Allen & Thurber Worcester Pepperbox efter 1837 patent. Seks skuds.
På en løbsribbe er stemplet 'PATENTED 1837 CAST-STEEL'
og på en anden 'Allen Thurber Worcester'.
På Hammerens venstre side: 'ALLEN'S PATENT'.
Enkelt men veludført gravering bestående af blomsterranker og kantmarkeringer.
Pæn brunlig patinering uden mærker efter nåletæring.
Valnøddegrebet og skruerne er intakte og i pæn stand. Alt mekanisk fungerer stadigt stadigt perfekt også aftrækket. Skifter automatisk til næste løb, (tromlen drejer) når doubleaction aftrækket udføres.
Pepperboxes er ikke en ny opfindelse. I slutningen af 1700 tallet blev pebberboxpistoler fremstillet med flintelås. Nogle af de kendte bøssemagere var Nock i England og "Segallas" i Belgien.
Disse pistoler var en videreudvikling af tidligere toløbede pistoler og blev gradvist populærer.
I udviklingen af skydevåben, var et af de allervigtigste spørgsmål, hvordan man fik tændt krudtladningen. Et af de store skridt blev taget med A.J.Forsyths patent i 1807 på et gevær, der som tænding brugte knaldpiller. Forsyth ansatte i øvrigt James Purdey til at perfektionere geværtypen.
Det helt store gennembrud kom dog først henmod 1830, da knaldpillen blev lagt i et lille bitte kobberbæger - den såkaldte perkussionsfænghætte. A.J.Forsyths patent løb til 1821, hvorefter alle kunne benytte det nye og revolutionerende tændingssystem.
Allerede i 1821 fremstilledes en “Pepper Box" pistol. Det var forløberen for det, vi i dag kalder revolvere. Pepperboxpistolen, som den benævnes nu, havde 3 eller flere løb, der var smedet sammen. (af designet kom navnet)
Pistolen fik stor popularitet da den blev “opgradere" med de moderne perkussionshætter, i stedet for flintlåstænding.
Hertil kom den industrielle revolution der gjorde, at maskinfremstilling kunne billiggøre produkterne. Hermed var pistolerne ikke kun forbeholdt de meget velstillede borgere.
Det slog først igennem i U.S.A. som på den treløbede Manhattan pistol.
Denne pebberboxpistol er ligeledes et godt amerikansk eksempel.
De engelske peberbokspistoler og svenske lensmanspistoler blev hovedsageligt fortsat fremstillet som håndværk.
Peberbokse har som hovedregel et cirkulært skjord til beskyttelse af de påsatte perkussionshætter, så pistolen ikke går af i utide.
Perkussionshætterne er slagfølsomme. Skjoldet beskytter mod slag og skub og ved fald.
Allen Thurber WorcesterPepperbox .34 Pris 12.640,- Solgt.
Pibelængde 12,6 cm. Totallængde 25,6 cm. Vægt 1.121 gram.
Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves.
Kræver ikke våbentilladelse - no license requered.
Pris:
12.640,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk