07-07-2024 10:30:04

Adams Patent 1851, Perkussionsrevolver, doubleaction Varenr.: 23593

Piben er ottekantet 19,5 cm. / 7,67" lang. Korn i svalehale - sidejusterbart.
Kaliber 12,2 mm eller .480 rundkugle eller projektil. Totallængde 35 cm.


En stor svær revolver. Som følge af kalibret er der kun plads til fem kamre i tromlen.
Den lille blanke fjeder forrest på rammen er sikringsfjederen for tromleakslen.


Rammen er over tromlen graveret: Adams Patent (underforstået Brittisk patent fra 1851)

Stor roubust "herre" revolver med masser af plads til sortkrudt i tromlen.

Perkussionsnipler i rigtig god stand.
Rammen er graveret med kantbånd på begge sider. Netskårent skæfte i mørkt træ.


Skæftet er  afsluttet med en indlagt stålbund nydeligt graveret med kantbånd.
Under klappen er et lille rum, f.eks til ekstra perkussionshætter eller andet.


Tromlen med serienummer:  5703 matchende serienummeret på rammens højre side.
Tromlen har også et ELG stempel i oval.
Den blanke fjeder bag tromlen, er sikringsfjederen til hanen. Hanen spændes let og fjederen trykken ind samtidig med at trykken på aftrækkeren lettes. Så står hanen på fjederens tap og kammer ikke i berøring med pistonen.
På venstre side af rammen over aftrækkeren, er anført: Patent No. 1168.

Ladestangen er monteret på venstre side. Stangen er blåneret og ladestemplet er colourcasehardnet. Ladestangen er fremstillet i fjedrene stål, så den forbliver låst på en lille tap på piben, indtil den skal anvendes.

Robust og ekstremt vellavet engelsk revolver egnet som sidevåben for en officers i Det Britiske imperium.
Ramme, pibe, tromle og aftrækkerbøjle er blank Carcoal blåneret.
Hane og aftrækker er varmeanløbet finish. Der resterer omkring 80-90% original finish.

På fotografierne er der flere pletter  - det er dog en lysreflekser som følge af den polerede overflade. Blåneringen er helt OK. Indvendigt er løbet blankt.
Ladestangen er monteret på venstre side. Stangen er blåneret og ladestemplet er colourcasehardnet. Ladestangen er fremstillet i fjedrene stål, så den forbliver låst langs piben, indtil den skal anvendes.

Revolveren er en ren doubleaction. Aftrækket er indrettet således i sin geometri, at skytten med tydelighed kan mærke, når hanen er spændt.
Der er udveksling som f.eks på en compoundbue. Tung at spænde og til sidst ganske let. Herefter skal blot det egentlige aftræk gennemføres. Hele gangen i aftrækket er blødt og behageligt. Det kunne moderne doubleactionrevolvere lære noget af.
Det kræver nogen øvelse at beherske dette udsøgte aftræk. Det gøres med et stykke gummi foran hanen, så den ikke stoppen på pistonerne og belaste mekanismen.
Når man har lært aftrækket at kende, så er præcisionsskydning mulig.
Alt er udført i den klassiske Engelske bøssemager tradition= højest tænkelige kvalitet.

Revolverens store kaliber giver en betydelig stopeffekt. Dette sammmen med det lange løb, der bidrager til en højere hastighed, bliver virkningen på målet meget stor.
Måske var det dette, Smith & Wesson havde i tankerne, da model 29 blev introduceret som .44 Magnum 100 år senere. Revolveren blev promoveret at Clint Eastwood som Dirty Harry.

Adams. London .50. Pris: 26.700,-
Pibelængde 19,5 cm. Totallængde 35 cm. Vægt 1.210 gram

Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves.
Kræver ikke våbentilladelse - no license requered.

Historik: 

Brødrene John og Robert Adams arbejdede i London. Begge designere af skydevåben.
Den gyldne epoke starte med verdensudstillingen i Londom i 1851.
Omdrejningspistoler, som de blev benævnt dengang, nu om dage revolvere, var noget nyt. Hidtil havde der hovedsageligt kun været enkeltskudsforladepistoler.
Brødrene var i skarp konkurrence med Samuel Colt, U.S.A. der i stort omfang fremstillede revolvere maskinelt. De engelske var håndbyggede. Det betød en højere pris.

Colt etablerede en fabrik i London. Det gav hård konkurrence. Imidlertid var Colts revolvere af singleaction typen. Hanen skulle spændes for hvert skud. De engelske var doubleaction. Hanen blev spændt ved hjælp af aftrækkeren. Det var en betydelig fordel, især i nærkamp, hvor hurtigt afgivne skud, var at foretrække.

Også kalibret var til fordel for englænderne. Her blev anvendt .44 og større, medens Colt i model 1851 benyttede .36. Kaliber .44  ( kuglediameter .454) og større kalibre har og havde en betydelig større stopeffekt end .36. ( kuglediameter .378)

Den engelske konstruktion var mere solid - den havde lukket ramme medens Colts revolvere var med åben ramme. Det giver han af vejen en noget mindre mekanisk stabilitet.

Også den brittiske hær og marine indkøbte store mængder af Adams revolvere.
Disse store kontrakter gjorde, at Adams måtte have underleverandører. Det var navnlig i Birmingham, at der kunne findes kvalificerede bøssemagere og virksomheder.

De brittiske officerer foretrak de engelske revolvere, til trods for prisen. Til sidst besluttede Samuel Colt at lukke fabrikken i London. Der blev alene bibeholt et udsalgssted.

I året 1856 udtog løjtnant Frederick E. B. Beaumont fra  Royal Engineers, et patent til brug i Adams revolvere. I samarbejde med brødrene George og  John Deane og Adamsbrødrene blev et nyt selskab dannet: Deane, Adams & Deane.

Adams revolvren blev stadig mere poupulær. Det gik så godt, at Massachusetts Arms Company i U.S.A. fik  licenses til at fremstille ca. 19.000 stk. revolvere i kaliber .36. Omkring  1.750 af disse blev købt, i begyndelsen af den amerikanske borgerkrig af nordstatshæren, der repræsenterede United States of America. Hermed fik Samuel Colt konkurrence på sit hjemmemarked.
Også andre har fremstillet Adamsrevolvere på licens f.eks Auguste Francotte, Liege,
der ikke står tilbage i kvalitet i forhold til de engelsk fremstillede.

London Armoury Company blomstrede som følge af den store produkion af Adams revolvere.
Desværre blev bestyrelsen i firmaet  i 1859 enige om, at fremme produtionen af militærrifler og hermed mindske antallet af revolvere.
Adams var stærkt uening i beslutningen. Han solgte sine aktier i firmaet og forlod virksomheden. Herefter blev  Kerr den dominerende i firmaet.
Kerrs revolvere og et stort antal rifler blev solgt til den confederate sydstatshær i U.S.A.
Ved borgerkrigens afslutning, var den blomstrende tid forbi for London Armoury Company.

Adams ejede retighederne til sin revolverkonstruktion, som  London Armoury Company fremstillet på licens. Adams fik nu sine revolvere fremstillet i  Birmingham.

Robert Adams broder  John Adams udtog patent på en patronrevolver i 1867.
Revolveren blev approberet og købt i stort tal af den brittiske hær og flåde.
Konstruktionen var en 6-skudsrevolver i kaliber .450. 
Da John Adams modtog kontrakten, forlod også han London Armoury Company og etablerede firmaet Adams Patent Small Arms Company. 
Revolveren fortsatte som engelsk militærvåben indtil i 1880, hvor den blev erstattet  Enfield Mark I revolveren.

Robert Adams (1809 –  1870) var British bøssemager. Hans revolvere blev anvendt i den  Krimkrigen, den Indian Mutiny krig, den Amerikanske borgerkrig og i Anglo-Zulu krigen.

Pris: 26.700,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste