18-04-2023 13:54:07

Weihrauch HW 57 5.5mm brugt Varenr.: 146

Weihrauch, HW57, 5,5mm. Hvilket er mærket på
piben tillige med serienummer på cylinderdelen.

Højkvalitetsgevær fra  en af de verdenskendte tyske geværproducenter. Piben er Ø12mm og 37cm. lang.
Geværet har spændestang hvilket vil sige at selve løbet
ikke knækkes og bliver ikke udsat for pres igennem geværets levetid.

Sigtemidler er fuldt justerbart viser monteret på cylinderdelene samt korn på kornfod monteret på piben.

Riflen har 11/13 mm kikkertskinne, så det er muligt,
at montere et kikkertsigte. 

skæfte i bøgetræ med kindpude på venstre side (til højre skytter). Pistolgreb. Skæftet er afsluttet med sort
gummikolbekappe. Skæftet har mærker og ridser efter
brug samt er det malet sort. Ikke særligt kønt men alt
i alt et fuldt funktionsdygtigt gevær.

Aftræksvægte kan justeres med skruen, man kommer
til gennem et hul aftrækkerbøjlen. Riflen er udstyret med Weihrauch eftertragtede og anerkendte 2-stadies aftrækker.

Riflens mekanisme har automatisk sikring.

Riflen er rimeligt kraftig. Udgangshastighed
på 260 m/sec max. Dette variere efter hagltype.

En af Tyske Weihrauch's mest eftertragtede og
velskydende modeller. Mere end velegnet til
regulering og rottebekæmpelse.


Firmaet Weihrauch blev grundlagt i 1899 i Zella-Mehlis. Det var  den samme by hvor også Walther og Anschütz blev grundlagt. Hermann Weihrauch, stifteren var kendt forat lave fremragende jagt rifler. Han stod for konstruktionen af for eksempel bag HWZ 21 .22 salonriflen. Den første tyske masseproducerede .22 riffel. Haglgeværer med både 2 og 3 løb samt ''big bore'' rifler blev produceret. Firmaet Weihrauch blev kendt for  høj kvalitet og god teknik.

I 1928 begyndte Weihrauch at fremstille cykeldele. Under krigen Firma Weihrauch det eneste firma i tyskland der fortsat producerede dele til cykler. Efter krigen blev regionen besat af kommunisterne og familien Weihrauch var tvunget til at flygte.
Hans sønner Otto og Werner der før havde arbejdet i deres fars firma, måtte finde nye beskæftigelser. Otto blev våbensmed på en jagtvåbenfabrik i Suhl mens Werner blev automekaniker. Hans tredje søn Hermann jr. Startede på ny Weihrauch firmaet
i Vesttyskland og cykeldele blev igen Firmaet Weihrauch's hovedbeskæftigelse.

I de tidlige 50'ere da Tyskland igen måtte producere luftvåben fremstillede Weihrauch under ledelse af Hermann jr. den første luftriffel model HW 50V. Denne luftriffel blev lavet med glat løb. Altså uden riffelgange fordi de allierede ikke ville tillade riflede løb. Først da det tyske skydeforbund - "Deutscher Schützenbund" blev genetableret fik tyskerne lov at producere riflede løb igen. Herefter fulgte modellerne HW 25, HW30 og HW50 til henholdsvis de yngste, teenagere og voksne skytter. Rifler der satte en kvalitets standard uden lige og som stadig er i
produktion den dag i dag.

I 1955 blev HW35 introduceret. HW35 modellen er som dengang og i dag, den mest succesfulde luftriffel Firma Weihrauch har fremstillet. Teknisk perfekt. Det var den
første luftriffel der introducerede Rekord 2-stadies match aftrækkermekanisme. Denne mekanisme var og er perfekt, så den fåes dag i dag kan  uændret på stort set alle HWs rifler. HW 35 var og er stadig desuden udstyret med en låsemekanisme på løbet og autosikring. HW 35 fås stadig og har næsten ikke ændret design i mere end 50 år.

I samarbejde med Beeman introducerede Firma Weihrauch i 1970  HW 80 modellen til det amerikanskemarked og gjorde dermed entré i USA. Senere producerede Firma Weihrauch HW 45 efter Beemans ønske. En kraftigt luftpistol, der skulle ligne en Colt 1911. Senere fulgte PCA pistolen HW 75 i et lign. design, dog med formskåret skæfte. Luftpistolerne er stadig meget populære både i Europa og USA hvor de sælges som henholdsvis Beeman P1 (HW 45) og Beeman P2 (HW 75)

Den Tyske genforening efter murens fald i 1989 gav Weihrauch nye muligheder. Firma Weihrauch indledte et samarbejde med Engelske Theoben og udviklede HW90 riflen. En særdeles  kraftig knækløbs riffel. Det var den første Weihrauch riffel der benyttede en såkaldt ''gas spring'' i stedet for fjeder.

Vi er rigtigt glade for at præsentere Weihrauch for vores kunder. Det er geværer der med rette pasning og pleje - en ny pakning og lidt olie i ny og næ - holder i generationer. Vi har altid et fint udvalg på hylderne og tager gerne hjem på bestilling.

 

Pris: 2.499,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste