26-05-2023 10:09:12

Sharps & Co 4-skuds .22 Pepperbox/Derringer Varenr.: A349

Sharps 4-løbs derringer. Et lille nødværgevåben fra det vilde vesten.
Fremstillet mellem 1860 og 1872.

Konstruktionen er unik. Ved hjælp af udløserknappen forrest på rammen under piberne, åbnes låsen og pibesætter kan slides fremad for ladning/afladning.
Hver gang hanen spændes, skifter den roterende slagstift position, således at skuddene bliver affyret i rækkefølge.
Rammen er fremstillet i messing og stemplet "C.Sharps" på begge sider. Resten er slidt væk. Der har stået på højre side: "C.SHARPS & CO. PHILADA. PA."
og på venstre "C SHARPS PATENT 1859".
Løbene fremstår i stålfinish, med en ganske let nåle pitting på overfladen og brunlig patina.
Det er ikke værre end, at løbssættet kan blive rigtigt fint ved istandsættelse.
Skæfte skallerne er i mørk valnød. Pistolen er i god mekanisk stand.

Historien starter den 18. december 1849. Det var datoen hvor  United States Patent Office udstedte patent nummer 6960 for en revolver til Christian Sharps, der boede i Washington, D.C.
Revolveren var aldeles ikke en revolver, men en pebberboks. Løbene roterede ikke.
Det er slagstift mekanismen der roterer, og affyrer et løb af gangen ved hvert hanespænd.
Der var tale om en perkussion pistol med perkussionhætter. Denne tidlige type var med sidehammer.
Pistolen kom ikke i produktion før i 1859. Her erhvervede Christian Sharps som ene ejer fabrikken Fairmont Rifle Works i West Philadelphia.
På dette tidspunkt var metalenhedspatronen blevet udviklet. Konstruktionen blev ændret til disse patroner.
Den 25 januar fik Sharps Patent number  22753 igen  udstedt for en "revolver"
Den første udgave var i .22 rimfire. Den var med stålløbssæt og med messingramme.
Mekanismen var Single Action. Hammerspænd for hvert skud.
Der blev fremstillet omkring 85.000 fra 1859 til 1868.
I 1862 blev William Hankins optaget som partner i firmaet, der skiftede navn til
"Sharps & Hankins".
Med kapital indskuddet fra Hankins blev der erhvervet en ny fabrik der fremstillede patronerne. Senere blev fabrikken også benyttet til fremstilling af både pistoler og rifler.

Sharps & Hankins tredje model var på mange måder anderledes end første og anden udgaverne. Den var større og  i .32 kaliber med ramme af stål.
Da partnerskabet blev opløst i 1867, blev fremstillingen af tredje model stoppet.

Den nye fjerde model, eller "birdshead" modellen  blev introduceret og fortsatte indtil 1874, hvor Christian Sharps døde.
Christian Sharps (1811-1874) var den ledende kraft i fremstillingen af gedigne og praktiske våben som rifler og pistoler til såvel militært- som civilt brug.
Dette var tilfældet i den væbnede konflikt i Kansas gennem 1850´erne i borgerkrigen
og i tiden omkring bøflernes, mere eller mindre, udryddelse og endeligt i den moderne longrange skydning.

ChristianSharps havde fået et solidt kendskab til principper omkring våben og fremstilling ved at arbejde hos John Hall's Rifle Works i Harpers Ferry, Virginia.

Sharps udtog sit første patent til en baglader riffel i 1848. I 1850 flyttede Sharps til Mill Creek, Pennsylvania, tæt ved Philadelphia. Sharps fik firmaet A. S. Nippestil til at fremstille hans 2 riffel typer. Rifler der siden er blevet kendt som Model 1849 og Model 1850.

Som følge af Sharps problemer med finansieringen af nye projekter, flyttede han i 1851 til Hartford, Connecticut. Her etablerede han firmaet Sharps Rifle Manufacturing Company. I mangel på fabrikationsmuligheder fik han firmaet Robbins & Lawrence til at fremstille sine nye baglader rifler. Dette fortsatte indtil 1855.
Her blev bl.a. fremstillet model 1851 "Box Lock" karabiner med  Maynard tape primer system
Ligelede blev model 1852 og model 1853 "Slanting Breech" karabiner fremstillet med  Sharps-patented pillefænghættesystem som en væsentlig nyskabelse af baglader mekanismen.

I 1855, introducerede Sharps Company  model 1855 karabinen med  Maynard tape primer system. Omkring 800 eksemplarer i kaliber  .54 blev fremstillet til den amerikanske stat og omkring U.S. 6.000 eksemplarer af model 1855s i kaliber .577 til Storbritannien.

Model 1859 der affyrede en kaliber .52 patron blev købt af Nordstaterne under borgerkrigen som karabin i et antal på over 80.000 stk. og tilsvarende omkring 10.000 rifler.

Den første Sharps riffel, eller karabin, der benyttede metalenhedspatroner var model 1869.
De tidligere modeller havde ikke fænghætten indbygget i messinghylstret.
Riflerne og karabinerne blev fremstillet i kaliber: .44-77, .50-70 og i .60.

De sidste to modeller Sharps & Co. fremstillede var model 1874.
Den blev kaldt "Old Reliable". Den fik rigtig stor udbredelse i hele U.S.A. Den blev fremstillet i utallige varianter. Alle mulige kalibre, pibelængder og med alskens sigtemidler.

Den sidste model var 1877, der var en luksus udgave af model 1874. Denne var i produktion indtil 1881 hvor Scharps & Co. lukkede som følge af konkurs.
#14463

Pris: 7.560,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste