Kreditkort Foldekniv = §2 stk 1 nr 8
Oplysning:
Kreditkortfoldekniven er jvnf Højsteretsdom af 27/1-2020 blevet omfattet af knivlovens §2 stk 1 nr 8 og dermed sidestillet med Kårdestokke og lignende blankvåben.
Kreditkortfoldeknive kræver nu en særlig tilladelse fra politiet.
I dommen står der bl.a:
Den foreliggende kreditkortkniv fremtræder umiddelbart ikke som en kniv, men som en kreditkortlignende genstand. Herefter – og i lyset af det anførte om bestemmelsens forarbejder og formål – finder Højesteret, at kniven må anses for omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8.
Historik:
Vi fik en overgang mange henvendelser om Kreditkortfoldeknive, - disse var f.eks blevet taget af myndighederne ved importkontrol af postpakker.
Forudgående var der byrets- og landsretsdom, - som i modsat retning sagde at denne type kniv IKKE var omfattet af knivlovens §1 stk 2 nr 8 kårdestokke og genstande der optræder som en anden genstand".
Kniven passer noglelunde i størrelse med et normalt kreditkort eller visitkort, den er dog noget tykkere i godset. Knivsbladet er helt synligt fra knivens ene side.
Fakta kort og godt, om lov og nogle knive:
§ 1. Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige
steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det
sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse
eller har et andet lignende, anerkendelsesværdigt formål.
§ 2. Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende (stk 1):
Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,
Knive med tværstillet greb beregnet til stød,
Springknive og springstiletter,
Faldknive og faldstiletter,
Foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),
Knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering, kan trækkes ved brug af én hånd,
Kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og
Kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.
$2 stk 1 nr 8 er den § der nu bruges til, at omhandle kreditkortfoldeknive, - er en lovtekst oprindeligt fra Kongeplakat (daværende lov) årgang 1823.
Det væsentlige ved en kårdestok er, at den fremtræder som en harmløs genstand.
Kården kan ved en pludselig bevægelse trækkes ud af stokken.
Samme pludselighed som ved en springkniv. (Westside Story)
Den person, kården bliver trukket mod, bliver overrasket og hermed delvist forhindret i at værge for sig eller at tage benene på nakken.
Det afgørende ved forbudet mod at besidde sådanne genstande, er altså det iboende
overraskelsesmoment ved brug af konstruktionen.
Var forholdet det, at man skulle "åbne" kårdestokken og samle den, for at få et
angrebsvåben, ville det afgørende, netop overraskelsesmomentet, ikke være tilstede.
Det er således to betingelser, der må kræves opfyldt for, at et blankvåben er omfattet
af krav om tilladelse i § 2, stk 1 nr 8:
Blankvåbnet skal fremtræde, som en anden genstand.
Det skal have et iboende overraskelsesmoment ved at kunne aktiveres pludseligt.
Ellers har blankvåbnet ikke samme egenskaber som en kårdestok. Højesteretsdommerne er 27/1-2020 kommet frem til noget andet.
Det eneste ved en visit- eller kreditkortkniv, der er tilfælles med at fremtræde som en
anden genstand, er tilnavnet eller benævnelsen. Rent fysisk burde forveksling ikke være mulig.
Oplysning:
Kreditkortfoldekniven er jvnf Højsteretsdom af 27/1-2020 blevet omfattet af knivlovens §2 stk 1 nr 8 og dermed sidestillet med Kårdestokke og lignende blankvåben.
- Kreditkortfoldeknive kræver nu en særlig tilladelse fra politiet.
At kreditkortfoldekniven er indkøbt før 27/1-2020 gør den ikke lovlig, uden særtilladelse.
Kredit/vistkort knive kan ikke længere købes her.