Restaurering af antik Remington karabin M.1868 - før og efter........
Billederne taler for sig selv.
Karabinen blev opbevaret forkert og især meget for fugtigt. Det gav omfattende rust.
En enkelt reservedel - låsepladen til boltene - og nænsom afrensning af rusten.
Så blev karabinen i manerlig stand.
En verden til forskel i standen. Pibe og viser kom tilbage til god stand.
Løbet havde heldigvis ikke fået rust - det står speglblankt.
Rembøjlen med kornbeskytter er her monteret midt på piben.
Den kan også være monteret omkring kornet, så den virker som kornbeskytter.
Rusten kom vær ved restaureringen - piben og munding kom tilbage til den gode stand.
Rytterkarabinen blev i Danmark monteret med et magasin i skæftet til 10 patroner.Det var datidens nye vidundermateriale alluminium. Som Titanium er det vi vores tid.
Mekanismen går godt og løbet er blankt. Tangen på låsestole er stemplet:
Remingtons IlionN.Y. U.S.A og i næste linie:
Pat. May 3DNov. 15th1864 April 17TH 1866.
Karabinen kan erhverves med jagttegn, en samlertilladelse eller på en SKV tilladelse til sortkrudtsskydning.
Der kan ved udtagning af slagstift og slagfjeder ansøges om dispensation,(gebyrfri)
så samlervåbnet ikke behøver at være i våbenskab .J.v.f. dispensation
Riflen er i rigtig god stand og tjenligt til fortsat brug.
Remington M.1867/97 Pibe 53,5 cm. Total 90cm. # 481
Historik:
Efter nederlaget i 1864 hvor vi mistede Slesvig-Holsten, var der et stort behov for mere moderne våben, altså bagladevåben.
I Danmark og andre europæiske lande transformerede vi gode forladerifer til bagladerifler med hjælp af Sniders system eller andre systemer. Hovedparten af riflen blev på denne måde genbrugt. Det blev blot "skåret" en baglademekanisne ind i riflen.
I Danmark begyndte ændringen af M.1848 geværet i 1865.
Heraf modelbetegnelsen 1848/65 og der blev fortsat med marinens rifler M.1854/66.
Prismæssigt var den en meget overkommelig løsning. Dog ikke skydeteknisk.
En ung dansk løjnant var i 1867 blevet sendet til Amerika. Han havde undersøgt markedet for bagladevåben.
Han var faldet for Remingtons Roling Block riffel. Enkel og robust
Den amerikanske hær havde standard kaliber .50 Randtændt indtil år 1873.
Der var U.S. Government kalibret.
Remington fremstillede riflen i dette kaliber.
Remington havde dog også eksperimenteret med kaliber .45 Randtændt.
Løjnamten skrev hjem - hvad skulle han vælge?.
Det bemærkelsesværdige svar var: Vælg det der tjener Danmark bedst.
Hvornår ellers har en løjnant ellers bestemt hovedbevæbningen af den danske hær?
De seks år fra 1867 til 1873 lyder ikke af meget. Men i en rivende udvikling er det rigtig meget. Tænk på mobiltelefoner fra mustensstørrelse til bekvem lommestørrelse. Det tog omkring 10 år.
Ialt leverede Remington i 1867 og 1868 40.000 rifler og 1.800 karabiner.
Remington M.1867 anvendt som skytteforeningsriffel. Bemærk præmiemærkerne i sølv på skæftet. Dansk fremstillet.
Som følge af forsinkede leveringer fra Remington, fik Danmark rettigheder til, uden betaling, tat fremstille riflerne.
Kronborg Geværfabrik fik ordren på fremstilling af karabiner i 1868. Det gik dog trægt med leveringerne. I 1870 lukkede Kronborg Geværfbrik efter at have leveret 500 karabiner.
Alle de halvfærdige karabiner blev færdiggjort på Københavns Tøjhus.
Nogle låsestole var allerede stemplet Kronborg Geværfabrik og andre ikke. Det er grunden til, at der ses serienumre over nr. 500 på Kronborg karabiner og at andre slet ikke er stemplet.
Ialt fremstillede Geværfabrikken København omkring 32.000 rifler og nogle tusinde karabiner.
De er alle kendetegnet ved at være i en langt højere teknisk kvalitet end de amerikansk fremstillede.Det skyldes langt mere lødigt stål og meget bedre pasninger.
Ammunitionen blev fremstillet i Danmark. Patronhylstret var med randtænding og fremstillet i kobber ( 96% kobber og 4% zink) Ladningen var 3,9 gram sortkrudt og projektilet vejede 25 gram. Ladningen i karabinpatronen var 3,25 gram sortkrudt.
De Danske Skytteforeninger havde naturligvis også M.1867 riflerne.
Ammunitionen var kostbar, så i 1886 indkøbte DDSG&I cantraltændte bundstykker til Riflerne. Så kunne patronerne genlades - det var mere økonomisk. Der var kommet et nyt hylstermateriale der gjorde det muligt. Patronmessing der bestod af 28% zink og 72% kobber. Stort set samme slags patronmessing som vi anvender i dag.
Udviklingen i Danmark var, at vi i forsvaret i 1896 overgik til .45 Centraltændt ammunition til M.1867 riflerne.
Den danske udviklede centraltændte Remingtonpatron ligner meget 45/70 patronen. Der var 4 hovedtyper patroner til henholdsvis M.1867/96 og M.1867/97 til rifler og henholdsvis karabiner. Rytterkarabin, Ingeniørkarabin og marinekarabin.
Riflerne blev erstattet af gevær M.1889. I kystdefentionen var remingtonriflerne i brug til efter 1. verdenskrig.
Indtil slutningen af sidste årtussinde, var redningskøretøjer udstyret med Remington karabiner til aflivning af kvæg i brændende stalde.
Under sidste verdenskrig gik en stor del af riflerne til. En meget stor mængde var allerede solgt til U.S.A. hvor riflen ikke er så sjælden.
Her i Hunters House har vi fået specialfremstillet værktøj, så danske 1867 kamre kan reguleres. Riflerne kan efterfølgende affyre såvel dansk Remington som 45/70 patroner.
Mange kamre på disse rifler vinder ved operationen. Fra at være ru kamre bliver de glatte som en babynumse. Hvis man vil skyde og ramme præcist, så er det vejen frem.
Lillejuleaftens Dag — tilmed en Søndag — i Aaret 1866 blev den første egentlige Statsfabrik til Fremstilling af Vaaben her i Landet indviet, idet Dampmaskinen i den til Geværfabrik opførte Bygning paa Tøjhusets Grund denne Dag for første Gang blev sat i Virksomhed.
Staten havde fra 1769, hvor Hammermøllen ved Hellebæk blev solgt til Grev Schimmelmann som KronborgGevær-fabrik, en Overenskomst med denne private Institution, ifølge hvilken der årlig skulde aftages Haandvaaben til Arméens Udrustning fra Fabrikken. Anskaffelsessummen blev efterhaanden forøget til godt 45,000 Rdl. men skønt Kronborg Geværfabrik søgte at følge med paa Geværteknikkens Omraade.
Skønt Staten ved Oprettelse (i 1842) af en Kontrolkomité bestræbte sig for at fremtvinge hurtig og fyldestgørende Levering, var Forholdene dog alt andet end tilfredsstillende. Saaledes var den efter Krigen 1848—50 paabegyndte omdannelse af de glatløbede geværer til rifler langtfra tilstrækkelig fremmet ved Udbrudet af vor sidste Krig.
Når det i det hele taget lykkedes at skaffe Rifler til Soldaternes Udrustning samt erstatning for det store Forbrug under krigen, hvilket forbrug gik op til ca. 75 pCt. af styrken,
skyldtes dette afgjort det store Arbejde, der under væsentligst improviserede former blev udført ved Kjøbenhavns Arsenal i Rustkammerets Bøssemagerværksted.
Georg Christensen, Rustmester, krigsraad.
Dette Værksted var i Hovedsagen indrettet paa Reparation og Pudsning af de Vaaben, der indsendtes til Rustkammeret fra Hærens Afdelinger, men der udførtes dog ogsaa nogle nye Arbejder, og Værkstedet havde gentagne Gange haft med Fremstilling af Modeller at gøre til Brug for Kronborg Geværfabrik.
Værkstedet lededes af Rustmesteren, hvis Hovedopgave dog var Bestyrelsen af Rustkammerbeholdningen, og indtil Rust-mesterposten i Slutningen af 1861 overtoges af den private Bøssemager Georg Christensen, var Værkstedet i høj Grad et stedbarn.
Rustmester Christensen, stedsøn tilN.J. Löbenitz ( af kendt bøssamagerslægt) med butik i Store Kongensgade 33.Opfinder, konstruktør, probermester ved Kronborg Geværfabrik og til slut også Overkrigsassessor for den danske stat. Georg Christensen,der havde Kjøbenhavns største Bøssemagerværksted, og som ved flere Lejligheder havde gjort saavel Kronborg Geværfabrik som Staten betydelige Tjenester paa Geværfabrikationens Omraade, mødte til sin nye Gerning med de bedste Betingelser, i sin fulde Kraft (ca. 42 Aar gammel) og med en levende Energi.
Han fik snart god Brug for sine Evner ikke mindst, da Krigen 1864 brød ud, og det var en Selvfølge, at han efter Krigen, som havde vist ikke blot de store Mangler i vor Hærs Forsyning med Rifler men ogsaa den daværende Tapriffels Underlegenhed overfor vore Modstanderes Bagladevaaben, indtraadte i den Kommission, der nedsattes til Overvejelse af Spørgsmaalet om Indførelsen af et Bagladegevær til Fodfolket.
Pris:
3.950,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk