10725 emner
Rund pibe 70 cm. lang. Riflet 17,5mm der fremstår i halvblank stålfinish.
Skæftert er i valnød. Skæftet er fastgjort til piben med to engelske skydere i stål.
Låsen er stemplet PIRLOT FRERES LIEGE.
Lås og hane fremstår med den originale gråige finish som casehardning giver.
Låsens sideblik er i messing ligesom aftrækkegbøjlen der er svungen for pistolgreb.
Bueviser i messing. Stemplingen er: 1 SH IC.3C. 167.
( 1 Slesvig-Holstenske Ingeniør 3. Kompani nr. 167)
bageste rembøjle er monteret på aftrækkerbøjlen.
Bueviser i messing. Stemplingen er: 1 SH IC.3C. 167.
( 1 Slesvig-Holstenske Ingeniør 3. Kompani nr. 167)
Svundern koplekappe i poleret messing.
Skæftet er i god stand med alderrelaterede mindre trykmærker m.v.
Bajonetstolpe og forreste engelske skyder og rembøjle i stål.
Skæftet er afsluttet med et poleret messingbeslag.
Forreste rembøjle i stål. Ladestok i stål.
Spidsrørken ipoleret messing med kontrolstempel messing. Bageste engelske skyder.
En smuk og harmonisk riffel - her fra venstre side.
Bajonetstolpe og forreste engelske skyder og rembøjle i stål.
Riflen er overalt i rigtig god stand.
Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg med sine 174 års våbenhistorie.
Historik:
Riflen stammer fra krigsbyttet da oprøret i Slesvig Holsten var nedkæmpet.
Insurgenterne havde indkøbt 2.560 eksemplarer hos Pirlot Fréres i Liege Belgien.
Efter at være fragtet fra Rendsborg Arsenal til København, blev reflerne med nogle mindre ændringer tildelt flåden med den tilhørende tveæggede hirsfængerbajonet.
Senere blev riflen omdannet med Sniders System ligesom de andre danske forladerifler.
Den fik herefter modelbetegnelsen M.1853/66.
Den fik en relativ kort tjenestetid. Den blev afløst af bagladekarabinen M1867 i marineversion.
Uændrede rifler i denne model ses uhyre sjældent - nærmest aldrig.
Som følge af Oplysningstiden og inspireret af de franske forhold med frihed, lighed og broderskab voksede ønsket fra borgerne rundt om i Europa om at få medbestemmelse.
De tidligere kongers enevælde måtte begrænses. Borgerne ville være med til at bestemme.
I Tyskland kom det til et væbnet borgeroprør i 1848. Kong Frederik Vilhelm 4. måtte give efter. En konstituerende nationalforsamling skulle træde sammen i Berlin, og kongen måtte love at hjælpe slesvig-holstenerne mod Danmark
I Danmark døde Christian VIII i 1848. Hans søn Frederik VII var med gode rådgivere hurtig til at indse, at man ikke kunne komme uden om frihedstrangen hos borgerne.
I Danmark blev det således ikke til voldelige konflikter, og vi fik vores Grundlov i 1849.
Desværre blev Slesvig Holstenerne ikke informeret tilstrækkeligt. Her misforstod man udviklingen og troede, at den danske konge ikke længere var fri.
Svaret fra Slesvig-Holstenerne blev at man erklærede sig selvstændige.
Rygterne om begivenhederne i Rendsborg nåede København, hvor de opfattedes som et oprør.
Kong Frederik VII 1848-1863 valgsprog: Folkets Kærlighed, min Styrke
I den Slesvigske krig 1848-1850 - 3 årskrigen, indkøbte oprørerne i Slesvig-Holstein,
der dengang var en del af det danske kongerige, disse musketter fra Preussen.
Bismarck godkendte af gode grunde handlen . Prerussen havde i al hemmelighed fornyet den Preussiske Hær med Dreyses tændnålsgevær. Det var disse tændnålsgeværer, der bl.a. gav tyskerne overmagten i 1864.
Efter at oprøret i Slesvig -Holsterin var nedkæmpet, blev geværerne indsamlet til Rendsborg Arsenal i Slesvig. Herfra blev de transporteret til København, hvor de blev opmagasineret på Tøjhuset.
Geværerne kom i brug i Danmark i borgervæbningen og hos Bornholms milits.
Andre af geværtyperne fra krigsbyttet i Slesvig Holstein blev ligeledes ændret
og indgik i hærens og flådens beholdninger.
Den riflede type af musketterne blev afkortet og opriflet, så riflen matchede det dansk fremstillede M.1848 fra Kronborg Geværfabrik.
Efter ændringen blev den benævnt Tapriffel model 1854.
For interesserede:
Prins Frederik af Nørs kup mod Rendsborg Fæstning den 24. marts 1848
Frederik, også kaldet Prinsen af Nør, var prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg; søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg. Frederik voksede op sammen sin ældre bror Christian August, men adskilte sig i høj grad fra denne ved sin udadvendthed og sit iltre temperament.
Kort over Rendsborg Fæstning 1848 med de vigtigste lokaliteter i kuppets topografi: Jernbanelinjen fra Neumünster, der førte kupmagerne helt ind til voldgraven, hovedvagten, som de overrumplede, Gouvernementshuset, hvor prins Frederik mødtes med general Lützow, og Paradepladsen, hvor garnisonen samledes. Fra: Otto Vaupell: Kampen for Sønderjylland 1848-50, I, 1865, s. 12.
Pris:
39.500,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk
Indkøbsliste