18-04-2023 15:30:42

CZ 600 Alpha

Den nye 600-serie af rifler fra CZ er noget af det mest spænende, vi længe har set.
                                                                        

Den nye CZ 600 Alpha er en kompakt jagtriffel, med et væld af nye funktioner.
Selvom CZ altid har produceret våben i høj kvalitet, så ligner denne riffel et kvantespring,
i forhold til den til tidligere 500-serie. CZ 600 bl.a. udstyret med justerbart aftræk, dobbeltradet magasin, lydløs skub-op sikring à la Sauer 202, integrerede baser og meget mere. Overvejer man en ny kaliber, kan piben endda nemt skiftes.


Låsestolen er med integrerede baser, og huser mange af de nye funktioner.

CZ 600 Alpha skæftet er lækkert at holde om, og falder naturligt til kinden, pistolgrebet er næsten helt vertikalt - dette giver forrygende ergonomi. Riflen har magasinlås, så magasinet kan totalt fastgøres - riflen kan stadig lades igennem låsestolen. Smart! Yderligere er skæftet udstyret med almindelige studser, til montering af rem samt bipod.


Den kraftige pibe giver fremragende præcession, CZ lover sub-MOA på 100 meter.

Den kraftige 18mm pibe er udstyret med 15x1 gevind, til montering af lyddæmper eller mundingsbremse. På trods af riflens kraftige semi-weight pibe vejer riflen kun 3,2kg. Låsestolen har integrerede weaver-baser, som tillader nem montering af alle typer sigtemidler.

Til højre er den justerbare aftrækker afbilledet - billedet er af den mindre 600 Trail, men mekanismen er identisk på 600 Alpha.
Aftrækket kan nemt justeres ved hjælp af medfølgende nøgle. Aftræksvægten justeres i fire intervaller fra omkring 600 gram til 1.300 gram.
Aftrækket føles lækkert, og uden for meget kryb.


                                                                         
CZ 600 Alpha bundstykket er af helt nyt design, med seks låseknaster og manuel udkaster. Den nederste låseknast er forskudt, dette bidrager til positiv fødning af ammunition - også kendt som "controlled feed". Det er et hybrid system, som kombinerer push feed og controlled feed. Bundstykket kan nemt adskilles for, at letgøre rensning samt inspektion.
                                                                       
CZ 600 Alpha bruger et nyt dobbeltradet magasin, med 5-skud kapacitet.
Magasinet kan også toplades, igennem låsestolen, og samtidig låses fast i riflen.
                                                                        

CZ 600 Alpha .308 Win. Pibelængde 50 cm, Totallængde 102 cm, vægt 3,2 kg.
Med vekselpibe, eller vekselsæt, kan riflen nemt ombygges til nedenstående kalibre -
.223 Rem., 6mm CRMR, 6,5mm CRMR, 7,62x39, .30-06 Sprg. 8x57IS og .300 WM

Pris: 11.999,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste