26-07-2024 17:59:04

Blunderbuss perkussion, Scalafiot ca. år 1790. Varenr.: 23710

Piben er i stål og 53 cm. lang. Ottekantet de første 25,5 cm. Rund de sidste 27,5 cm.
Tragtformen begynder ca. 11 cm. fra mundingen,  Kaliber ca. 23mm.
Ydrediameter ved mundingen 36 mm.


Skæfte i mørkt nøddetræ med en god lød.


Perkussionslås med rene linier - nærmest som ny. Det er den også mekanisk. Låsepladen har nogle ubetydelige revner fra smedningen, helt uden praktisk betydning. Låsepladen er sænksmedet.
Oprindelig er trombonen født med flintelås som man brugte på den tid.
I begyndelsen af 1800 tallet er den blevet ændret til det nye tændingssystem med perkussionshætter. Ændringen er særdeles godt  bøssemagerarbejde, der matcher det oprindelige arbejde.

Patchboks ilagt i skæftet. Den lille udløserpind i fingerudskærringen er udløserknappen. Låger springer op, når det udløses. Hold mildt imod, så låget ikke klasker op.
 


Her i åben tilstand med to rum.


Kolbekappe i messing - nærmest svøbt omkring skæftet.
Kolbekappen er fint dekoreret med kantstreger og arkantus scroll graveringer.


Her ses bøssemager stemplerne nedfældet i guld. Bemærk også colurcasehardningen på svansskruen  og det graverede skæftebeslag med kantstreger.


En nydelig gravering ved overgangen til rund pibe.


Mundingen har på oversiden en tilsvarende nydelig graveringmed et bånd omkring mundingen.


Kolbekappens hæl med graveringer og kantstreger.


Svungen aftrækkerbøjle i poleret messing med udskærringer og graveringer med arkantusscroll.


Ladestok i træ med messingafslutning.


Lbsdekoration og rembøjle.


Kolbekappen der ikke er påsat men ilagt, så den svøber sig omkring skæftet


Gentagelse fra venstre side -
Kolbekappen der ikke er påsat men ilagt, så den svøber sig omkring skæftet


Fuld størrelse fra venstre side. Det fremgår desværre ikke at låsens sideblik er hvælvet og nydeligt dekoreret med graveringer.

Blunderbussen er i ualmindelig god stand overalt. Metallet har ikke haft rust - ganske ualmindeligt. Finishen er den originale, eller så tæt på, som man kan komme efter et par århundrede. Yderst sjældent at se så uberørt et skydevåben fra den tid.
Vores bøssemager mente ved rengøringen og eftersynet, at der måtte være tale om et replica.
Større ros kan standen ikke få.

Blunderbussen er fortsat egnet til brug. Velfungerende låsemekanisme.
Aftrækken er lidt hårdt, men virker fint og præcist.

Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg.

Historik:

Af Heer Der Neue Støckel fremgår p.1112 at bøssemagerstemplerne kan tilskrives Scalafiot.
Stavningen kan også være Scalafiotti eller Scallsiot. Bøssemageriet havde til huse i Bartolomeo, Torino og var erhvervsaktive i perioden 1781 til 1798.
Scalafiotti arbejdede sandsynligvis for Savoyiske Hof.

Scalafiot. Scalafiotti ,Scallsiot

Blunderbuss våben var et design af skydevåben der strakte sig fra 1700 tallet til midten af 1800 tallet, hvor blunderbussvåben militært og i statsinstutioner blev erstattet af perkussionskarabiner..
Som hovedreget storkalibrede skydevåben. Designet med en svagt trompetformet munding. Det ser voldsomt ud og har en god afskrækkende virkning.
Ladningen var som hovedregel store hagl - helt op til kaliberstørrelsen.  Et effektivt skud på kortere afstande.
Ordet blunderbuss stammer oprindeligt fra Holland, hvor benævnelsen var Donderbus.
Det betyder Torden-ladning. En fin beskrivelse af mundingsblastet med ild og et kæmpebrag.
I kamp, og særligt hvis skytten var til hest, gør den tragtformede munding at ladningen var noget nemmere.
Blunderbussen blev brugt af landtropper, ved marinen, statsinstitutioner som Toldvæsnet, af fangevogtere og til forsvar af postdilligencer m.v. og naturligvis også af private.
F.eks. havde British Royal Mail  i perioden 1788–1816 en blunderbuss med  36 cm. lang messingpibe  samt et sæt pistoler til beskyttelse mod landevejsrøvere.
En variant af blunderbuss har en lang bajonet monteret. Den er fjederpåvirket.
Når mekanismen udløses, springer bejonetten frem over mondingen og bliver automatisk fastlåst.

I nyere tid er virkningen af skydning, hvor den sidste del er tragtformet blevet undersøgt.
Virkningen i forhold til et løb uden tragtformet munding er forholdsvis beskeden.
Det tragtformede løb gav blot 50% mere spreding.
Det skyldes at accelerationen af ladningen i det forste lige stykke af piben, giver ladningen så tilpas høj fart.  Det medfører at virkningen af den sidste del af løbet med tragtform ikke har så voldsom betydning, som man kunne forvente ved synet af mundingen.
Jo længere den del af løbet der er rent cylindrisk, jo mindre spredning.
Det betyder at blunderbuss pistoler vil have den største spredning.
Virkningen af en tragtformede munding, er således først og fremmest den skræmmende effekt og at ladningen blev langt mere bekvem.
 

Pris: 22.840,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste