08-12-2024 14:08:44

Tysk Reichrevolver M.1883. 10,6mm Varenr.: A384

Tysk Reichrevolver M.1883. 10,6mm

Denne model udspringer fra den tyske rigsrevolver model 1879. Tyskerne udviklede denne model efter den Fransk - Tyske krig (1870 - 71).
Her havde de mødt en fjende med mere moderne våben. Franskmændene havde perkussionsrevolvere og revolvere af Lefaucheux pinfirerevolvere, medens den tyske side var udstyret med enkeltskuds forlade pistoler.

Forskellene mellem M.1879 og M.1883 består i at piben er gjort kortere på denne model, og rammen er blevet kosmetisk ændret. Mekanisk set er der ikke de store forskelle på de to modeller. Tromlen holder 6 skud.

På siden er stemplet: V. C.S. * C.G.H. Suhl. ( Valentin Christoph Schilling & C.G.Haenel) ) Sikring på venstre side af rammen. Løsner man tre skruer kan sidepladen fjernes for at blotlægge de indvendige mekaniske dele.

Sikringen er placeret på venstre side - en god gammeldags stor sikring. Revolveren er i singleaction version - d.v.s. at hanen skal spændes før hvert skud. I bunden af skæftet er et øje for ring til fangsnor. Glatte grebsskaller i træ.

Mekanisk er den i rigtig god stand. Man bliver overrasket og glad ved at spænde hanen og mærke den præcise mekanisme.
Revolveren er i god stand med hovedparten af blåneringen i behold, selvom den er blevet lidt mat og brunlig sine steder. Piben er rigtig fin og blank inden i med skarpe riffelgange. # 116

 

Historik:

Bøssemager slægten Schilling er gammel.  Valentin Christoph Moritz Schilling født i i denne familie i 1791 i Suhl, Thuringen 
Hans fader Johann Valentin Schilling VIII (Jan. 26, 1752- October 18, 1830) var  også bøssemager.
I 1816 åbnede Valentin en bøssemagerforretning  på  Schuhmarkt Strasse 67 i Suhl
I 1830 giftede han si med  Johanna Margaretha Elisabeth Weiss  1803-1885).
Familien  Weiss haved også en lang traditionsrig historie som bøssemagere og våbenfabrikanter.
Valentin og Johanna fik 4 sønner - Heinrich Albert, Wilhelm Otto, Christian Theodor Moritz og  Gustav Gebhard Emil
I 1842 blev Valentin leverandør til den  Prussiske Stat og startede hermed  V. Chr. Schilling, Militär und Luxus  Waffen Fabrik.

En sammenslutning af med tre andre dygtige våbenfabrikanter  Spangenberg, Sauer & Strum, C. G. Haenel og V. C. Schilling blev etableret i 1849. Til at begynde med for at forsyne Den tyske flåde med rifler og pistoler.
Sammenslutningen af disse toneangivne fabrikanter fortsatte indtil 1884 hvor  Johann Paul Sauer beslutte at forlade kollektivet. De sidste produkter dette kommissorium fremstillede var   model 79 og  model 83 revolvere.
Det var også dette kollektiv der leverede våben til oprørene i Slesvig Holsten.

I denne periode var militære våbenfabrikation i højsædet. Den civile bøssemagerfremstilling af jagtvåben blev dog ikke ignoreret. Tværtimod.  Man ser ofte våben fra Sauer & Sohn og Krighoff. Noget sjældnere fra V. Chr. Schilling. I modsætning til de førnævnte er civile våben fra V. Chr. Schilling altid i en meget høj kvalitetsklasse.

Pris: 11.650,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste