Leksikonet indeholder 800 Amarone vine, og er tænkt og lavet som et opslagsværk, så man hurtigt kan se, hvad det er for en Amarone, som er købt med hjem. Man får også oplyst, hvem der har lavet vinen og en kort beskrivelse af hvordan. Producentens hjemmeside er også nævnt, hvis muligt. Leksikonet er tiltænkt læsere, der kender til Amaronevin i forvejen, og sikkert har læst Michael lyngs ”Sværvægteren fra Valpolicella” og/eller Thomas Ilkjærs ”Amarone og vinene fra Valpolicella”. Det kan til tider være vanskeligt at finde producenten til en Amarone. Der er omkring 350 registrerede producenter, hvor en stor del er mindre vingårde, der typisk fremstiller Valpoliciella, Superiore, Ripasso og 1 Amarone. De har vingårdens navn på etiketten, og problemet kan så være, at de er så små, at de kun sælger lokalt, og ikke har en hjemmeside. |
De store og mellemstore vingårde kan producere en del forskellige Amaroner, nogle med navnet på vindgården/vinmarken på etiketten andre med et andet (opdigtet) navn.
Der bliver også købt og solgt druer, tørrede druer som de mindre producenter ikke har kapacitet til selv at lave færdig. Der bliver også handlet med færdig vin, som kan være vanskeligt for de små at få solgt.
Anmeldelse af Amarone-leksikon. Vinavisen 04-10-2015
800 Amaroner ”Jeg elsker Amarone,” siger Bo Åxman. Og han elsker åbenbart den italienske rødvin så meget, at han har skabt et leksikon over 800 Amaroner.
Det er ikke en bog om Amarone ‒ dem er der flere af. Bo Åxman anbefaler selv Michael Lyngs ”Sværvægteren fra Valpolicella” og Thomas Ilkjærs ”Amarone og vinene fra Valpolicella”. Næ, denne bog er et leksikon, som man vil have glæde af, hvis man står med en flaske Amarone og gerne vil vide mere om netop denne flaske ‒ hvem der har lavet vinen og hvordan, i nogle tilfælde druesammensætning, producentens hjemmeside osv.
Endvidere er der for hver flaske et billede af etiketten. I alt 800 billeder! Det har været et kæmpe arbejde at lave den bog! 350 producenter ‒ Det kan til tider være vanskeligt at finde producenten til en Amarone, skriver Bo Åxman. ‒ Der er omkring 350 registrerede producenter, hvor en stor del er mindre vingårde, som typisk fremstiller Valpolicella, Superiore, Ripasso og én Amarone. De har vingårdens navn på etiketten, og problemet kan så være, at de er så små, at de kun sælger lokalt og ikke har en hjemmeside. ‒ De store og mellemstore vingårde kan producere en del forskellige Amaroner, nogle med navnet på vingården eller vinmarken på etiketten, andre med et andet (opdigtet) navn.
Et redskab for vinimportører ‒ Der bliver også købt og solgt druer og tørrede druer, som de mindre producenter ikke har kapacitet til selv at lave til færdig vin. Og der bliver handlet med færdig vin, som kan være vanskeligt for de små at få solgt.
Bogen er suppleret med en oversigt over de store cantina’er samt en årgangstabel. Den er udpræget en bog for den meget interesserede vinelsker og vil ikke mindst kunne være et redskab for vinimportørernes indkøbere.
Anmeldelse af Carlo Merolli 10-10-2015
AMARONE LEKSIKON, LETPÅKLÆDTE DAMER OG (FÅ) LETPÅKLÆDTE HERRER
Behovet for at have kontrol og oversigt over sit territorie ligger dybt i menneskets natur. Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg fik bogen i hånden, kom jeg til at tænke på"og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal".
OK, sammenligningen er lidt overdrevet og bogen kan heller ikke sammenlignes med William Erobrerens "Doomsdaybook", da den normanniske konge, efter at have erobret England, ville vide alt om sine nye besiddelser, helt ned til hvor mange køer og får hver gård havde. Mens de to optællinger var drevet af behovet for penge, er det ren interesse for emnet, der har drevet Bo Åxman til nøjesømmeligt at registrere alle de Amarone, han kunne finde, både på det danske marked og i produktionsområdet, Valpolicella.
En bedrift, der indgyder respekt. Helt selvfinansieret og resultat af cirka fem års research hos de danske importører og de italienske producenter. Det er ikke en bog om Amarone, som Thomas Ilkjær uforligneligt har bedrevet eller som Michael Lyng har været banebryder om: det er et katalog. Et redskab for Amarone-elskeren eller blot den Amarone-nysgerrige, for at holde rede på, hvor mange der findes og hvem er producenten.
Bogen - titlen er AMARONE LEKSIKON slet og ret - kan bruges som notatbog for ens Amarone oplevelser. For hver Amarone er etiketten vist og givet få linjer med produktionsforholdene, dvs vinmarkens areal, dyrkningsmetode, udbytte, antal producerede flasker, lagringsperiode, adressen på producenten og - når den findes - websiden.Uundværligt for eksisterende og vordende vinimportører. Praktisk som alfabetisk ordnet tekst for faktacheck. Forfatteren har bevidst undgået fristelsen af coffe-table formatet til fordel for en praktisk størrelse at have med på rejse til Amarone landet.
Så vidt jeg ved, er "AMARONE" den første og den eneste bog af sin art: noget som selv den italienske sammenslutning af producenter, Consorzio della Valpolicella, ville være glad for at have mellem fingrene: så komplet et værk råder de ikke engang selv over.
Pris:
250,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk