I forbindelse med de skærpede opbevaringskrav der blev gældende fra år 2003, skrev Justitsministeriet et cirkulære om dispensationsbestemmelser for antikke samlervåben,
d.v.s. antikke patronvåben med model- eller fremstillingsår senest år 1890:
dispensationsbestemmelser-antikke-våben,-cirkulære-2003-kopi
Essensen er, at antikke samlervåben, der i praksis må anses for ufarlige,
f.eks fordi våbnet er i er ugængs kaliber, ikke behøver at være opbevaret i våbenskab.
Sådanne våben skal blot opbevares forsvarlig og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Altså til dekoration hos ejeren i hans bolig.
Her søger man Politiets Administrative Center om en dispensation for de strenge opbevaringskrav. En sådan dispensationsansøgning er afgiftfri.
En dispensation kan kun gives undtagelsesvist, og der skal altid foretages en konkret
vurdering af, om en dispensation fra de almindelige opbevaringsregler, kan anses for
sagligt velbegrundet.
Der skal ske en konkret vurdering af våbnets eller våbnenes objektive farlighed.
Altså er det ligetil at bringe våbnet i skudklar tilstand?
Eller må det nærmest anses for at være næsten umuligt.
Udover at ammunitionen kan være ugængs i Danmark, kan det også være et nyttigt
argument ved ansøgningen at deaktivere våbnets funktion.
Det kan gøres på utallige måder uden at beskadige våbnet.
Man kan f.eks udtage dele som slagstift eller slagfjeder.
I Danmark var våben der benyttede ugængs ammunition undtaget våbenlovgivningen.
De kunne erhverves og besiddes uden tilladelse. Der var ingen opbevaringskrav.
Ved ugængs ammunition forstod man, ammunition der ikke var i produktion.
Det varede indtil 1986, hvor vi fik den generelle samlerordning til antikke skydevåben.
Den ordning var jeg med til at udarbejde i Justitsministeriets Arbejdsudvalg, jvf. betænkning
Betænkning 1082 af 1986 - Afsluttende beretning om ændringer i våbenlovgivningen.
Her kan også findes grundlaget for vores nutidige samlerordning:
Kontakt os via e-mailmail@huntershouse.dk