Her er vist et specialmonteret US viser 53/17 Grønlandsmodellen. En teknisk løsning i bedste kvalitet, hvis man ikke ønsker at montere en kikkert.
Riflen er nærmest tilbageført til oprindeligt udseende og virkemåde. Dog har vi bibeholdt kærvstykket i forskæftet. Det er monteret i en svalehale - det kan nemt afmonteres.
Viseret er fra en US M1 carabine MK1. Det matcher en sådan gammel vellavet riffet. Det er lidt dyrere end de efterfølgende versioner af US M1 viseret i bukket blik.
Låsestolen er bagest fræset til, så viseret bliver monterbart. Arbejdet koster ca. 1.500 og tilsvarende for viseret.
Kaliber: .30 Springfield 1906 eller 30-06 eller 7,62x63 eller 7,62 M.48. Sidstnævnte er den danske hærs kaliberbetegnelse. Riflen ses også benævnt P17.
En tilsvarende riffel i Grønlandsversionen i god stand og med en god pibe koster sædvanligvis fra 1.500 - 2.000,-
Den afbillede riffel er af fabrikat Winchester. Der blev fremstillet mere end 2 milioner eksemplarer, hvoraf Eddistone stof for omkring halvdelen og resten var Remington og Winchester lige gode om - omtrent.
Riflen med en lang historie. Den har været i brug i over 100 år. Oprindelig fremstillet til brug i den amerikanske hær i 1. verdenskrig. I 1940 fik englænderne store mængder af riflen.
Den engelske hær havde i forvejen en nærmest identisk riffel P14 men i kaliber .303 Brittisk. For at kende forskel, fik riflerne i 30-06 en rød bemaling på forskæftet.
Efter endt tjeneste i 1. og 2. vedenskrig fil vi riflen til hjemmeværnet i 1953. Heraf modelbetegnelsen. Fabrikanterne af riflerne var: Eddistone, Remington og Winchester.
En større mængde blev indkøbt af Grønlandske Handel. Riflerne fik fræset dioptorsigtet væk og i stede blev monteret et kærvstykke umiddelbart foran låsestolen.