Tidlig flobertpistol til 6mm Flobertpatroner. Det var Louis-Nicolas Flobert (1819-94) der først fremstillede denne patron i 1845 og tilhørende pistoler og rifler.
Det blev den store mode med disse våben i midten at 1800 tallet til hovedsagelig skydning indendørs. Heraf navnet salonvåben.
6mm Flobertpatronen er forsynet med en rundkugle der har en udgangshastighed på 210-220 m/s. Bestemt ikke ufarlig - men velegnet til salonskydning.
Denne pistol kan være fremstillet af Flobert. Det er det helt tidlige system med udtrækker på hanen. Når patronen går af, presses patronkraven ind under udtrækkeren, der sidder på hver side af slagstiften.
Den svære pibe er 18 cm. lang og glatløbet. Den er ottekantet og med så godt som al blåneringen intakt.
Rammen og aftrækkerbøjlen er graveret med stiliseret arkantus. Herefter er begge dele blevet indsatshærdet. Aftrækkerbøjlen er nydeligt svungen for fingerstøtte.
Netskåret skæfte i valnød. Udskåret kunstfærdigt med stiliserede blade,
hvor skæftet slutter sig til baskylen.
Pistolen er i overordentlig god stand og tidstypisk for godt håndværk.
#365
Pris:
5.930,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk