18-04-2023 13:55:01

Weihrauch HW 85 5.5mm Brugt Varenr.: 119

 

Weihrauch, HW85, 5,5mm. Hvilket er mærket på
piben tillige med serienummer.

Højkvalitetsgevær fra  en af de verdenskendte tyske geværproducenter. Piben er Ø16mm og 50cm. lang.
Blåneringen er næsten intakt dog med overfladisk
rust flere steder. Dette kan nemt udbedres.

Sigtemidler er fuldt justerbart viser, monteret på piben.
Korn mangler på dette eksemplar.

Riflen har 11/13 mm kikkertskinne, så det er muligt,
at montere et kikkertsigte. Der er monteret rødpunkt
sigte fra Gamo.

Velforarbejdet skæfte i bøgetræ med kindpude på
venstre side (til højre skytter). Skæftet er afsluttet
med sort gummikolbekappe. Skæftet har en del
ubetydelige skrammer og knobs.

Aftræksvægte kan justeres med skruen, man kommer
il gennem et hul aftrækkerbøjlen.

Riflens mekanisme har automatisk sikring.

Riflen er rimeligt kraftig. Udgangshastighed
på 230 m/sec.

En af Tyske Weihrauch's mest eftertragtede og
velskydende modeller. Mere end velegnet til
regulering og rottebekæmpelse.

Firmaet Weihrauch blev grundlagt i 1899 i Zella-Mehlis. Det var  den samme by hvor også Walther og Anschütz blev grundlagt. Hermann Weihrauch, stifteren var kendt forat lave fremragende jagt rifler. Han stod for konstruktionen af for eksempel bag HWZ 21 .22 salonriflen. Den første tyske masseproducerede .22 riffel. Haglgeværer med både 2 og 3 løb samt ''big bore'' rifler blev produceret. Firmaet Weihrauch blev kendt for  høj kvalitet og god teknik.

I 1928 begyndte Weihrauch at fremstille cykeldele. Under krigen Firma Weihrauch det eneste firma i tyskland der fortsat producerede dele til cykler. Efter krigen blev regionen besat af kommunisterne og familien Weihrauch var tvunget til at flygte.
Hans sønner Otto og Werner der før havde arbejdet i deres fars firma, måtte finde nye beskæftigelser. Otto blev våbensmed på en jagtvåbenfabrik i Suhl mens Werner blev automekaniker. Hans tredje søn Hermann jr. Startede på ny Weihrauch firmaet
i Vesttyskland og cykeldele blev igen Firmaet Weihrauch's hovedbeskæftigelse.

I de tidlige 50'ere da Tyskland igen måtte producere luftvåben fremstillede Weihrauch under ledelse af Hermann jr. den første luftriffel model HW 50V. Denne luftriffel blev lavet med glat løb. Altså uden riffelgange fordi de allierede ikke ville tillade riflede løb. Først da det tyske skydeforbund - "Deutscher Schützenbund" blev genetableret fik tyskerne lov at producere riflede løb igen. Herefter fulgte modellerne HW 25, HW30 og HW50 til henholdsvis de yngste, teenagere og voksne skytter. Rifler der satte en kvalitets standard uden lige og som stadig er i
produktion den dag i dag.

I 1955 blev HW35 introduceret. HW35 modellen er som dengang og i dag, den mest succesfulde luftriffel Firma Weihrauch har fremstillet. Teknisk perfekt. Det var den
første luftriffel der introducerede Rekord 2-stadies match aftrækkermekanisme. Denne mekanisme var og er perfekt, så den fåes dag i dag kan  uændret på stort set alle HWs rifler. HW 35 var og er stadig desuden udstyret med en låsemekanisme på løbet og autosikring. HW 35 fås stadig og har næsten ikke ændret design i mere end 50 år.

I samarbejde med Beeman introducerede Firma Weihrauch i 1970  HW 80 modellen til det amerikanskemarked og gjorde dermed entré i USA. Senere producerede Firma Weihrauch HW 45 efter Beemans ønske. En kraftigt luftpistol, der skulle ligne en Colt 1911. Senere fulgte PCA pistolen HW 75 i et lign. design, dog med formskåret skæfte. Luftpistolerne er stadig meget populære både i Europa og USA hvor de sælges som henholdsvis Beeman P1 (HW 45) og Beeman P2 (HW 75)

Den Tyske genforening efter murens fald i 1989 gav Weihrauch nye muligheder. Firma Weihrauch indledte et samarbejde med Engelske Theoben og udviklede HW90 riflen. En særdeles  kraftig knækløbs riffel. Det var den første Weihrauch riffel der benyttede en såkaldt ''gas spring'' i stedet for fjeder.

Vi er rigtigt glade for at præsentere Weihrauch for vores kunder. Det er geværer der med rette pasning og pleje - en ny pakning og lidt olie i ny og næ - holder i generationer. Vi har altid et fint udvalg på hylderne og tager gerne hjem på bestilling.

Pris: 2.999,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste