04-02-2024 16:53:49

Delcomyn Kiöbenhavn Pistolpar Varenr.: Side 22294

Piberne er ottekanter, 26 cm. lange. Bruneringen på piberne er i stort omfang i behold.
Kalibret er 15mm med 8 riffelgænger.

Stilen er den klassiske for duelpistoler fra midten af 1800 tallet.

Skæfterne er i franske valnød med fin netskærring på pistolgrebene.


Sølvoval ilagt på skæftets skæfteryg med initialer.


Rørkner med vulst forarbejdet i stål. Ladestok i træ med horndup.


Skæftet er afsluttet med bruneret ståloval.


Engelske skydere til afasholdelse af piben. Forstærkninger i nysølv ilagt.

Svungen aftrækkerbøjle med fingerstøtte. Snelleaftræk. Den bageste aftrækket spænder snelleaftrækker, så aftrækket bliver særdeles let på forreste aftrækker.


Hane - afsluttet med fiskemund ved pistonen. Låsen er signeret: Delcomyn Kiobenhavn.

De to engelske skydere går stramt og præcist. Ved udtagning af de engelske skydere og ladestokken, kan biber vippes opad og nemt aftages.


Pistolparet er i rigtig god stand overalt. Velegnet til fortsat brug.


Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg medend 175 års våbenhistorie.

Historik:

Carl Heinrich Delcomyn (født 20. december 1807 i Hellebæk, død 7. juni 1864 i Odense [1]) var en dansk militær bøssemager, broder til Adolf Delcomyn.

Han var søn af Carl Heinrick Delcomyn (1771-1849), som ligeledes var bøssemagermester, og som virkede både i Helsingør og Odense. Moderen Dorothea Conradine Ridiger levede i lang tid separeret fra fra H.C. Delcomyn, der flyttede til Odense i 1811, hvor han giftede sig på ny.

Sønnen Carl Heinrich stod i lære hos faderen og tog i 1825 som svend til København, hvor han i 1834 blev udnævnt til regimentsbøssemager ved 1. Jydske Infanteri Regiment på Sølvgades Kaserne. I 1849 fik han borgerskab i København og begyndte selvstændig virksomhed.

C.H. Delcomyn leverede også civile våben på bestilling til det bedre borgerskab.
Han var en af sin tids bedste danske bøssemagere med en betydelig civilproduktion. Kvaliteten var særlig god og kunne måle sig med internationale standarder.
Han blev gift med Charlotte Frederikke Taagerup (1809-1896).

Pris: 29.800,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste