06-03-2009 18:30:09
John Powell Agt
Varenr.: 5306
Sidelock, ejector, Over & Under. Kaliber 12/70. Choke: 3/8 & 5/8. 26" løb signeret i guldskrift: John Powell Agt. Gunmaker, Reigate. Nydeligt skæfte i halvblank oliefinish med god åretegning og ilagt navneplade, 36,5 cm. langt, afsluttet med netskæring. Skæftet har fået en refinish og netskæringerne er frisket. Basculen fremstår i afdæmpet klassisk engelsk colourcasehardning, signeret i guldbogstaver: John Powell, Agt. Fuldgraveret med meget lille lukket scroll og buketter i fin streg. Aftrækkerbøjlen er graveret ligedan og fremtræder i blåneret finish, med en anelse håndslid på kanterne. Geværet er bygget på en Gebrüder Merkel bascule M.303, der har både Purdeylukke og dobbelt Greenerbolt. Forskæfte med Deeleylukke og samme gravering. Løbene har stort set al blåneringen i behold, bortset fra lidt slid ved mundingen og et mindre slagmærke på sigteskinnen lige bag kornet. |
|
Den tilhørende kuffert, fabrikat Brady,
er i bedste kvalitet okselæder med tilhørende remme. Indvendigt betrukket med grøn, engelsk uldfilt. Tradelabel i sort læder med guldtryk. Forniklet olieflaske og klikpatroner. Todelt rensestok, messingbeslået. Læderpung med tilhørende rensebørster.
Kuffert og tilbehør fremtræder tilnærmelsesvis som nyt.
Geværet er færdigbygget i 1970. Det har ikke set megen brug. Det er i absolut bedste stand overalt. Engelske over & under geværer er nærmest uopnåelige rent prismæssigt. Woodward og Holland & Holland geværer handles til 20.000 -30.000 pund og opefter. (240.000 kr). Denne John Powell er et fund til prisen.
Klik på fotos for at se detaljeret forstørrelse.
Pris:
79.600,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk