04-02-2024 16:47:57

N. Løbnitz Kiøbenhavn, Ringhane par Varenr.: Side 22296

Privatpistoler, N.Løbenitz, Patent,  Kiøbenhavn.


Ottekantet piber 20 cm. lange me 8 riffelgange. Kaliber 13mm. Piberne er brunerede - hovedparten af bruneringen er i behold.

Sidejusterbart korn er monteret i svalehale

Signaturen på venstre side: N.Løbenitz, Patent.


Uidentificeret adelsmærke med krone i lagt på skæftet i sølvoval..


Pistolen er graveret : No.1på basculens tang.

På basculens højre side: Kiøbenhavn.


låsestolen - basculen er casehardnet  med farve i grålige toner


Låsestolens konstruktion var en nyskabelse i perkussionstiden.
Med den kunne man lade er forlader bagfra.
Ved at dreje låsehåndtaget på højre side bagud blev kammeret frigjort fra piben.
Piben kan herefter drejes opan, så en papirpatron kan føres ind i kammeret.
Herefter skal mekanismen igen lukkes.
Så er der kun tilbage at påføre pistonen en fænghætte og våbnet er klar til skudafgivelse.


Låsegreb med fastlåsningsfjeder.


Skæfterne er i fransk valnød.
Uidentificeret adelsmærke med krone i lagt på skæftet i sølvoval..


Pistolen er graveret : No.2 på basculens tang.


Private pistolpar fra N.J. Løbenits hånd i kammerladerversioner, er særdeles sjældne.
Der eksisterer formenlig et dusin eller to i dag.
Pistolerne er i alle henseender i særdeles god stand overalt. Kan fortsat anvendes til skydning.

Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg med sine  182 års våbenhistorie.

Historik
Nicolai Johan Løbnitz var en kendt  dansk bøssemager.
(født 8. marts 1798 i Rendsborg, død 13. maj 1867 i København)

Nicolai Johan Løbnitz tilhørte en gammel bøssemagerslægt. Det har derfor sikkert været noget ganske naturligt, at han blev bøssemager. 
Han opfandt forskellige bøsselåse, også til bagladning (hans patenter er af 1833 og 1839), ligesom forskelligt godt bøssemagerværktøj.
Nicolai Johan Løbnitzvar tillige en fremragende ciselør og gravør. Han udstillede "udmærkede" arbejder ved Kunstakademiets udstillinger, der i 1830'erne også stod åbne for håndværksarbejder, og hans værksted nævnes 1834 som det største og bedste bøssemagerværksted i København.
1828 udnævntes han til bøssemager i Hæren (fra 1830 ved det sjællandske jægerkorps) og deltog med dygtighed i omdannelsen af det danske militærgeværs flintelåse til perkussionslåse.
1842 udnævntes han til hofbøssemager.
1851 blev han probermester ved Kronborg Geværfabrik, og i denne stilling fik han i1853 titel af krigsassessor og 1856 af krigsråd.
1863 gik han af som overkrigskommissær og døde 13. maj 1867 i København.
Han var gift med Caroline Christine Christensen (18. februar 1799 – 11. november 1877).

Dansk bøssemageri var også i midten af 1800 tallet præget af meget dygtige
(internationalt kendte og værdsatte) bøssemagermestre.


N.J. Löbenitz ( af kendt bøssamagerslægt) med butik i Store Kongensgade 33.
Opfinder, konstruktør, probermester ved Kronborg Geværfabrik og til slut også
Overkrigsassessor for den danske stat.
Georg Christensen, stedsøn til N.J. Löbenitz, overtog forretningeni Store Kongensgade 33.
Georg Christensen udviser samme dygtighed som sin stedfader N.J. Löbenitz og blev Rustmester på Kjøbenhavns Tøjhus.
Georg Christensen blev også udnævnt til krigsråd.
I 1878 overdrog  han forretningen i Store Kongensgade 33 til P.Poulsen, der i de følgende tre generationer drev butikken, indtil butikke lukkede i 1930. Alle tre P.Poulsen havde gjort det godt. Lukningen var dels på grund af alder  og dels som følge af Jagt-& Fiskerimagasinets moderne landsdækkende markedsføring, der tog en stadig større del af markedet.

Her er hvad man kan læse i Støckel om tre generationer P.Poulsen:
Poulsen, Johannes 1., i Stege. Født 1807 på Bogø ( døbt d. 06.09.1807 ),
død 08.10.77 i Stege.
Han mistede tidlig begge sine forældre og kom til slægtninge
i Haarbølle på Møn og i Smede- og Bøssemagerlære hos smeden dersteds
Hans Jørgen Nielsen, der selv havde lært hos Militærbøssemageren Cadovius.

1825 gik han til søs, men kom hjem igen og får i 1833 borgerskab som
Bøssemager-, Gørtler- og Kobbersmede-Frimester. (En gørtler er en håndværker,
der fremstiller og reparerer mindre genstande af messing, kobber, bronze eller
andre metaller, fx navneskilte, dørgreb, beslag eller lysekroner).
I første ægteskab er han fader til Poul Poulsen, i andet ægteskab til Frederik
og Kristian Poulsen.


Poulsen, Poul, i København ( Store Kongensgade 33 ). Født d. 16.08.1838 i Stege
og død 06.02.1912 i København, søn af Johannes I Poulsen i dennes 1. ægteskab.
Halvbroder til Fredrik og Kristian Poulsen og fader til Johannes II Poulsen.
Lærte først hos faderen, derpå i nogle få måneder hos Nielsen i Næstved, men fra
1854 hos Georg Christensen i København. Gjorde svendestykke i 1858.
Var dernæst fra 1861 - 1863 hos "London Armory Co." og fra 1863 - 1864 hos
Adams i London. I 1865 kommer han tilbage til Georg Christensen.
I 1866 sendes han til Nordamerika på Statens vegne for at skaffe oplysning om
patronmetal og patronmaskiner til Remington riflen M.1867.
Han var værkfører hos Georg Christensen fra 1866 - 1878, da han overtog dennes
forretning. Den 07.06.1911 udnævntes han til Ridder af Dannebrog.
Han ansåes for at være den dygtigste Bøssemager, ikke alene i Danmark, men i hele
Norden i tiden 1878 - 1912. Han var grundigt inde både i den tekniske og kunstneriske
side af faget, havde en glimrende hukommelse for alt, hvad han i faglig henseende
havde set og hørt. Lige til det sidste evnede han at følge med i den rivende udvikling,
håndskydevåbene undergik netop i hans virksomhedsperiode, ligesom han havde stort
og indgående kendskab til våbenteknikkens historie.
Han var en samvittighedsfuld og dygtig læremester. Da det ikke længere kunne betale
sig at fremstille bøsser her i landet, lod han sine geværer udføre på særlig bestilling
hos dygtige firmaer i England, Belgien og Tyskland, således at det faglig forsvarlige
var hovedsagen. Han indførte Centralpatronen til skytteforeningsbrug, leverede fra
1883 - 1906 Rifler og haglbøsser af en bestemt hensigtsmæssig type til Grønland
og indførte almindelig brug af det røgsvage krudt til jagtbrug i Danmark.
Finere våben fra hans hånd  lod han på piberne indlægge med sit Navn
" Poul Poulsen" ( eller blot P. Poulsen ) Kiøbenhavn".
På jævnere våben nøjedes han med at indslå sit stempel, to rygstillede P'er.

Poulsen, Johannes II., i København ( Store Kongensgade 33 ).
Født d.06.02.1870 i København og død sammesteds d. 23.03.1921.
Søn af Poul Poulsen. Lærte hos faderen 1886 - 1890, rejste derpå 1890 - 1892
til Belgien og Tyskland for at uddanne sig videre. Var navnlig hos Rongé fils i
Liege. Kom hjem og blev rekrut ved 1' Batteri d.10.05.1892; hjemsendt d.03.10.1893.
Indkaldt som sekondløjtnant ved 1. Artilleriafdeling 12.09 - 03.10.1894.
Indtrådte efter hjemsendelsen i faderens forretning. Foretog i 1905 igen en rejse
til Belgien og Tyskland. Blev d.19.05.1911 medlem af kommissionen for den
historiske våbensamling på Københavns Tøjhus som påskønnelse for den store
interesse, såvel hans fader som han selv stedse havde vist samlingen.
Ved faderens død d. 06.02.1912 overtog han dennes forretning.
D. 17.03.1914 udnævnes han til Kgl. Hofbøssemager. Syslede i 1912 og 1913 med
tanken om at fremstille et jagtgevær, der samtidig med at opfylde alle de moderne
krav, ikke fremtrådte som en fabriks-dusin-vare, men kunne gives et personligheds-
præg, der passede til hver ejer.
Han fremstillede personligt i alle enkeltheder( med undtagelse af piberne, som han fik fremstillet i Belgien )
2 sådanne jagtdoubletter, men omkostningerne ved deres fremstilling blev så store, at han
ikke kunne finde aftagere til sådanne personlighedsprægede våben her i landet,
hvorfor han opgav tanken og skænkede den først fremstillede doublet til Den
Historiske Våbensamling d. 01.09.1913. Den anden af de fremstillede skænkede
hans søn, Bøssemager Erik Poulsen, Tøjhusmuseet d. 16.10.1930, da han ophævede
den efter faderens død førte forretning.

Pris: 55.500,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste