20-08-2019 11:46:09

Sauer90/Carl Gustaf Varenr.:1126

Vekselpibe sæt. 2 piber:

.308Win + .243Win

Ideel kombination. med mulighed for 100grains projektiler (243), samt 200grains projektiler (308)

Klassisk riffel med lås produceret hos Sauer og stemplet Carl Gustaf og Sauers bomærke.

Piben er 60 cm lang og fremstår blåneret i original finish. Piben er trukken. Den er fremstillet og stemplet: “Schultz og Larsen, Otterup.”
Uden korn og kærv.

Skæftet er i Monte Carlo facon med kindpude . Pæne åretegninger. God netskæring. Rembøjler monteret.

Låsestolen, er Sauer 80 system, med blankt bundstykke og sikring på kolbehals. Extra knap på bundstykkets ladegreb, således at man kan åbne låsen i sikker til stand og aflade. Super låsegang og rigtigt godt aftræk. Aftageligt magasin. Forberedt for kikkertmontage.
Riflen virker meget lidt brugt.

Et stykke luxus til en særdeles rimelig pris. En ægte international riffel, med det bedste fra Sverige, Danmark og Tyskland.

Historik.
Da Sauer i Eckenförde i 1970 konstruerede riflen, var det virkelig en nyskabelse. Andre producenter flokkedes om også at producere riflen eller at købe den med eget navn.
Riflen blev markedsført i USA fra 1973 til 1985 som Colt. Browning fremstillede en specialmodel med stålpaneler fra 1979 - 1984.
Da Husqvarna og Carl Gustaf ophørte med egen riffelproduktion, købte foretagenet Sauer rifler i hel- og halvfabrikata, men altid med Sauer bomærke på låsestolen. Luxusmodellerne var helt og holdent fremstillet i Eckenförde. Standardmodellerne blev bygget på Sauer låsestole med Carl Gustaf piber og skæfter i MonteCarlo udgave.
Sauer 80 modellen blev markedsført som Carl Gustaf M.3000 og Sauer 200 som Carl Gustaf 4000.
Da Carl Gustaf i slutningen af sidste århundrede besluttede sig til, at genoptage egen produktion af model 2000, blev restlageret solgt til Danmark for at undgå markedsforstyrrelser! Her var vi glade for gode rifler til små penge!

I 1982 kom Sauer 90. Den er grundlæggende magen til, med nogle mindre mere kosmetiske ændringer. Riflen er hele tiden blevet fremstillet i 3 låsestørrelser, small, medium og magnum.

 

Pris: 14.900,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste