Indledning

Engelske geværer har alle dage været forbundet med at være noget ganske særligt. Specielt engelske dubletter har gennem tiderne hævdet sig som værende af høj karat.
I samme åndedrag skal det dog fastslås, at der i mange andre europæiske lande er fremstillet jagtvåben i lige så høj kvalitet.

Det, der særligt har kendetegnet engelske geværer, er at langt hovedparten har været i den meget høje del af kvalitetsspektret. Det kan ikke siges om f.eks. geværer fra Belgien. Her har langt størsteparten af geværerne gennem tiderne været de prisbillige. Hermed forbindes naturligt den almindelige opfattelse af belgiske geværer. Den lille del af af den belgiske produktion, der var i en så høj kvalitet, at den ikke står tilbage for de bedste engelske geværer, bliver herved nemt overset.

I den nuværende produktion på kontinentet, er det blevet til, at en jagtdoublet, side by side med sidelåse og engelsk skæfte, slet og ret kaldes for “London” model. Det fortæller klart, hvor stærkt toneangivende de engelske bøssemagere gennem tiderne har været.

Hvorfor er så de engelske jagtdubletter så særlige?
Selv en ikke-jæger vil straks kunne fornemme, at der er lagt et stort arbejde i finish, gravering m.v.
Jægere, der får sådan en dublet i hånden, vil straks bemærke det samme, samt at geværet har en ualmindelig god balance. Ligeledes vil man blive behageligt overrasket over, hvor let det er at kaste geværet til skulderen. Forbavsende nok, er det almindeligt, at et engelsk gevær falder rigtigt godt, selvom skæftelængden ikke er den optimale, efter en omhyggelig måltagning.
Hvordan kan det nu være? Forklaringerne er mange. De fleste af forklaringerne kan sammenfattes til, at der er tale om håndbyggede geværer.

De bøssemagere, der byggede dem, havde en høj faglig tradition og ikke mindst den nødvendige tid til at lægge sjæl i arbejdet.
Netop det sidste forhold har bevirket at holdbarheden er ekstremt lang. I Hunters House plejer vi spøgefuldt at bemærke, at de førte 100 år af dublettens levetid er testperioden. De følgende århundrede er brugsperioden.
Det er naturligvis ikke kun det forhold, at geværerne er håndbygget i en meget høj kvalitet, der gør, at de har en så lang levetid. En lige så vigtig forklaring er, at kostbare våben bliver behandlet langt bedre end tilsvarende prisbillige bøsser.

Sådan er menneskene åbenbart generelt, selvom et prisbilligt våben naturligvis også fortjener at blive passet og plejet. Ikke mindst for at jægeren altid kan have et pålideligt våben.

Det er bemærkelsesværdigt, at engelske geværer efter 100-125 år på bagen stadig er fuldt ud brugbare, når de er blevet reguleret til moderne ammunition (stål-, bismuth- og tungstenpatroner). Ikke alene er de fuldt brugbare - generelt vil de have større teknisk formåen og styrke end mange nyfremstillede geværer.

Hvilke andre brugsting, der har mere end 100 år på bagen, vil stadig være moderne brugsrekvisitter? Det er vanskeligt at finde gode eksempler herpå.