. Slagstallene berettigede ikke til et salg.Prisen var blot, at Purdey forpligtigede sig til i fremtiden at fremstille Woodwards over/undergevær.

Efter forinden at have overtaget adskillige bøssemagerværksteder, blev Joseph Lang i 1925 sammenlagt med Stephen Grant. Ved samme lejlighed overtog de Charles Lancaster. Harrison og Hussy blev i 1939 overtaget af Grant & Lang.Heyday of the shotgunI 1939 blev F.Beesley overtaget. I 1956 Blev C. Hellis overtaget. I 1960 Blev firmaet sammenlagt med H.Atkin. Navnet blev nu: Atkin, Grant & Lang. I 1975 blev E.J.Churchill overtaget og navnet skiftede til Churchill, Atkin, Grant & Lang.
Efter sammenlægninger, overtagelser og ophør er de mange hundrede engelske geværfabrikanters antal nu blevet reduceret til rundt regnet en snes stykker. Disse ser ud til at klare sig godt samtidig med, at de holder de stolte traditioner i hævd.

Vil De vide mere, kan især nedenævnte bøger særligt anbefales, jvf. iøvrigt literaturlisten: Bøger & Video/DVD.

Fine gamle våben, Frederik Franzen. 40 siders omtale af gamle våben. 190 sider med klassiske engelske og europæiske jagtvåben. Et uforligeneligt godt billedmateriale. Oversat til dansk af Jens Perto. Tilbud 199,- (Før 399,-).

Sidelocks & Boxlocks, G.Boothroyd. 271 sider med en omtale af 60-70 engelske bøssemagere og en del andet godt stof. Boothroyd holder virklig af sit stof, og er rigtig god til det. kr 349,-

Heyday of the Shotgun, D.J.Baker. 156 siders uforlignelig gemmengang af forholdene omkring århundredeskiftet. En pragtfuld beskrivelse, godt illustreret, der kommer hele vejen rundt. kr 299,-

From: 199,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste