Rund pibe 83 cm. lang. Korn og galgeviser monteret. Piben fremstår i en grålig aldersrelateret finish. Piben har haft let flyverust - fjernet ved restaureringen.
Løbet er i god stand med masser af riffelgang og hovedsageligt blankt.
Løbet er i god stand med masser af riffelgang og hovedsageligt blankt.
Lås og hane fremstår med den grålige finish af casehardning.
Bageste rembøjle er placeret på aftrækkerbøjlen, der er fremstillet i stål.
Her med åben trapdoor. Stemplet 1869 bomærke og U.S.
Låsepladen er stemplet 1864 og foran hanen med den amerikanske ørn efterfulgt af U.S. Springfield i to linier. God stram, præcis låsegang.
Her ses den overfladiske misfarvning af stålet.
Stemplet 1869 bomærke og U.S.
Pibens misfarvning og rensestok i stål.
Det originale galgeviser.
Forreste løbsring, korn og stålrensestok.
Låseskruerene med ilagte beskyttelsesforstærkninger i stål.
Her fra venstre side i fuld størrelse. Skæftet er i valnød med en god mørkebrun lød. I kolbehalsen er skæret initialerne W.S. Kolbekappen er i stål stemplet: U.S.
Riflen kan erhverves med jagttegn, en samlertilladelse eller på en SKV tilladelse til sortkrudtsskydning.
Der kan ved udtagning af slagstift og slagfjeder ansøges om dispensation,(gebyrfri)
så samler geværet ikke behøver at være i våbenskab .J.v.f. dispensation
Riflen er i rigtig god stand og tjenligt til fortsat brug.
U.S. Springfield 1864 Trapdoor .50 centraltændt. Pibe 83 cm. Totall 132 cm. # 45456
Historik.
Efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig var der en beholdning på over en million Springfield forladerifler i kaliber .58. Erfaringerne fra borgerkrigen gjorde efterhånden, at man fandt, at forladerifler ikke levede op til fremtidig krigsførelse.
Det samme sagde erfaringerne i Europa.
I Danmark og andre europæiske lande transformerede vi gode forladerifer til bagladerifler med hjælp af Sniders system eller andre systemer. Hovedparten af riflen blev på denne måde genbrugt. Det blev blot "skåret" en baglademakanisne ind i riflen.
Prismæssigt var den en meget overkommelig løsning.
Det samme skete i U.S.A. Erskine S. Allin, chefbøssemageren hos Springfield Armory havde udviklet Trap-Door systemet. Denne "Allin conversion" Model 1865 blev brugt på 5.000 stk. Springfield, der beholdt det oprindelige .58 kaliber. Nu til en randtændt patron.
I 1866 blev riflen igen ændret til kaliber .50 - nu centraltændt. Piberne blev udboret og en riflet liner blev installeret. Ved samme lejlighed blev udtrækkersystemet forbedret.
Kaliber .50 var indtil år 1873 U.S. Government kalibret.
I 1873 blev kalibret 45/70 antaget som U.S. Government kaliber. Der blev fremstillet helt nye rifler - intet genbrug af tidligere rifler. Der blev fremstillet mere end en halv million rifler.
I Danmark havde i allerede i 1867 antaget kaliber .45. En ung løjnant var blevet sendet ti Amerika. Han havde undersøgt markedet for bagladevåben. Han var faldet for Remingtons Roling Block riffel.
Løjnamten skrev hjem - hvad skulle han vælge? . Riflen var i kaliber .50 men han havde erfaret, at den også kunne fremstilles i kaliber .45 Randtændt.
Det bemærkelsesværdige svar var: Vælg det der tjener Danmark bedst.
Hvornår ellers har en løjnant ellers bestemt hovedbevæbningen af den danske hær?
Udviklingen i Danmark var, at vi i 1896 overgik til .45 Centraltændt til M1867 riflerne.
Det gjorder DDSG&I allerede i 1886 med et specialfremstillet bundstykke.
Den danske udviklede centraltændte Remingtonpatron ligner meget 45/70 patronen.
Her i Hunters House har vi fået specialfremstillet værktøj, så danske 1867 kamre kan reguleres. Riflerne kan efterfølgende affyre såvel dansk Remington som 45/70 patroner.
Mange kamre på disse rifler vinder ved operationen. Fra at være ru kamre bliver de glatte som en babynumse. Hvis man vil skyde og ramme præcist, så er det vejen frem.
Udviklingen fortsatte og i 1892 Trapdoor gradvist erstattet af repeterriflen med Krag-Jorgensen system - ligesom i Danmark med 1889 riflen.
Springfield Trapdoor riflen blev efterfølgende brugt i den Spansk–Amerikanske krig på Cuba og på Philippinerne.
George Armstrong Custers endeligt i juni 1876 med hovedbevæbning U.S. Springfield 1873 Trapdoor karabiner.
The Battle of the Little Bighorn, known to the Lakota and other Plains Indians as the Battle of the Greasy Grass, and commonly referred to as Custer's Last Stand, was an armed engagement between combined forces of the Lakota Sioux, Northern Cheyenne, and Arapaho tribes and the 7th Cavalry Regiment of the United States Army.
Pris:
15.840,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk