Klingen er 86cm lang med smal hulslibning - blodrille langs ryggen oo bred hulslibning midtpå.Klingen er blank og fin. Klingebrystet er stemplet BS. (Baroniet Schimmelmann - ejeren af Kronborg Geværfabrik 1766)
Messingfæste, hvor parerstangen gar i et med håndbøjlen, der er tappet til den kugleformede knap. Foruden håndbøjle findes to bøjler forbundet med mindre tværbøjler.
To ovale parerplader med opadbøjet kant støbt i et et med parerstangen
Konisk, læderomsyet trægreb med en enkeltsnoet messingtråd i rillerne: Beviklingen er fuld og hel. Foroven og for neden er grebet afsluttet med et bredt messingbånd.
Her vist fra kvartsiden
På undersiden af venstre parerplade er FD : B.67 =
Fynske Regiment Dragoner 2. Eskadron nr. 67
Pallasken er overalt i rigtig god stand. Det er vanskeligt at finde så godt et eksemplar.
Langt de fleste er rigtig godt brugt og mindre attraktive.
Historik:
Pallasken har en længere historie. Den oprindelige version var rytterpallask model 1785.
Klingen er fra rytterpallask model 1773
I 1789 blev model 1773 pallasken gjort lettere - den var simpelhen for tung.
Blyfyldningen i knoppen blef fjernet. Kurvefæstet blev tilsvarende lettet ved nedfiling. Endelig blev klingen også gjort lettere med slibning i bredde og i tykkelse.
I 1828 Blev kurvefæstet på M.1785 lettet i lighed med M.1889. og fæstet fik klinge som
M. 1789. Hermed var hestegardens nye pallask født.
Pallasken blev fremstillet på Hammermøllen ejet af Baron Schimmelmann.
Også Baron Schimmelmann er en særlig historie med stor indflydelse på Danmark på den tid.
I 1768 købte Baron Schimmelmann af staten Hammermøllen ved Hellebæk nord for Helsingør for 70.000 rigsdaler. Det blev til Kornborg Geværfabrik, der bla. har fremstillet denne pallask.
Baron Schimmelmann er en lang og interessant historie om en driftig købmand - på højde med A.P.Møller - læs mere her
Hammermøllen:
Hammermøllen blev fornyet i 1765. Mesterboligerne og Skæftergården langs Bøssemagergade opført. Husene rummede både værksteder og boliger for mestrene og deres svende. Produktionen voksede, og i mange år blev der bl.a. leveret ca. 6000 geværer årligt til hæren. Sidst i 1700-tallet beskæftigede Kronborg Geværfabrik 150 - 200 mand.
Den 1. april 1870 blev geværfabrikken nedlagt, og de ufærdige Remingtonkarabiner man arbejdede med, blev overført til Tøjhuset for færdiggørelse.
Hammermøllen i år 2010 - resterne er nu et museum - der er værd at besøge. se her:
Pris:
8.560,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk