17-03-2024 19:20:39

Kongsberg M1849/55 kammerlader 18 lødig (16,8mm) Varenr.: 17734

Sjælden Norsk Kongsberg kammerlader med intakt og pæn riffelgang. Piben er 93 cm. lang.



Kongsberg kammerlader var Norges første baglader og blandt de første bagladere i verden overhoved. Der er tale om en enkelt skuds sortkrudt perkussion riffel. Den blev åbnet ved et håndtag på højre side og de var hurtigere at lade, samt blandt de mest præcist skydende militær geværer i verden. Dødbringende mod datidens tætte kolonner af infanteri.

Kammerladeren blev introduceret i 1842 og blev fremstillet indtil 1870 i mindst 80 forskellige modeller. Desuden blev mange ombygget i gennem årene. Tilsidst blev de solgt til det civile marked og de fleste blev ændret til glatløbede, hvilket gør en udgave som denne med intakt riffelgang både sjælden og eftertragtet.

Alle bagladere er indrettede således at bundstykket kan åbnes, lades og forsvarligt lukkes igen. Disse funktioner var endnu vigtigere før indførslen af gastætte enhedspatroner hvor man med datidens begrænsede metallurgiske muligheder, samt de både svinende og ætsende krudtgasser skulle løse problemet. Man kan med en hvis ret fremføre, at disse Norske kammerladere var de første der løste problemet med held. Det prøjsiskes tændnålsgevær var klar tidligere, men det lækkede gas i alle retninger, samtidigt med den lange spinkle tændnål skulle hele vejen gennem papirpatron og ladning for at nå fænghætten bag på projektilet.

Kammerladerne anvendte som flertallet af datidens militærgeværer en papirpatron, men i forhold til samtidige forlader rifler kunne den afgive næsten dobbelt så mange skud (4 skud i minuttet i forhold til 2).

Norske kammerladere er ikke vores stærke side - dette gevær er formentlig et af de 2.000 stk. der blev leveret fra Hertzberg i Tyskland. Serienummeret passer med dette # 1647 og et S på aftrækkerbøjlen foran rembøjlen.

I Belgien er tilsvarende kammerladere blevet produceret i Liege.
Nogle af disse kan dokumenteres produceret af A. Francotte.  Se flere billeder nederst på siden af Norsk Kammerlader.

Låsen set fra højre side. Man ser tydeligt hammeren under kammeret og den snedige fjeder der samtidigt danner en beskyttende bøjle omkring hammeren.
 


Kammeret åbent. Håndtaget er drejet tilbage. hvorved kammeret først trækkes tilbage og så svinger op klar til ladning. Bemærk desuden det interessante trappevisir og hvor pæn stand denne del er i.

Låsen set skråt for neden med hammeren spændt. Niplen sidder på undersiden af kammeret og godt oppe i en forstærker 'grav', således at skytten er godt beskytte mod evt. gnister eller kobber fragmenter.


Geværet er i absolut god stand overalt. Løbet et tilsvarende i god stand.
Geværet er egnet til fortsat brug.

Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. Der er ingen opbevaringskrav.
Denne riffel vil kunne pynte på enhver væg med en våbenhistorie fra Norge på
omkring 175 år.
Kræver ikke våbentilladelse - no license requered.

Pris: 11.850,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste